Olsenbanden (Norge)
- Denne artikel omhandler den norske filmserie. For den danske filmserie, se Olsen-banden.
Olsenbanden er den norske udgave af Olsen-banden. Arve Opsahl spiller hovedrollen som Egon Olsen. Andre skuespillere fra filmene er Sverre Holm, Carsten Byhring, Aud Schønemann, Harald Heide-Steen Jr og Sverre Wilberg. Banden har sine rødder i Oslo, og det meste af handlingen foregår der. De bruger Kjelds hus på Kampen i Norderhovdgaten som base. Et kendt fænomen med Olsenbanden-filmene er det faktum, at de fleste af de ting de bruger løber tør for brændstof, især benzin. Hvad enten det er Bennys bil, en stjålet bil, et trykluftbor, en vejtromle eller en motorbåd ser banden hele tiden ud til at stoppe uventet, og stort set hver gang spørger Egon "Hvad er dette for no' a?" hvor Benny svarer "Jamen for pokker'n. Er'ke mere benzin jo. Fyldte for en femmer i går for svingende."
Serien med filmene er baseret på en dansk serie med samme navn. I den spilles Egon af Ove Sprogøe, Benny af Morten Grunwald og Kjeld af Poul Bundgaard. Blandt andre medvirker den danske skuespiller Benny Hansen.
Ove Verner Hansen medvirker i mange af de norske film som den danske forbryder Bøffen (eller Biffen på norsk) som han også spiller i de danske film.[1]
Olsenbanden har også en svensk søsterserie som hedder Jönssonligan, hvor den svenske skuespiller Björn Gustafson spiller Dynamit-Harry.
Filmene har dannet udgangspunktet for Olsenbanden Junior som er en serie fritstående TV- og biograffilm for børn hvor rollefigurerne fra «Olsenbanden» optræder som børn.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Olsenbanden er oprindeligt en dansk filmkomedieserie. Men da den første danske film blev importeret til Norge, havde den ikke så stor publikumssucces. Datidens kendte instruktør Knut Bohwim fik ideen om at lave en norsk version, med kendte norske skuespillere. I 1968 havde han lavet en film ved navn Sus og Dus på byen, med Carsten Byhring, Arve Opsahl og Aud Schønemann. Den handlede om to småbøller som holdt til på Oslos bedste østkant. Carsten Byhring var hjernen og Arve Opsahl var musklerne. Knut Bohwim tog disse skuespillere med ind i Olsenbanden. Han satte det op så Byhring var Egon og Opsahl var et af de to andre bandemedlemmer. Men da Opsahl fik set den danske version, sagde han, «Det er mig som skal være Egon», og så blev han det. Byhring fik rollen som den overnervøse Kjell Jensen og Schønemann fik rollen som Kjells kone Valborg Jensen. Via telefon svarede Sverre Holm ja til tilbuddet om at spille Benny Frandsen. Indspilningen begyndte, og det blev en stor biografsuces. Skuespillerne troede først, at dette skulle blive den første og sidste gang de havde rollen i en Olsenbanden-film, men sådan blev det ikke. Olsenbanden operasjon Egon havde premiere 11. august 1969.
Filmene fik ikke så god økonomisk støtte, så Knut Bohwim måtte pantsætte sit hus for at få råd til at lave en film om Olsenbanden. Sådan var det gennem hele de 13 første Olsenbandenfilm i perioden 1969 til 1984. Filmene fik aldrig god omtale fra kritikerne, men besøgstallene var høje.
Bandens bil
[redigér | rediger kildetekst]Olsenbanden kørte for det meste omkring de store "flager" fra USA, disse biler blev så legendarisk som bandet selv. Bilen blev udskiftet flere gange, da det fremgår af nedenstående tabel. Mod slutningen af serien begyndte med produktplacering, og både bandet og de slemme fyre kørte rundt i sponsorerede japanske biler.
Tegneserie
[redigér | rediger kildetekst]Ideen om at lave en tegneserie ud fra filmserien kom i 1983. Skrevet af Sverre Årnes og tegnet af Håkon Aasnes.
Knut Bohwim omskrev den første serie, “Olsenbanden raner Hurtigruten”, til spillefilmmanus, men projektet var afhængig af en finansiel støtte som aldrig kom.
Disse album kom ud:
- Olsenbanden raner hurtigruta 1983
- Olsenbanden og Hodeskallekuppet 1984
- Olsenbanden kupper smuglerskatten 1985
- Olsenbanden Dobbeltgjengeren 1986
- Olsenbanden kupper Quruks stjerne 1988
Filmene om Olsenbanden
[redigér | rediger kildetekst]- 1969 Olsen-Banden
- 1970 Olsenbanden og Dynamitt-Harry
- 1972 Olsenbanden tar gull
- 1973 Olsenbanden og Dynamitt-Harry går amok
- 1974 Olsenbanden møter Kongen & Knekten
- 1975 Olsenbandens siste bedrifter
- 1976 Olsenbanden for full musikk
- 1977 Olsenbanden og Dynamitt-Harry på sporet
- 1978 Olsenbanden + Data-Harry sprenger verdensbanken
- 1979 Olsenbanden og Dynamitt-Harry mot nye høyder
- 1981 Olsenbanden gir seg aldri
- 1982 Olsenbandens aller siste kupp
- 1984 ... men Olsenbanden var ikke død!
- 1999 Olsenbandens siste stikk
- 2001 Olsenbanden Jr. første kupp (Julekalender)
- 2003 Olsenbanden Jr. går under vann
- 2004 Olsenbanden Jr. på rocker`n
- 2005 Olsenbanden Jr. på cirkus (Oslo Nye Teater)
- 2005 Olsenbanden Jr. på cirkus
- 2007 Olsenbanden Jr. Sølvgruvens hemmelighet
- 2009 Olsenbanden Jr. Det sorte guldet
- 2010 Olsenbanden Jr. Mestertyven skatt
- I 2019 kommer Olsenbanden på nye eventyr/en reboot
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Norsk Filminstitutt: Knut B!: festskrift i anledning Knut Bohwims 70 årsdag. Oslo 2001, ISBN 82-8025-001-8.
- A/S Helge Erichsens Forlag: Arve Opsahl Historier. Oslo 1975 ISBN 82-545-0017-7
- Hauke Lange-Fuchs: Ich habe einen Plaan! Die Olsen-Bande Slapstick-Komik zwischen Klamauk Subversion. Lübeck 1997, ISBN 3-924214-48-4.
- Frank Eberlein, Frank-Burkhard Habel: Die Olsenbande. Das große Buch für Fans. Schwarzkopf & Schwarzkopf, Berlin 1996, ISBN 3-89602-056-0. (utvidet nye utgave 2000, ISBN 3-89602-346-2)
- Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande. Schwarzkopf & Schwarzkopf, Berlin 2001, ISBN 3-89602-361-6.
- SEMIC/Nordisk Forlag: Olsenbanden raner hurtigruta., Knut Bohwim, Sverre Årnes, Håkon Aasnes. Oslo 1983
- Otto Frello, Guido Herda og andre: Die Olsenbande und ihr großer Coup. Holzhof, Dresden 2008, ISBN 978-3-939509-95-0.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ove Verner «Biffen» Hansen er død
- ^ IMCDb.org: 1952 Kaiser De Luxe Four-Door Sedan [K5211] in "Olsen-banden, 1969"
- ^ IMCDb.org: Mercury 54B in Filmen und TV Serien
- ^ IMCDb.org: 1954 Chevrolet Bel Air Four-Door Sedan [2403] in "Olsen-banden tar gull, 1972"
- ^ IMCDb.org: 1955 Oldsmobile 98 De Luxe Holiday Coupe [3037] in "Olsen-banden og Dynamitt-Harry går amok, 1973"
- ^ IMCDb.org: 1962 Mercedes-Benz 190 [W110] in "Olsen-banden møter kongen og knekten, 1974"
- ^ IMCDb.org: 1959 Chevrolet Impala Sport Coupe [1837] in "Olsenbanden for full musikk, 1976"
- ^ IMCDb.org: 1959 Chevrolet Impala Sport Coupe [1837] in "Olsenbanden og Dynamitt-Harry på sporet, 1977"
- ^ IMCDb.org: 1955 Chevrolet Two-Ten Four Door Sedan [2103] in "Olsenbanden og Data-Harry sprenger verdensbanken, 1978"
- ^ IMCDb.org: 1955 Chevrolet Two-Ten Four Door Sedan [2103] in "Olsenbanden og Dynamitt-Harry mot nye høyder, 1979"
- ^ IMCDb.org: 1963 Ford Fairlane 500 Four-Door Sedan [54B] in "Olsenbanden gir seg aldri!, 1981"
- ^ IMCDb.org: 1956 Chevrolet Bel Air Sport Sedan [2413] in "Olsenbandens siste bedrifter, 1975"
- ^ IMCDb.org: 1984 Mercedes-Benz S-Klasse [W126] in "Men Olsenbanden var ikke død!, 1984"
- ^ IMCDb.org: 1975 Toyota Corona Mark II Stasjonsvogn [RX28] in "Men Olsenbanden var ikke død!, 1984"
- ^ IMCDb.org: 1955 Chevrolet Two-Ten Four-Door Sedan [2103] in "Olsenbandens siste stikk, 1999"