Theodor Geiger
- For alternative betydninger, se Geiger. (Se også artikler, som begynder med Geiger)
Theodor Geiger | |
---|---|
Født | 9. november 1891 München, Bayern, Tyskland |
Død | 16. juni 1952 (60 år) Canada |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, sociolog |
Arbejdsgiver | Technische Universität Braunschweig, Aarhus Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Theodor Julius Geiger (født 9. november 1891 i München, død 16. juni 1952 på skibet Waterman) var en dansk sociolog af tysk oprindelse.
Livsbane
[redigér | rediger kildetekst]Han studerede rets- og statsvidenskab i München og Würzburg, men studiet blev afbrudt af 1. verdenskrig. Efter 4 års militærtjeneste under krigen, hvor han blandt andet som ordonnans foretog rejser til hest gennem store dele af Rusland, blev han Dr.jur. i 1918. Derefter havde han ansættelse i de statistiske departementer i München og Berlin. 1924—1928 var han forstander for Berlins Arbejderhøjskole. I 1928 blev han professor i sociologi ved den tekniske læreanstalt i Braunschweig, men blev i 1933 afskediget som nationalt upålidelig, idet han ikke ville bøje sig for det nye styre. Han kom derefter til Danmark som politisk flygtning og boede i de følgende år i København. Fra 1934-1939 boede han med sin familie i et moderne Maison de Maitre på Ålekistevej 211, Vanløse, København[1], hvor han skrev et stort, teoretisk præget værk om sociologi. 1938 blev han Danmarks første professor i sociologi ved Aarhus Universitet,[2] men allerede 1940 blev han af den tyske besættelsesmagt forvist til Odense og flygtede 1943 til Sverige, hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed, indtil han 1945 vendte tilbage til sit embede i Aarhus. I de sidste år kastede han sig – trods en svær sygdomsperiode – med uformindsket energi ind i en række omfattende, erfaringsmæssige undersøgelser, navnlig studier over de danske åndsarbejderes sociale og lokale oprindelse og en stor lytterundersøgelse. Desuden tog han i efterkrigsårene del i det internationale sociologiske samarbejde, senest som formand for det internationale sociologiske Forskningsråd. Han døde i 1952 under hjemturen fra et forelæsningsophold i Canada og USA.
Theodor Geiger var med til at grundlægge tidsskriftet Acta Sociologica,[3] og International Sociological Association.
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Theodor Geiger havde et omfattende forfatterskab omfattende blandt andet:
- »Die Masse und ihre Aktion« (1926),
- »Die soziale Schichtung des deutschen Volkes« (1932),
- »Erbflege« (1934) – en dansk Udgave heraf kom samme år med titlen »Samfund og Arvelighed«,
- »Sociologi — Grundrids og Hovedproblemer« (1939),
- »Kritik af Reklamen« (1943),
- »Intelligensen« (1944),
- »Debat med Uppsala om Moral og Ret« (1946),
- »Den danske Intelligens. 1500—1900« (1949),
- »De danske Studenters sociale Oprindelse« (1950),
- »Soziale Umschichtung in einer dånischen Mittelstadt« (1951).
Desuden deltog han i ulige samfundsdebatter, blandt andet om demokrati og om byplanlægning.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- F.Zeuthen: "Geiger og hans sidste bog" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 90; 1952)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Http://www.ptt-museum.dk/samlinger%20bibliotek/bibliotek/digitale%20boeger%20registre/telefonboeger%20fra%20ktas/ (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Agersnap T., "Theodor Geiger: Pioneer of Sociology in Denmark", Acta Sociologica, Volume 43, Number 4, 1 December 2000, pp325-330(6)
- ^ "Acta Sociologica – Journal of the Nordic Sociological Association". Arkiveret fra originalen 5. juli 2010. Hentet 28. september 2009.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Theodor Geiger: "Erziehung als Gegenstand der Socialogie" (1930) Arkiveret 11. juni 2010 hos Wayback Machine
- Theodor Geiger; "Theorie der Sozialer Schichtung" (1962) Arkiveret 11. juni 2010 hos Wayback Machine
- Theodor Geiger: "Forskydninger i nutidens sociale Lagdeling" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk., Bd. 42; 1934)
- Theodor Geiger: "Om Byrokratisme, med særligt Henblik paa Økonomien" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk., Bd. 43; 1935)
- Theodor Geiger: "Om forholdet mellem liberalisme og demokrati" (Nationaløkonomisk Tidsskrift: 3. rk., Bd. 45; 1937)
- Theodor Geiger: "Reklame for Parlamentsstyret" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk., Bd. 46; 1938)
- Theodor Geiger: "Reklame og erhvervspolitisk Propaganda" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk., Bd. 48; 1940)
- Theodor Geiger: "Om Erhvervsetik" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 81; 1943)
- Theodor Geiger: "Demokratiet under debat" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 85; 1947)
- Theodor Geigers liv (engelsk) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Biografi (tysk) Arkiveret 29. august 2009 hos Wayback Machine
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |