Kojiki – Lex

Kojiki er Japans ældste krønike fra 712, skrevet på et ofte svært forståeligt kinesisk. Kinesiske skrifttegn (kanji) bruges både semantisk og fonetisk, da Japan endnu ikke havde et skriftsprog. Forfatteren er hofmanden O no Yasumaro (død 723), som bygger på en mundtlig kilde, Hieda no Are, hvis recitationer Yasumaro nedskrev ifølge overleveringen.

Faktaboks

Etymologi: Ordet er japansk for 'Optegnelser af gamle begivenheder'.

Værket var forholdsvist ukendt indtil kokugaku-skolens fornemste repræsentant Motoori Norinaga gjorde det tilgængelig på japansk i 1789 i Kojiki-den. I Meiji-perioden (1868-1912) og senere blev Kojiki det litterære værk, som det militaristiske og nationalistiske Japan støttede sig mest til.

Værkets tre dele

Værket falder i tre dele: gudernes tidsalder (myter), de første japanske kejsere, Jimmuog Onin indtil 500-tallet (legender), og de senere kejsere indtil Suiko i 600-tallet (historie).

Krønikens ærinde er at legitimere, at den japanske kejserslægt har guddommelig oprindelse ved at kæde den sammen med shinto-mytologiens guder, først og fremmest modergudinden, solgudinden Amaterasu, og dennes sønnesøn, Ninigi, oldefar til Japans første kejser, Jimmu Tenno.

Et værk fra 720, Nihongi, også kaldet Nihon Shoki, rummer varianter af det samme stof.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Japansk religion og filosofi

Esben Andreasen