Spring til indhold

Linda P

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Linda Pedersen
Personlig information
Fulde navnLinda Petersen
Født15. juli 1984 (40 år)
Hvidovre
NationalitetDanmark Dansker
BopælKøbenhavn
ForældreHelle Petersen
ÆgtefælleMelissa Nicolajsen (g. 2011–13)
PartnerAnders Grau (marts 2016 - september 2017)
Børn1 datter
BeskæftigelseStand-up komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og sanger
Aktive år2004–i dag
RollerWinnie, Lonnie Starr, Tove, Christel, Ditte og Linda P
Eksterne henvisninger
linda-p.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Linda Petersen (født 15. juli 1984) bedre kendt som Linda P er en dansk stand-up komiker, skuespillerinde og manuskriptforfatter. Hun har optrådt med adskillige one-man-shows og har medvirket i både film og tv-programmer. Linda P har i flere af sine projekter arbejdet sammen med komiker Christina Sederqvist, bl.a. som komikerduoen Winnie og Karina.

Linda P. er opvokset i Hvidovre hos sin mor og sammen med sin 6 år ældre storesøster, og er uddannet bygningsmaler.[1] Hun debuterede ved DM i stand-up i 2004, hvor hun fik en andenplads.[2] Siden har hun haft stor succes og er kendt fra blandt andet Piger på prøveløsladelse og en række film som blandt andet Sorte kugler, hvor hun spillede over for kollegaen Anders 'Anden' Matthesen.[3] Hun var en del af komikerduoen Winnie og Karina sammen med Christina Sederqvist.

På tv har Linda P. bl.a. medvirket i komedieserien Hvor fanden er Herning? sammen med Mick Øgendahl og indenfor teatergenren har hun, i samarbejde med bl.a. Jonatan Spang og Rune KlanNørrebro Teater lavet Biblen og Linda P. på bjerget. I sidstnævnte spillede hun sammen med Ulf Pilgaard. I 2009 turnerede hun med sit eget one-man-show; Rommen er en tøjte, for hvilket, hun i 2010, blev kåret til "Årets Komiker" ved Zulu Comedy Galla.

I 2012 lavede hun sangen "Du' Fan'me Pæn, Du Er" til Zulu Comedy Galla, der er en kærlighedssang til Linse Kessler. Hun optrådte også med sangen til Comedy Aid samme år. Sangen kom direkte ind som #2 på Tracklisten i september, og blev på hitlisten i fem uger.[4]

Hun var også vært på Zulu Awards, hvor hun optrådte med Kings of Leons "Sex on Fire". I 2013 lavede hun "Støttesang til Realitydeltagere", der pr. august 2014 havde mere end 600.000 hits på YouTube.[5] I marts 2014 deltog hun igen i Natholdet med Anders Breinholt som medvært, hvor hun sang en sang tilegnet ham kaldet "Breinholt". Til Zulu Comedy Galla 2014 optrådte hun med sangen "Romancevisen", der handlede om voldtægt eller en ikke altid lige gensidig kærlighed.

I 2014 turnerede hun med sit tredje one-man-show Linda P's Hovedpine. Linda P.'s standup er bl.a. kendt for at være barsk og børnehadende, og så snakker hun ofte om livet set fra Sydhavnen, parforhold og forskellen mellem mænd og kvinder.[6]

I 2015 havde hun premiere på Det Alt for Store Linda P ShowTV 2 Zulu, hvor Linda P optræder med standup og små video-sketches og sange, hvor Anders Grau også medvirker. Birthe Kjær optrådte med en sang skrevet på melodien til "Vi maler byen rød". Senere samme år udgav hun sit første album under titlen Just Divorced. Albummet indeholdt bl.a. de sange, som hun havde optrådt med til Zulu Comedy Galla.

Linda P så ikke sin far særlig meget i sit voksne liv. Han døde af leversvigt i en alder af 56, og Linda P deltog ikke i begravelsen.[7]

Linda P er biseksuel, og har været i flere lesbiske forhold.[7] Inden hun sprang ud som lesbisk havde hun et alkoholproblem og drak en overgang en halv flaske spiritus om dagen.[7]

I oktober 2011 blev Linda P gift med sin kæreste, Melissa Nicolajsen, efter de havde været kærester i et par år.[8] I april 2013 flyttede Nicolajsen dog ud af Linda P's lejlighed,[9] og parret blev siden skilt i september 2013, efter at Linda P havde været hende utro.[10]

I marts 2016 bekræftede Linda P, at hun dannede par med sin mandlige medvært Anders Grau fra Det Alt for Store Linda P Show.[11][12] Forholdet varede indtil september 2017.[13]

I starten af juli 2019 afslørede hun, at hun er gravid.[14] I januar 2020 blev hun mor til datteren, Nanna.[15]

Teater og stand-up shows

[redigér | rediger kildetekst]
  • "Når Nedturen Rammer Dig" (2008)
  • "2450 Julesang" (2008)
  • "Du' Fan'me Pæn, Du Er" (2012) (#2 på Tracklisten[4])
  • "Støttesang til realitydeltagerne" (2013)
  • "Breinholt" (2014)
  • "Romancevisen" (2014)
  • "Qvortrup" (2014)
  • "Del Din Kone" (2015)
  • "Du' Til Fjabbe nu" (2015)
  • "Du' Fan'me Grim Du" (2015)
  • "Undskyld" (2015)
  • "Hvor Blev Den Af?" (2017)
  • Just Divorced (2015)
  1. ^ Linda P er tilbage i Hvidovre Arkiveret 1. februar 2014 hos Wayback Machine, hvidovre.lokalavisen.dk, 24. Januar 2012
  2. ^ DM I STAND-UP. Funny Business Inc. Hentet 17/8-2021
  3. ^ Line Frandsen (27. august 2013). "Linda P. gået ned med stress: Aflyser shows". BT.
  4. ^ a b Linda P. - Du fanme pæn du er (song) Arkiveret 21. december 2014 hos Wayback Machine. Danishcharts.com. Hentet 28/11-2014
  5. ^ Støttesang til Realitydeltagere. YouTube.com. Hentet 27/8-2014
  6. ^ LINDA P Arkiveret 20. januar 2014 hos Wayback Machine, Funny Business Inc, hentet 22-01-2014
  7. ^ a b c Linda P: Jeg kom ikke til min fars begravelse. Ekstra Bladet. Hentet 3/3-2016
  8. ^ Komikeren Linda P. er blevet gift. Billed-Bladet. Hentet 3/3-2016
  9. ^ Konen har forladt Linda P Arkiveret 7. marts 2016 hos Wayback Machine. Hentet 3/3-2016
  10. ^ Linda P's eks-kone afreagerer i ny musikvideo. BT. Hentet 3/3-2016
  11. ^ Linda P bekræfter: Kæreste med Anders Grau. TV 2. Hentet 3/3-2016
  12. ^ Linda P forelsket: Faldt for sin medvært Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Her og Nu. Hentet 3/3-2016
  13. ^ Kærligheden brast: Linda P og kæresten går fra hinanden. BT. Hentet 27/9-2017
  14. ^ "Linda P er gravid: "Ventetiden har været ulidelig"". BT. 8. juli 2019. Hentet 10. juli 2019.
  15. ^ "Linda P blev mor i januar: Navn på baby afsløret". Se&Hør. 17. december 2020. Hentet 17. december 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Linda P kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.