Otto Sylwan
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Otto Sylwan | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. august 1864 Kristianstads garnisonsförsamling, Sverige |
Død | 15. januar 1954 (89 år) Vasa kirkesogn, Sverige |
Gravsted | Östra begravningsplatsen, Kristianstad |
Nationalitet | Svensk |
Far | Otto Christian Sylwan |
Søskende | Gertrud Wiklund, Ernst Harald Sylvan, Eilif Christian Sylwan, Vivi Sylwan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lunds Universitet (fra 1881) |
Medlem af | Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg |
Beskæftigelse | Litterat, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, litteraturforsker, kunsthistoriker, bibliotekar, æstetiker |
Fagområde | Litteraturvidenskab, æstetik, kunsthistorie, litteraturkritik |
Arbejdsgiver | Göteborgs Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Otto Sylwan (født 22. august 1864 i Kristianstad, død 15. januar 1954 i Göteborg) var en svensk litteraturhistoriker.
Sylwan blev student i Lund 1881. Han blev dr. phil. i 1892 og samme år docent i litteraturhistorie og æstetik, men forflyttedes 1901 til Göteborg Högskola som professor i samme fag (professor emeritus i 1931). 1914-31 var han rektor for universitet, hvis første 25 år han har skildret i bogen Översikt av Göteborgs högskolas uppkomst och dess utveckling 1891-1916 (1916).
Et af de emner, Sylwan har viet sin største granskning, er pressen, særligt i bøgerne Sveriges periodiska litteratur under frihetstidens förra del (1892), Svenska pressens historia till statsvälvningen 1772 (1896), Den moderna pressen (1906).
Men for øvrigt har han udgivet fortrinlige studier over flere emner af Sveriges litteraturhistorie, blandt andet Svensk litteratur vid 1800-talets midt (1903), J.H. Kellgren (1914), O.P. Sturzen-Becker (1918), Fyrtitalets student (1914).
Særlig interesse har han viet frihedstiden, som også er det tidsrum, han selv har behandlet i den af ham redigerede to binds Svenska Litteraturens historia (1917—19). Men også udlandets litteratur har haft hans interesse, således Walter Scott og hans romaner (1920), og i den sammen med Just Bing udgivne Europas litteraturhistoria från medeltiden till våra dagar (1909—10) skrev han selv 1. del.
Uden for sin rent litteraturhistoriske virksomhed har Sylwan også skrevet om rent æstetiske emner, om svensk metrik, om middelalderlige kirkemalerier, og han har deltaget i universitetets og byens forskellige kunstneriske komiteer, for eksempel til ordning af Göteborgs teaterforhold og mere.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Sylwan, Otto i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927), forfattet af O. Thyregod
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Studier tillägnade Otto Sylwan på sextioårsdagen den 22 augusti 1924