Spring til indhold

krukke

Fra Wiktionary

Dansk

En lertøjskrukke

Etymologi

Af middelnedertysk kruke eller oldengelsk crocca.

Substantiv

krukke fælleskøn

  1. En opretstående, cylinderformet eller buet beholder, med eller uden låg, større end en kande og typisk af mindre ædelt material, til at opbevare væsker eller små, mindre, genstande. En krukke kan være forsynet med låg og én eller to hanke.
  2. En beholder til jord og planter.
  3. En beholder til ingredienser på et apothek.
  4. En krukket person.

Bøjning

Afledte termer

  1. krukket

Oversættelser

Kilder