Olaf Scholz

Olaf Scholz voksede op i Hamborg, hvor begge forældre arbejdede i byens tekstilindustri. Han studerede til jurist på Hamborgs Universitet i 1978-1985. Herefter var han advokat i en periode med speciale i arbejdsret, indtil han blev medlem af Forbundsdagen for SPD i 1998 valgt i Hamborg-Altona-valgkredsen.

Allerede i 1975 i gymnasiet havde Olaf Scholz meldt sig ind til SPD. I 1982-1988 var han næstformand i SPD’s ungdomsorganisation, Jungsozialisten (Juso), som ofte ligger til venstre for moderpartiet.

I Forbundsdagen var Olaf Scholz stærk tilhænger af Gerhard Schröders reformpolitik og herunder også Hartz-reformerne, som blev stærkt kritiseret af fagforeningerne. Han blev regnet at være ”schröderianer”. Men Olaf Scholz er også pragmatiker og blev efterfølgende fortaler for indførelsen af en statslig reguleret mindsteløn på 6,50 euro trods modstand fra CDU. I 2017 argumenterede han for en statslig reguleret mindsteløn på 12 euro.

I 2007-2009 var Olaf Scholz social- og arbejdsminister i Angela Merkels koalitionsregering med SPD, men han forlod Forbundsdagen i 2011 for at blive førsteborgmester (overborgmester) i Hamborg, hvilket han var indtil 2018, da han blev finansminister i Angela Merkels regering mellem CDU/CSU og SPD.

Som finansminister var Olaf Scholz kraftigt involveret i det fransk-tyske EU-initiativ, som førte til etableringen af EU's genopretningsfornd, NextGenerationEU på 750 milliarder euro, som skulle sætte gang i europæisk økonomi efter Covid-19 pandemien.

I 2020 blev Olaf Scholz nomineret til at være SPD’s kandidat til forbundskanslerposten ved valget i september 2021. Det skete på forslag fra partiets to forpersoner, Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans.

Olaf Scholz regnes for at tilhøre SPD’s moderate fløj. Blandt andet har han stærkt talt imod et samarbejde med Die Linke. Han sikrede fremgang for SPD ved forbundsvalget i september 2021. I november 2021 nåede man med Scholz i spidsen til enighed om et regeringsgrundlag for en såkaldt trafiklysregering bestående af SPD (hvis partifarve er rød), FDP (hvis partifarve er gul) og De Grønne (hvis partifarve er grøn). Herefter kunne han efter en afstemning i Forbundsdagen erstatte Angela Merkel som forbundskansler i december 2021.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 udsatte Olaf Scholz ibrugtagningen af gasledningen Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland. Næsten samtidig annoncerede Olaf Scholz i en tale i Forbundsdagen den 27. februar 2022, at Tyskland ville gennemføre en storstilet styrkelse af det tyske forsvar, således at landet kan leve op til NATO's anbefaling om, at man skal anvende mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

Samtidig begyndte Tyskland at sende penge og forsvarsudstyr til Ukraine. I lang tid afviste Tyskland imidlertid at sende militært udstyr afsted, som kunne anvende offensivt. Det gjaldt ikke mindst de tyskproducerede Leopard 2-kampvogne, som eller stod øverst på Ukraines ønskeliste. Denne tøven indebar en del kritik både nationalt og internationalt af Olaf Scholz. Efter en aftale med både USA og andre NATO-lande accepterede Tyskland imidlertid i januar 2023 af sende de ønskede Leopard 2-kampvogne til Ukraine, fordi det skete samtidig med, at andre lande også sendte kampvogne afsted.

• SPD
• forbundskansler