Spring til indhold

Niels Brock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Niels Brock (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Niels Brock)
Niels Brock
Generelle informationer
StedDanmark København, Danmark
MottoUddannelser siden 1881
Grundlagt1888; 135 år siden (1888)
LederAnya Eskildsen
Studerende25.000 (2018)
Eksterne henvisninger
www.nielsbrock.dk
CVR-nummer60798419 Rediger på Wikidata

Niels Brock Copenhagen Business College, i daglig tale blot Niels Brock, er en dansk handelsskole beliggende i København.

Skolen har rødder tilbage til 1881, hvor arven fra handelsmanden Niels Brock blev brugt som startskud til handelsskolen Niels Brock, som den kendes i dag. I 1888 blev De Brockske Handelsskoler grundlagt, og i 1991 skiftede skolen navn til Niels Brock Copenhagen Business College.

I dag foregår skolens aktiviteter på seks adresser i og omkring København – blandt andet på Julius Thomsens Plads. Niels Brock tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser, rettet mod handel og erhvervsliv, der spænder fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser samt kurser og konsulentvirksomhed. I 2018 havde skolen 15.000 elever og kursister igennem systemet. Heraf var størstedelen fra kurser og efteruddannelser. 

Handelsgymnasiet

[redigér | rediger kildetekst]

Handelsgymnasiet er Danmarks største gymnasium[1], og har adresse på Frederiksberg ved Forum (Handelsgymnasiet JTP og Innovationsgymnasiet), Nørre Voldgade (Handelsgymnasiet Nørre Voldgade) og Linnésgade (Det Internationale Gymnasium). Niels Brocks handelsgymnasier udbyder disse studieretninger (pr. 1/8/2019)[2]:

  • Handelsgymnasiet JTP:
    • Økonomi
    • Eliteidræt
    • Samfund, økonomi & globale studier
  • Innovationsgymnasiet:
    • Projektledelse
    • E-Business & Digitalisering
    • Innovation & startup
  • Det Internationale Gymnasium:
    • Business Elite
    • Business & Science Elite
    • Business & Economics Elite
    • International Business Baccalaureate (IBB i daglig tale)
    • Business & International Cultures (BIC I daglig tale)
  • Handelsgymnasiet Nørre Voldgade
    • Markedsføring
    • Digital Business

Erhvervsuddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

På erhvervsuddannelserne kan man uddanne sig indenfor handel, kontor og detail. Eleverne er både unge, som kommer lige fra folkeskolen og voksne, som har erhvervserfaring. Uddannelserne kan også læses online. Niels Brocks erhvervsuddannelser holder i dag til på Nørre Voldgade tæt på Nørreport.

Niels Brock udbyder en række online akademiuddannelser.[3]

Kursusafdelingen

[redigér | rediger kildetekst]

Kursusafdelingen har fokus på ledelse, it, økonomi, sprog, HR, kommunikation, salg og markedsføring. Udover kursusaktiviteter på hjemmebanen i Danmark, afvikles der kursus- og undervisningskoncepter, som sælges i udlandet.

Niels Brock i udlandet

[redigér | rediger kildetekst]

Niels Brock har siden 1996[4] udbudt uddannelsesprogrammer i udlandet. Her benyttes ”The Scandinavian Way of Learning”[4], hvor eleverne bliver opfordret til at engagere sig og tage stilling. Niels Brock udbyder uddannelser i Kina, Vietnam og Kasakhstan.

Niels Brock samarbejder med blandt andre Shanghai Finance University om at udbyde uddannelse i Kina – i 2007 var der i alt 800 kinesiske studerende på Niels Brocks uddannelsesprogrammer i landet. Disse aktiviteter giver samtidig danske Niels Brock studerende mulighed for at tage dele af deres uddannelse i Kina.

Niels Brock blev i 2013 institutionsakkrediteret af ACICS (Accrediting Council for Independent Colleges and Schools). ACICS blev grundlagt i 1912 og er den største nationale akkrediteringsinstitution i USA.

Ligeledes har Niels Brock fået ACICS-akkreditering[5] af to Bachelor-grader, BSc in Business Administration, Concentration Finance og BSc in Business Administration, Concentration Marketing. Niels Brock kan således udstede Bachelor-eksamensbeviser baseret på en amerikansk akkreditering, som er anerkendt verden over.

Endelig har Niels Brock fået ACICS’ godkendelse til at udbyde uddannelserne såvel online som på en campus i udlandet

EUS (Erhvervsuddannelse for Studenter) på Niels Brock er en 10-ugers erhvervsuddannelse, der giver mulighed for, at folk med en studentereksamen kan gøre sig klar til at en elevplads eller praktikplads inden for kontor, butik, handel eller event. Fordi de allerede har en studentereksamen behøves der kun 10 ugers grundforløb inden for områder som salg og service, virksomhedsøkonomi og regnskab.

Hvert år har Niels Brock over 600 studerende igennem,[kilde mangler] hvoraf flertallet efterfølgende går ud og får en elevplads/praktikplads som kontorassistent, butiksassistent, sælger eller eventkoordinator.[kilde mangler] EUS på Niels Brock kan tages i København eller som et 8 eller 13-ugers forløb i San Diego. EUS udbydes desuden som fjernundervisning.

Uddannelsen er SU berettiget og typisk efterfulgt af 2 år med elevløn i en virksomhed.

Kendte elever

[redigér | rediger kildetekst]

Jens Vibæk og Jan Kobbernagel, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1980

  1. ^ Gymnasieskolernes Lærerforening (7. april 2014) Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 Arkiveret 3. september 2014 hos Wayback Machine, Gl.org
  2. ^ Studieretningsoversigter
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. juni 2020. Hentet 11. juni 2020.
  4. ^ a b Uddannelsesudvalget (oktober 2009), Notat om barrierer og forslag til politiske tiltag i forbindelse med udbud af danske uddannelse i udlandet, ft.dk
  5. ^ ACICS Member Directory Arkiveret 25. oktober 2014 hos Wayback Machine

Ekstern kilde/henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.