Spring til indhold

Rævens dværgbændelorm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rævens dværgbændelorm
Rævens dværgbændelorm (Målepinden er 0,5 mm lang)
Rævens dværgbændelorm
(Målepinden er 0,5 mm lang)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkePlatyhelminthes (Fladorme)
KlasseCestoda (Bændelorme)
OrdenCyclophyllidea
FamilieTaeniidae
SlægtEchinococcus
ArtE. multilocularis
Videnskabeligt artsnavn
Echinococcus multilocularis
Leuckart, 1863
Hjælp til læsning af taksobokse

Rævens dværgbændelorm (latin Echinococcus multilocularis) er en 1-3 mm lang bændelorm der primært har ræve og mårhunde som hovedværter, og gnavere som mellemværter. De voksne bændelorme lever i hovedværtens tarmsystem hvorfra de udskiller æg med værtsdyrets afføring. Hvis æggene indtages af en mellemvært, vil de klækkes i dyrets tarm. Larven vil derfra spise sig gennem tarmvæggen og føres med blodet til et organ, som regel leveren – men det kan f.eks. også være lunger, hjerne og hjerte, hvor der udvikler sig kræftlignende svulster. Hvis mellemværten spises af en ny hovedvært, vil larven sætte sig i tarmen og udvikle sig til voksne bændelorme.

Mennesker kan også smittes som mellemvært. Når larverne udvikler sig i mennesker kaldes tilstanden ekinokokkose, som uden behandling er en dødelig sygdom.[1]

Rævens dværgbændelorm findes i tempererede egne, og kendes fra Nordamerika, Europa og Japan.[2]

Rævens dværgbændelorm blev konstateret første gang i Danmark i 2000 i en ræv ved Tåstrup, København. I 2011 indledtes en systematisk undersøgelse af ræve og mårhunde i Danmark for rævens dværgbændelorm, og der er gjort adskillige fund i Sønderjylland og Sydjylland fra 2011 og frem.[2]

  1. ^ Ekinokokkose i Patienthåndbogen på sundhed.dk
  2. ^ a b Rævens dværgbændelormFødevarestyrelsens hjemmeside

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Spire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.