Venstrepopulisme
Venstrepopulisme er en politisk ideologi, der kombinerer venstreorienteret politik med populistisk retorik og populistiske emner. Venstrepopulistisk retorik består ofte af anti-elitære følelser, modstand mod systemet og et forsvar for "almindelige mennesker".[1] Vigtige temaer for venstrepopulister omfatter normalt antikapitalisme, social retfærdighed, pacifisme og anti-globalisering, hvorimod henvisning til klassesamfund eller socialistisk teori ikke er så vigtig som for de traditionelle venstrefløjspartier.[2] Kritikken af kapitalisme og globalisering er ofte knyttet til en anti-amerikanisme, som er blevet stærkere blandt venstrepopulister som følge af USA's militære operationer, især i Mellemøsten.[3] Venstrepopulismen hvilker typisk på egalitære idealer.[1] Nogle forskere har beskæftiget sig med nationalistiske venstreorienterede populistiske bevægelser, f.eks. Kemalismen i Tyrkiet.[4] For venstrepopulistiske partier, der støtter mindretalsrettigheder, har udtrykket "inklusiv populisme" været anvendt.[5]
Fremkomsten af det græske Syriza og det spanske parti Podemos under den europæiske gældskrise har medført øget debat om den nye venstrepopulisme i Europa.[6][7]
Demokratiforskeren lektor Mogens Herman Hansen har karakteriseret partierne Femstjernebevægelsen i Italien og Podemos i Spanien samt de tidligere latinamerikanske præsidenter Hugo Chávez i Venezuela og Evo Morales i Bolivia som venstrepopulistiske. Derimod opfatter han ikke det græske parti Syriza som egentlig populistisk, selvom det ofte betegnes som sådant.[8]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Populisme
- Højrepopulisme
- Ochlokrati
- Ernesto Laclau og Chantal Mouffe - post-marxistiske teoretikere, der har argumenteret for venstrepopulisme
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Albertazzi og McDonnell, p. 123.
- ^ Zaslove, Andrej (juni 2008). "Here to Stay? Populism as a New Party Type". European Review. 16 (03): 319-336. doi:10.1017/S1062798708000288.
{{cite journal}}: Mere end en|DOI=og|doi=angivet (hjælp) - ^ Hartleb, Florian (2004). Rechts- und Linkspopulismus. Eine Fallstudie anhand von Schill-Partei und PDS [Right and left populism. A case study based on Schill Party and PDS] (tysk). Wiesbaden. s. 162.
- ^ Ozel, Soli (april 2003). "After the tsunami". Journal of Democracy. 14 (2): 80-94. doi:10.1353/jod.2003.0043.
{{cite journal}}: Mere end en|DOI=og|doi=angivet (hjælp) - ^ Mudde, C. Antonio; Rovira Kaltwasser, C. (2013). "Exclusionary vs. inclusionary populism: comparing contemporary Europe and Latin America". Government and Opposition. 48 (2): 147-174.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp); Mere end en|accessdate=og|access-date=angivet (hjælp) - ^ Mudde, Cas (17. februar 2015). "The problem with populism". The Guardian. Hentet 22. juni 2015.
- ^ Zabala, Santiago (2. december 2014). "In Europe, not all populist parties are the same". AlJazeera. Hentet 22. juni 2015.
- ^ Hansen, Mogens Herman: Hvordan forvrænger populismen demokratiet? 1. udgave 2017, Informations Forlag. ISBN 978-87-7514-577-5.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Albertazzi, Daniele; McDonnell, Duncan (2008). Twenty-First Century Populism. Palgrave MacMillan. ISBN 9780230013490.