Spring til indhold

Rasmus Bartholin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rasmus Bartholin
Rasmus Bartholin, ukendt kunstner fra det 17. århundrede; hænger på Frederiksborgmuseet.
Personlig information
Født13. august 1625
Roskilde
Død4. november 1698 (73 år)
København
NationalitetDanmark Dansk
BopælDanmark Rediger på Wikidata
FarCaspar Bartholin den ældre Rediger på Wikidata
SøskendeThomas Bartholin den ældre Rediger på Wikidata
BarnAnne Marie Bartholin Rediger på Wikidata
FamilieOle Rømer (svigersøn),
Thomas Fincke (morfar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet, Herlufsholm
BeskæftigelseAnatom, astronom, universitetsunderviser, dommer, fysiker, matematiker, læge, kemiker Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeMatematik
Medicin
Astronomi
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet (1656-1698) Rediger på Wikidata
Betydningsfulde eleverOle Rømer
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmus Bartholin (født 13. august 1625 i Roskilde, død 4. november 1698 i København) var videnskabsmand og professor i medicin og geometri ved Københavns Universitet.

Hans videnskabelige indsats dækkede matematik, hvor han arbejdede med analytisk geometri, samt astronomi hvor han arbejdede med at udgive Tycho Brahes observationsjournaler hvor han antog Ole Rømer til sin hjælp.

Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet Cartesius’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Frans van Schootens indledning til denne i Leiden 1651. I 1654 blev han dr.med. i Padua. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved Københavns Universitet.[1] I 1664 observerede han en stor komet på himlen.

Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den kalkmineralet islandsk spat, som han beskrev og gav en tilnærmet opbygning af i Experimenta chrystalli Islandici 1669 (den nøjagtige blev først givet af Huygens i 1690). Bartholin var Ole Rømers Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i Højesteret, kancelliråd (1684), justitsråd og etatsråd (1694).

Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.

Han var søn af professor Caspar Bartholin og Anna Fincke, der var datter af matematikeren Thomas Fincke.[2] Han var lillebror til Thomas Bartholin (1616–1680).[3]

  1. ^ Erasmus Bartholin School of Mathematics and Statistics. University of St Andrews, Scotland
  2. ^ "Fincke, Thomas, 1561-1656". Dansk biografisk Lexikon. Hentet 1. august 2019.
  3. ^ V. Meisen. "Thomas Bartholin". Dansk Biografisk Leksikon Gyldendal. Hentet 1. august 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]