Ernest Rutherford var en newzealandsk-britisk fysiker og grundlægger af kernefysikken. Ernest Rutherford modtog Nobelprisen i kemi i 1908 for sine studier af radioaktivitet.
Ernest Rutherford
Faktaboks
- Født
- 30. august 1871, Spring Grove, New Zealand
- Død
- 19. oktober 1937, Cambridge, Storbritannien
Karriere
Efter uddannelse i New Zealand kom Ernest Rutherford til Cambridge, hvor han forskede under Joseph John Thomson. I 1898 blev han professor i Montréal i Canada, i 1907 professor i Manchester, og fra 1919 til sin død ledede han Cavendish-laboratoriet i Cambridge.
Ernest Rutherfords forskning
Ernest Rutherford viste i 1899-1900, at der er tre slags stråling fra radioaktive stoffer: alfa-, beta- og gammastråling. I 1908 kunne han fastslå, at alfastråler består af heliumioner. Sammen med Frederick Soddy påviste han i 1902, at radioaktive stoffer spontant omdannes til andre grundstoffer, og at det sker med en bestemt halveringstid i overensstemmelse med den radioaktive henfaldslov, se radioaktivitet.
Ernest Rutherford satte sin medarbejder, den tyske fysiker Hans Geiger, og en studerende til at gennemføre et eksperiment, som viste, at alfapartikler afbøjes ved passage af tynde metalfolier, se Rutherford-spredning. Han drog deraf i 1911 den slutning, at atomet må indeholde en lille kerne, hvori næsten al massen er koncentreret. Efter Niels Bohrs teori fra 1913 blev kernemodellen udbygget og almindelig anerkendt.
Ernest Rutherford udviklede modeller for atomkernens struktur og viste i 1919, at alfapartikler kan omdanne nitrogen til oxygen, hvilket blev indledningen til en lang række kunstige grundstofforvandlinger. I 1920 foreslog han navnet proton for hydrogenatomets kerne og forudsagde eksistensen af neutronen, som han dog opfattede som sammensat af en proton og en elektron.
Lærer og inspirator
Ud over sine grundlæggende opdagelser var Ernest Rutherford af stor betydning som den internationale leder af eksperimentel kernefysik og som lærer og inspirator for en lang række fremragende fysikere som Otto Hahn, Niels Bohr, Patrick Maynard Stuart Blackett, James Chadwick og George de Hevesy.
Under 1. Verdenskrig udviklede Ernest Rutherford metoder til akustisk sporing af ubåde, hvilket førte til opfindelsen af sonar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.