Spring til indhold

Pigen og millionæren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pigen og millionæren
Overblik
Dansk titelPigen og millionæren Rediger på Wikidata
GenreKomediefilm
Instrueret afEbbe Langberg
Manuskript afPeer Guldbrandsen
Preben Kaas
Carl Ottosen
MedvirkendeDirch Passer
Birgitte Bruun
Malene Schwartz
Bodil Steen
Sigrid Horne-Rasmussen
Ove Sprogøe
Paul Hagen
Axel Strøbye
Karl Stegger
FotograferingHenning Bendtsen
KlipChristian Hartkopp
ScenografiKai Rasch Rediger på Wikidata
Musik afBent Fabricius-Bjerre
Produceret afDirch Passer
Henrik Sandberg
Palle Schnedler-Sørensen
DistributørSaga studio
Udgivelsesdato15. oktober 1965
CensurAlle Tilladt for alle
Længde95 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandDanmark
SprogDansk
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Pigen og millionæren er en dansk komediefilm fra 1965 instrueret af Ebbe Langberg og med manuskript af Peer Guldbrandsen efter ide af Carl Ottosen og Preben Kaas. Filmen er et remake af den svenske komediefilm Med dig i mine arme (Med dej i mina armar) fra 1940 af Hasse Ekman.[1]

Direktør Jens Møller (Dirch Passer) lever et rigtigt playboyliv, men under en tur på skydebanen får han en lerdue i hovedet og mister hukommelsen. Han får i klubhuset en forkert jakke, hvori han finder en seddel med navnet J.O. Sand samt en indbydelse til en havefest hos en pige. Ved festen møder han pianisten Malene Brandt (Birgitte Price), som kender ham, men han kan ikke huske, at de tidligere har været gift.

Senere besøger Møller advokat Andresen (Ove Sprogøe) i anledning af Sands skilsmissedrøftelse. Fru Sand (Sigrid Horne-Rasmussen) afkræfter, at han er Sand, hvorpå han sammen med Andresen opsøger politiet uden at blive klogere. På gaden bagefter genkendes Møller af sin chauffør, der tager ham med til direktørens mondæne bolig. Her modtages han af sin butler Morris (Paul Hagen), der hjælper ham med at belyse hans liv og blandt andet afslører, at Møller i en periode har festet så meget, at hans firma har problemer. Han ser billeder af kvinder, han har været sammen med, heriblandt et af Malene, som Morris ikke kender. Møller bryder sig ikke om det, han lærer om sit liv, og sætter sig for at ændre på det.[1]

En tur i firmaet får rusket op i den slendrian, Møller møder der, og en aften i byen med Malene, der godt kan lide den forandrede Jens, genopvækker glemte følelser. Malene er klar til at opgive sin musikalske karriere for at genoptage livet med Jens, men hendes impresario Max (Axel Strøbye) er ikke glad for det. Forvekslinger gør, at Max og Jens gensidigt tror, at den anden er gift med Malene (Jens og hun blev aldrig skilt), og efter en meget våd aften med Max vågner Jens op og forstår, at det er ham, der er gift med Malene. Han vil opsøge hende, da han rammes af en vase og glemmer de seneste dage, dvs. han er igen playboyen.

Han møder op på kontoret og bliver meget overrasket over den nye arbejdsomme stil, men får at vide, at Malene øver sig i Tivoli. Han tropper op der og forstår nu, at han fortsat elsker Malene, der midlertidigt bliver mopset over hans manglende fremmøde tidligere på dagen. Jens overbeviser hende over sit hukommelsestab og sit nye bedre jeg.

I forhold til den originale svenske film ændrede producenterne Passer og Sandberg på nogle scener, heriblandt de scener, som Passer har sammen med Speogøe, samt forløbet til sidst i Tivoli.[1]

Dekorationen med Møllers millionærlejlighed blev bygget i studiet og stod i den på det tidspunkt svimlende sum af 50.000 kr.[1]

Filmen blev ganske pænt modtaget af samtidens anmeldere, blandt andet skrev Anders Bodelsen i Information: "Dirch Passer er sjovere end han har været længe." Morten Piil har dog ikke mange pæne ord om filmen i Gyldendals danske filmguide godt 40 år senere: "Historien (..) udvikler sig uden indre logik eller synderlig ydre morskab (..)".[2]

  1. ^ a b c d e "Pigen og millionæren". danskefilm.dk. Hentet 2. april 2018.
  2. ^ Piil, Morten (2008). Gyldendals danske filmguide. Gyldendal. s. 435. Hentet 2. april 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]