Joseph Marie Jacquard var en fransk opfinder. Jacquard var uddannet som bogbinder, skriftstøber og silkevæver, og han konstruerede en styreanordning til væve baseret på hulkort.
Han fik i 1802 patenteret sin opfindelse, der byggede på en tidligere konstruktion af Jacques de Vaucanson, som benyttede en mønstertromle. Maskinen var fuldt funktionsdygtig i 1808. Få år efter var mange tusinde jacquardmaskiner i gang i Frankrig og snart efter i hele Europa.
Andre silkevævere frygtede for deres levebrød og foranstaltede "maskinstorme" mod Jacquards maskiner og endog et overfald på ham. Han blev belønnet med medaljer, medlemskab af æreslegion og statuer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.