Tasmaanien
Tekst üüb Fering |
Tasmaanien (ingels: Tasmania; fölsis uk Tassie; ap tu 1853 Van-Diemens-Land) as en eilun bi a uaster kant faan a Indisk Ootseaan, wat amanbi 240 km am a süüd faan det austraalisk feestlun as. A begrip stäänt diartu för alike neemd austraalisk bundeslun. At bundeslun hee 509.965 lidj (2016)[1]. A hoodsteed as Hobart.
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det Bass Struat dialt Tasmaanien faan det austraalisk feestlun. Uun't struat san hög eilunen, diarfaan dön gratst King-Eilun, Flinders-Eilun an Cape Barren-Eilun san. De huuchst berig faan't bundeslun as Mount Ossa, wat uun det Madel Huuchlun leit.
Kliima
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Temperatüür, Rin of Snä uun Hobart, Tasmaanien
Efter: WMO
|
Indialing faan Ferwalting
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At bundeslun hee 29 lokaal ferwaltingsgebiiten (üüb Ingels: Local Government Areas). Luke diar: List faan Local Government Areas uun Tasmaanien.
Steeden
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:
# | Steed | Lidj (2021)[2] |
---|---|---|
1 | Hobart | 197.451 |
2 | Launceston | 80.943 |
3 | Devonport | 24.591 |
4 | Burnie-Somerset | 20.267 |
5 | Ulverstone | 12.723 |
6 | New Norfolk | 6153 |
7 | Wynyard | 5387 |
8 | Dodges Ferry-Lewisham | 5219 |
9 | Latrobe | 4456 |
10 | George Town | 4408 |
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Tasmaanien wurd tu't manst föör 35.000 juar faan a nuurd ütj auer det feestlunferbinjing tu det tidj tu Austraalien besiidelt. At auerfluting faan det Bass Struat föör amanbi 12.000 juar isoliaret a iinwenern faan Tasmaanien faan a iinwenern faan't feestlun. 1642 siild Abel Tasman, en holuns siafoorer, mä a skeb Heemskerck an Zeehaen loongs a süüdeeg faan Austraalien an foon at eilun för a europeern. Hi neemd at eilun Van Diemensland, efter Anthonie van Diemen, diar a guwernöör faan dön Holuns Uastinjin wiar. 1803 saatet a briiten bi Risdon Cove bi de Derwent River det iarst europeeisk siidlung üüb Tasmaanien ap. 1856 wurd at eilun Tasmaanien amneemd.
Politiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Tasmaanien hee sant 1856 en parlament. At parlament hee tau koomern: at House of Assembly (de naist koomer) an de Legislative Council (de iarst koomer). En nei parlament wurt arke fjauer juaren direkt faan't folk weelet.
A baas faan a bundesstoot as a premier-minister (üüb Ingels: premier). Jeremy Rockliff as sant de 8. April 2022 a premier-minister faan't bundeslun.
Auer dat Tasmaanien dial faan en konstutsionel monarchii as, hee a bundesstoot en guwernöör, diar a köning of at köningin faan Austraalien fertreet.