Spring til indhold

UEFA Champions League finalen 2008

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Champions League Finale 2008
Luzjniki Stadion
Turnering:UEFA Champions League 2007-08
Manchester United Chelsea
England England
1 1
Manchester vandt straffesparkskonkurrencen 6-5
Dato:21. maj 2008; 16 år siden (2008-05-21)
Stadion:Luzjniki Stadion, Moskva
UEFA Man of the Match:Holland Edwin van der Sar (Manchester United)
Fans' Man of the Match:Portugal Cristiano Ronaldo (Manchester United)
Dommer:Slovakiet Ľuboš Micheľ
Tilskuere:67.310
Vejr:14 °C[1]
Overskyet
96% luftfugtighed
← 2007
2009 →

UEFA Champions League finalen 2008 var en fodboldkamp der blev spillet den 21. maj 2008. Kampen blev spillet på Luzjniki Stadion i Moskva, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 2007-08. De deltagende hold var de engelske Premier League-rivaler Manchester United og Chelsea. Dette var første gang at to engelske hold stod i en Champions League-finale, og kun tredje gang at to hold fra samme land mødtes i finalen, som det skete i 2000 og 2003. Kampen endte 1-1 efter forlænget spilletid. Manchester United blev mestre ved at vinde den efterfølgende straffesparkskonkurrence 6-5.

Det var første gang at finalen blev spillet i Rusland. Det var endvidere Chelseas første Champions League-finale. For Manchester United lå der stor symbolværdi i, at man vandt finalen i 50-året for München-ulykken, hvor en stor del af klubbens daværende førstehold omkom ved en flyulykke.

Kampen blev ledet af den slovakiske dommer Ľuboš Micheľ.[2]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Manchester Uniteds deltagelse i sæsonens Champions League-turnering blev sikret, da holdet vandt sit 17. engelske mesterskab i 2007.[3] I løbet af turneringen var holdet ubesejret.

Chelseas deltagelse blev sikret med en andenplads i Premier League,[4] blot to point efter Manchester United.[5] I Champions League-turneringen havde holdet på vej til finalen tabt en enkelt kamp, da det blev 1-2 i udekampen i kvartfinalen mod Fenerbahçe.[6]

Optakt til kampen

[redigér | rediger kildetekst]
Åbningsceremonien på Luzjniki Stadion.

Kampen skulle spilles på en bane med kunstig græs. Dette ankom fra Slovakiet blot få dage før matchen, hvilket førte til bekymringer for spillernes sikkerhed.[7]

For Manchester havde manager Alex Ferguson på forhånd garanteret veteranen Paul Scholes en plads i startopstillingen, da denne i klubbens seneste Champions League-finale i 1999 var udelukket på grund af karantæne.[8] I øvrigt var holdopstillingerne for begge mandskaber ret forudsigelige i lyset af deres seneste kampe.

Forløb

[redigér | rediger kildetekst]

Kampens første mål kom efter 26 minutters spil, da Uniteds Wes Brown fik plads til et indlæg fra højre side, og foran mål var Cristano Ronaldo på plads og kunne med et hovedstød passere Petr Čech. Nogle minutter senere var Chelsea tæt på en udligning, da Uniteds Rio Ferdinand blev presset til et hovedstød tilbage mod eget mål efter et hovedstød fra Didier Drogba, men hans målmand Edwin van der Sar var vågen og afværgede faren. Senere i halvlegen havde United flere gode chancer, men målmand Čech var meget opmærksom og havde blandt andet en dobbeltredning.

Allersidst i 1. halvleg kom udligningen. Et langskud fra Michael Essien blev rettet af to omgange af United-forsvarere, så van der Sar var hjælpeløs, da Chelseas anfører Frank Lampard var løbet i dybden og opfangede bolden og let kunne score.

I 2. halvleg havde den sene udligning givet Chelsea nyt mod på tilværelsen, og holdet havde overtaget i en lang periode, dog uden at producere mange store chancer. Da heller ikke United var i stand til at komme til alvorlige trusler mod Chelseas mål, endte den ordinære kamp 1-1.

I den forlængede spilletid havde begge hold gode muligheder for at score et afgørende mål, men uden held. I stedet blev denne del af kampen ramt af et større batalje, hvor de fleste af spillerne var involveret i tumulter. Da der igen blev ro over gemytterne, måtte Chelsea Drogba indkassere et rødt kort for et slag mod Uniteds Nemanja Vidić. Han blev dermed den blot anden spiller, der havde fået rødt kort en Champions League-finale.

Straffesparkkonkurrencen blev lige så spændende, som kampen havde været hidtil. Der var stor scoringssikkerhed blandt spillerne, bortset fra, at Ronaldo, som på karakteristisk vis stoppede lidt op i sit tilløb, men ikke lykkedes med at snyde Čech ved det; denne dykkede ned til den rigtige side og fangede bolden. Efter ni ud af de første ti straffespark stod Chelseas John Terry med muligheden for at afgøre kampen til sit holds fordel, men Terry mistimede sit tilløb og ramte bolden dårligt, så skønt van der Sar var gået til den forkerte side, ramte han ydersiden af stolpen i den anden side.

Der måtte derfor ekstra spark til for at afgøre kampen, og de tre første blev sparket i mål, inden Nicolas Anelka blev distraheret af van der Sars gestikuleren i målet og skød bolden i den side, målmanden gik til, så han brændte sit skud. Dermed var Manchester United mestre.

Detaljer

[redigér | rediger kildetekst]

21. maj 2008
20:45
Manchester United England 1 – 1
(e.f.s) 		England Chelsea
Ronaldo Goal 26' Rapport Goal 45' Lampard



    Straffesparkskonkurrence  
Tévez Scorede
Carrick Scorede
Ronaldo Brændte (Reddet af målmand)
Hargreaves Scorede
Nani Scorede
Anderson Scorede
Giggs Scorede 		6 – 5 Scorede Ballack
Scorede Belletti
Scorede Lampard
Scorede A. Cole
Brændte (Ramte stolpen) Terry
Scorede Kalou
Brændte (Reddet af målmand) Anelka 		 
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Manchester United
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Chelsea
MÅ 1 Holland Edwin van der Sar
F 6 England Wes Brown Udskiftet efter 120+5 minutter 120+5'
F 5 England Rio Ferdinand (a) Gult kort efter 43 minutter 43'
F 15 Serbien Nemanja Vidić Gult kort efter 111 minutter 111'
F 3 Frankrig Patrice Evra
M 4 England Owen Hargreaves
M 18 England Paul Scholes Gult kort efter 21 minutter 21' Udskiftet efter 87 minutter 87'
M 16 England Michael Carrick
M 7 Portugal Cristiano Ronaldo
A 10 England Wayne Rooney Udskiftet efter 101 minutter 101'
A 32 Argentina Carlos Tévez Gult kort efter 116 minutter 116'
Reserver:
MÅ 29 Polen Tomasz Kuszczak
F 22 Irland John O'Shea
F 27 Frankrig Mikaël Silvestre
M 8 Brasilien Anderson Indskiftet efter 120+5 minutter 120+5'
M 11 Wales Ryan Giggs Indskiftet efter 87 minutter 87'
M 17 Portugal Nani Indskiftet efter 101 minutter 101'
M 24 Skotland Darren Fletcher
Træner:
Skotland Sir Alex Ferguson
MÅ 1 Tjekkiet Petr Čech
F 5 Ghana Michael Essien Gult kort efter 118 minutter 118'
F 6 Portugal Ricardo Carvalho Gult kort efter 45 minutter 45'
F 26 England John Terry (a)
F 3 England Ashley Cole
M 4 Frankrig Claude Makélélé Gult kort efter 21 minutter 21' Udskiftet efter 120+4 minutter 120+4'
M 13 Tyskland Michael Ballack Gult kort efter 116 minutter 116'
M 8 England Frank Lampard
M 10 England Joe Cole Udskiftet efter 99 minutter 99'
M 15 Frankrig Florent Malouda Udskiftet efter 92 minutter 92'
A 11 Elfenbenskysten Didier Drogba Rødt kort 116'
Reserver:
MÅ 23 Italien Carlo Cudicini
F 33 Brasilien Alex
F 35 Brasilien Juliano Belletti Indskiftet efter 120+4 minutter 120+4'
M 12 Nigeria Mikel John Obi
A 7 Ukraine Andrij Sjevtjenko
A 21 Elfenbenskysten Salomon Kalou Indskiftet efter 92 minutter 92'
A 39 Frankrig Nicolas Anelka Indskiftet efter 99 minutter 99'
Træner:
Israel Avram Grant

UEFA Kampens bedste spiller:
Holland Edwin van der Sar (Manchester United)[9][10]
Fans' Kampens bedste spiller:
Portugal Cristiano Ronaldo (Manchester United)[11]

Linjedommere:
Roman Slyško (Slovakiet)
Martin Balko (Slovakiet)
Fjerde dommer:
Vladimir Hriňák (Slovakiet)

Efter kampen

[redigér | rediger kildetekst]

Umiddelbart efter afslutningen var John Terry knust over sit brændte straffespark, og i skuffelse over det smed han sin sølvmedalje ud til publikum. Han blev efterfølgende trøstet af sin træner Avram Grant og flere af spillerne, der ikke ville gøre ham til syndebuk for nederlaget.

Da Manchester United skulle modtage pokalen, blev holdet symbolsk anført af klublegenden Bobby Charlton, der var en af de overlevende fra München-ulykken og havde været anfører for holdet, der vandt Mesterholdenes turnering i 1968. Pokalen blev modtaget på holdets vegne af Rio Ferdinand og Ryan Giggs. Kampens spiller blev Edwin van der Sar.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Line-ups" (PDF). uefa.com. Union of European Football Associations. 21. maj 2008. Hentet 20. juni 2012.
  2. ^ a b "Referee appointed for UEFA Champions League final" (PDF). uefa.com. Union of European Football Associations. 19. maj 2008. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. maj 2008. Hentet 20. juni 2012.
  3. ^ Arsenal sikrer United mesterskabet bold.dk, 06.05.2007 18:58
  4. ^ LEAGUE POSITIONS 1905-2012 chelseafc.com, hentet 22. marts 2014
  5. ^ 2007-2008 BARCLAYS PREMIER LEAGUE TABLE http://espnfc.com/, hentet 22. marts 2014
  6. ^ Matches uefa.com, hentet 22. marts 2014
  7. ^ "Chelsea and United players warned Moscow pitch isn't safe for Champions League Final". www.dailymail.co.uk. 2008-05-20.
  8. ^ "Scholes fires Man Utd into the final". BBC. 2008-05-11.
  9. ^ Taylor, Daniel (22. maj 2008). "'With the history of the club we deserved this trophy'". The Guardian. London: Guardian News and Media. Arkiveret fra originalen 28. maj 2008. Hentet 20. juni 2012.
  10. ^ Rich, Tim (22. maj 2008). "Champions League final: 'We're all feeling incredibly tired', says Sir Alex Ferguson". Telegraph.co.uk. London: Telegraph Media Group. Hentet 20. juni 2012.
  11. ^ "Man. United 1-1 Chelsea - Statistics". UEFA.com. Union of European Football Associations. Arkiveret fra originalen 25. maj 2008. Hentet 20. juni 2012.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=UEFA_Champions_League_finalen_2008&oldid=11416432"