Spring til indhold

brøk

Fra Wiktionary

Dansk

Udtale

  • IPA: (hjælp/brøːˀk/, [ˈb̥ʁœ̞ˀɡ̊]

Substantiv

brøk fælleskøn

  1. et tal der viser et antal dele af en helhed og består af to tal, en tæller, nævner og brøkstreg. Tælleren sidder ovenover brøkstregen, og nævner sidder under stregen.

Bøjning

Afledte termer

Oversættelser

Kilder