Didiar artiikel ment det metal . Luke uk bi Luad
"Luad (element)" uun ööder spriakwiisen
Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer
Luad, Pb, 82
Seerie
Metal
Skööl, Periode, Blook
14 , 6 , p
Klöör, Skak
grä-blä
CAS-Numer
7439-92-1
Uundial
18 ppm[ 1]
Atomaar [ 2]
Atoommase
207,2 u
Atoomraadius (bereegent)
180 (154) pm
Kovalent-Raadius
146 pm
Van der Waals-Raadius
202 pm
Elektroonen
[Xe ] 4f 14 5d 10 6s 2 6p 2
1. Ionisiarang
715,6 kJ /mol
2. Ionisiarang
1450,5 kJ/mol
3. Ionisiarang
3081,5 kJ/mol
4. Ionisiarang
4083 kJ/mol
Füsikaalisk [ 2]
Tustant
fääst
Kristal
kuubisk
Sachthaid
11,342 g/cm3 (20 °C )[ 3]
Hardhaid
1,5
Magnetismus
diamagneetisk (
χ
m
{\displaystyle \chi _{m}}
= −1,6 · 10−5 )[ 4]
Smoltponkt
600,61 K (327,43 °C)
Köögponkt
ca. 2022 K (1749 °C)
Molaar Rüm
18,26 · 10−6 m3 /mol
Dampwaremk
178 kJ/mol
Smoltwaremk
4,77 kJ/mol
Faard faan a tuun
1260 m/s bi 293,15 K
Waremk
131[ 5] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang
4,76 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang
35 W /(m · K)
Mechaanisk [ 2]
Poisson-taal
0,44
Cheemisk [ 2]
Oksidatsionstustant
2 , 4
Oksiiden
Pb3 O4
Sür of baasisk
amphoter
Normoolpotentiaal
−0,1251 V (Pb2+ + 2 e− → Pb)
Elektronegatiwiteet
2,33 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop
NH
t1/2
Aktiwiteet
Energii (MeV )
Produkt
202 Pb
{syn.}
52500 a α 2,598 198 Hg ε 0,050 202 Tl
203 Pb
{syn.}
51,873 h ε 0,975 203 Tl
204 Pb
1,4 %
>1,4 · 1017 a α 2,186 200 Hg
205 Pb
{syn.}
1,53 · 107 a ε 0,051 205 Tl
206 Pb
24,1 %
stabiil
207 Pb
22,1 %
stabiil
208 Pb
52,4 %
stabiil
209 Pb
{syn.}
3,253 h β− 0,644 209 Bi
210 Pb
ferenkelt
22,3 a α 3,792 206 Hg β− 0,064 210 Bi
211 Pb
ferenkelt
36,1 min β− 1,367 211 Bi
212 Pb
ferenkelt
10,64 h β− 0,574 212 Bi
213 Pb
{syn.}
10,2 min β− 2,070 213 Bi
214 Pb
ferenkelt
26,8 min β− 1,024 214 Bi
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
Seekerhaid
Miast wurd SI -ianhaiden brükt.
Luad ((sö. ) Luar , (mo. ) blii ) as en cheemisk element mä det tiaken Pb (latiinsk plumbum ) an det atoomnumer 82 . Hat as en swaarmetal , smolt ääder an läät ham lacht ferfurme.
↑ Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente , S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3 .
↑ A taalen kem iast faan www.webelements.com (Luad) .
↑ N. N. Greenwood und A. Earnshaw: Chemie der Elemente , 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9 , S. 482.
↑ David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics : A ready-reference book of chemical and physical data , 90. Aufl., CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0 , Section 4, S. 4-142 bis 4-147. Uun g/mol an uun cgs -ianhaiden. Heer amreegent tu SI -wäärs.
↑ C.A. Sutherland, E.F. Milner, R.C. Kerby, H. Teindl, A. Melin, H.M. Bolt: Lead , uun: Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry , 2006 Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. KGaA, Weinheim, doi :10.1002/14356007.a15_193.pub2 .
↑ 6,0 6,1 Iindraanj tu CAS-Nr. 7439-92-1 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA , ufrepen di 13. Maarts 2011 (mä JavaScript) .
↑ Dootenbleed Luad (element) bi Merck, ufrepen di 23. Febrewoore 2010.