Gewicht (füsiik)

Tekst üüb Öömrang

Det gewicht ${\vec {G}}$ faan en materiool hinget faan sin mase an det grawitatjuun uf. Sodenang as gewicht en krääft, diar efter onern trakt. Uun't SI-süsteem woort det uun Newton (N) meeden.

Bestemang

At gewicht üüb a eerd $G$ bereegent ham ütj mase $m$ an faardferanerang üüb a eerd $g$:

${\vec {G}}=m\,{\vec {g}}$

$g$ as amanbi $9{,}81\,\mathrm {m} /\mathrm {s} ^{2}$.

Gewicht an mase

Bit 1960 as det gewicht uun kilopond (kp) meeden wurden. Det wiar ianfach, auer 1 kg üüb a eerd genau 1 kp wäächt. Do as det üüb Newton amsteld wurden. Diarbi as 1 kp = 9,80665 N.

Det mase faan en materiool blaft likedenang, ianerlei huar det as. Oober det gewicht feranert ham, üüb a muun wäächt det föl maner an uun a leesag rüm wäächt det goor niks muar.

Bispal: En materiool faan 100 kg mase wäächt üüb a eerd amanbi 981 N (det san 100 kp), üüb a muun oober man 163 N. Det gewicht üüb a muun as do bluas noch so grat üs det gewicht faan ~16 kg üüb a eerd.