Spring til indhold

Robert Louis Stevenson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Louis Stevenson
Engelsk litteratur
Victoriatiden
Personlig information
FødtRobert Lewis Balfour Stevenson Rediger på Wikidata
13. november 1850 Rediger på Wikidata
Edinburgh, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død3. december 1894 (44 år) Rediger på Wikidata
Vailima, Samoa Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerneblødning Rediger på Wikidata
GravstedGrave of Robert Louis Stevenson[1], Vaea-bjerget Rediger på Wikidata
NationalitetSkotland Skotsk
BopælSamoaøerne (fra 1889)
Bournemouth (1884-1889)
New Town (fra 1857) Rediger på Wikidata
FarThomas Stevenson Rediger på Wikidata
MorMargaret Isabella Stevenson Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFanny Stevenson (1880/1880-1894) Rediger på Wikidata
FamilieD. E. Stevenson (grandkusine) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Edinburgh,
University of Edinburgh School of Law Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, novelleforfatter, forfatter, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter, sangskriver Rediger på Wikidata
Kendte værkerSkatteøen, Prince Otto, Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Kidnappet, A Child's Garden of Verses Rediger på Wikidata
GenreGotisk litteratur, eventyrroman Rediger på Wikidata
Påvirket afEdgar Allan Poe, Charles Dickens, Nathaniel Hawthorne, Guy de Maupassant Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Robert Louis (Balfour) Stevenson (født 13. november 1850 i Edinburgh i Skotland, død 3. december 1894 i Vailima på Samoa) var en skotsk forfatter. Han skrev romaner, digte, essays og rejseskildringer. Stevenson regnes som den, der fik genopvakt skotsk litteratur efter Walter Scott. Hans mest kendte romaner er Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Stevenson har skabt nogle af verdenslitteraturens mest ikoniske skikkelser: Long John Silver[2] og dr. Jekyll/hr. Hyde.[3]

Hans forældre, ingeniør Thomas Stevenson og Mary Balfour, var meget religiøse. Det påvirkede ham resten af livet, selv om han prøvede at lægge det bag sig. Som barn var han angrebet af tuberkulose, der mærkede ham resten af livet. Han døde som 44-årig af en hjerneblødningSamoa.

Stevensons gravsten

[redigér | rediger kildetekst]

Stevenson stod og talte med sin kone og trak en flaske vin op, da han pludselig udbrød: "Hvad var det!" og spurgte: "Ser mit ansigt mærkeligt ud?" hvorpå han faldt om.[4] Han døde i løbet af få timer. Samoanerne insisterede på at holde vagt over den døde hele natten og bar ham på skuldrene til det nærliggende Mount Vaea, hvor de gravlagde ham på et sted med udsigt over havet. [5] Stevenson havde selv ønsket sit Rekviem indskrevet på gravstenen:

Under the wide and starry sky,
Dig the grave and let me lie.
Glad did I live and gladly die,
And I laid me down with a will.
This be the verse you grave for me:
Here he lies where he longed to be;
Home is the sailor, home from sea,
And the hunter home from the hill.

Slutlinjerne er mange steder gengivet forkert, også på hans gravsten:

Home is the sailor, home from the sea,
And the hunter home from the hill.

Kim Larsen har ladet sig inspirere af Stevenson til omkvædet i sangen om Jutlandia:

Hjemme er jægeren, hjemvendt fra jagt,
og sømanden hjemvendt fra havet. [6]

I Edinburgh blev der i 1999 åbnet en mindelund til ære for Stevenson. [7]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Long John Silver | fictional character | Britannica
  3. ^ From Jekyll and Hyde to Long John Silver ... the legacy of Robert Louis Stevenson lives on with a week of events in the great writer's memory across Scotland | The Herald
  4. ^ Balfour, Graham (1906). The Life of Robert Louis Stevenson (Webside ikke længere tilgængelig) London: Methuen. 264
  5. ^ "Stevenson's tomb". National Library of Scotland. Arkiveret fra originalen 8. december 2008. Hentet 2008-10-20.
  6. ^ :. Kjukken.dk .: Gasolin' / Kim Larsen - Tekster
  7. ^ "Edinburgh's trees with a story - Robert Louis Stevenson memorial grove | The City of Edinburgh Council". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2013. Hentet 29. august 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]