Fra indsættelsen i marts 2003 af 18 nye dommere ved Den Internationale Straffedomstol.
Byline: Robert Vos/AFP/Ritzau Scanpix.

Den Internationale Straffedomstol, på engelsk International Criminal Court (ICC), blev etableret ved den såkaldte Rom-statut, der blev vedtaget på en FN-konference i Rom den 17. juli 1998.

Faktaboks

Også kendt som

ICC

International Criminal Court

Cour pénale internationale

Statutten trådte i kraft den 1. juli 2002. Domstolen har sæde i Haag under ledelse af japanske Tomoko Akane (f. 1956), der er udpeget som præsident for perioden 2024–2027.

Forskellen på ICC og ICJ

Den Internationale Straffedomstol (ICC) må ikke forveksles med Den Internationale Domstol (ICJ).

Der kan ved ICC ske retsforfølgning af enkeltpersoner anklaget for alvorlige internationale forbrydelser. ICJ behandler tvister mellem stater, men ikke sager om retsforfølgning af enkeltpersoner. Sager ved ICJ kan dog angå samme emneområder, eksempelvis folkedrab og den humanitære folkeret.

124 lande bakker domstolen op

ICC-medlemmer
Lande der har tilsluttet sig aftalen om Den Internationale Straffedomstol.
ICC-medlemmer
Af /Lex - Danmarks Nationalleksikon.

Aftalen er tiltrådt af 124 lande (2024), bl.a. de nordiske lande og EU-landene, men ikke af fx USA, Kina og Indien. Rusland og en række andre lande har underskrevet Rom-statutten, men ikke ratificeret den. I 2016 valgte Burundi med virkning fra 2017 at træde ud af Rom-statutten og derved forlade domstolen. Flere afrikanske lande truede med at gøre det samme.

Straffedomstolens etablering har stået på FN's dagsorden siden 2. Verdenskrig, men først efter ophøret af den kolde krig lykkedes det at opnå fremdrift i dette projekt.

En permanent domstol

Straffedomstolen er en permanent institution i modsætning til ad hoc-tribunalerne vedr. Eksjugoslavien og Rwanda (se krigsforbryderdomstol), hvis myndighedsområde er både tidsmæssigt og geografisk begrænset.

Domstolen har kompetence til at behandle de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Straffedomstolens jurisdiktionskompetence er subsidiær i forhold til de nationale retssystemer, idet domstolens kompetence afgrænses til situationer, hvor national strafforfølgning ikke kan udøves eller må anses for ineffektiv.

Domstolens sager

Dominic Ongwen
Militslederen Dominic Ongwen fra Uganda på anklagebænken ved Den Internationale Straffedomstol i Haag den 21. januar 2016.
Dominic Ongwen
Byline: Michael Kooren/Reuters/Ritzau Scanpix.

Indtil i dag (2024) er der ved Den Internationale Straffedomstol blevet taget 31 sager op, hvoraf nogle sager involverer flere mistænkte.

Den Internationale Domstol har desuden udstedt 46 arrestordrer, og 21 personer er blevet tilbageholdt i Domstolenes tilbageholdelsescenter.

Sagerne for Domstolen har indtil videre resulteret i ti domfældelser. Den første dom blev afsagt mod Thomas Lubanga Dyilo (f. 1960), der i 2012 blev idømt 14 års fængsel for at have hyret og ledet soldater under 15 år i forbindelse med borgerkrigen i Congo 1997-2004 (se også Den Demokratiske Republik Congo – historie). Dommen blev stadfæstet i 2014.

Blandt de anklagede ved Den Internationale Straffedomstol kan nævnes Joseph Kony (Uganda), Saif al-Islam (Libyen), Laurent Gbagbo (Elfenbenskysten).

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig