Prag

Efter legenden blev byen grundlagt af prinsesse Libuše, hustru til pløjemanden Přemysl, det første tjekkiske fyrstedynastis stamfader. Fra 900-tallet etableredes Prag som Bøhmens hovedstad, og byen blev i 973 bispesæde. Over for slotskvarteret Hradčany opstod fra 1000-tallet på flodens højre bred Staré Město og nord for den jødekvarteret. Den første stenbro over Vltava, Judiths Bro, byggedes i 1172. Tilflyttende tyske købmænd og håndværkere bidrog fra 1200-tallet til byens vækst.

Prag oplevede sin første storhedstid under kejser Karl 4., da byen blev centrum i Det Tysk-romerske Rige. Et universitet, det første i Centraleuropa, oprettedes 1348, Karlsbroen blev opført, og et nyt kvarter, Nové Město, blev grundlagt syd og øst for Staré Město. Efter Karls død øgedes de religiøse og sociale spændinger i Prag. Den tjekkiske præst Jan Hus prædikede mod kirkens forfald, og da hans tilhængere fik kongens støtte på universitetet, udvandrede bayrerne, sakserne og polakkerne derfra i 1409. I 1419 stormede en gruppe radikale husitter Nové Městos rådhus og smed en række rådmænd ud af et tårnvindue, den første defenestration. Det udløste husitterrevolutionen, hvor Prag blev hovedsæde for bevægelsens moderate fraktion. Krigene styrkede adelen og borgerne på kirkens bekostning og det tjekkiske befolkningselement over for de overvejende katolske tyskere.

Byen oplevede en ny blomstringstid sidst i 1500-tallet under Rudolf 2., som gjorde den til en magnet for kunstnere og videnskabsmænd, bl.a. Tycho Brahe. Efter Rudolfs afsættelse som konge af Bøhmen i 1611 flyttedes hoffet dog atter til Wien.

Fra 1526, da de katolske habsburgere overtog den bøhmiske krone, øgedes presset mod de protestantiske bøhmiske stænder støt. Og da oprørske stænderrepræsentanter i 1618 smed to kejserlige embedsmænd ud af slottets vinduer, udløstes Trediveårskrigen. De bøhmiske stænders hær blev besejret i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620 lidt øst for Prag, og i juni 1621 blev 27 oprørere henrettet på Staré Městos rådhusplads. Dermed var den bøhmiske opstand knust. Prag blev også skueplads for krigshandlinger senere i krigen, bl.a. i 1648, da svenske tropper plyndrede dele af byen. Den katolske triumf markeredes i de følgende årtier med byggeriet af en række barokkirker og adelspalæer i Prag. Byen stagnerede dog længe som en provinsby i Habsburgerriget.

I 1800-tallet blev Prag det naturlige centrum for den tjekkiske nationalbevægelse, som mod århundredets slutning helt overtog kontrollen med byen, bl.a. som følge af en stor tjekkisk befolkningstilstrømning i takt med den øgede industrialisering. Prestigebyggerier fra denne tid, fx Nationalteatret og Obecní dům i jugendstil, markerede den nye tjekkiske selvbevidsthed; samtidig gennemførtes i jødekvarteret Josefov en gennemgribende sanering. I 1918 blev Prag den nye stat Tjekkoslovakiets hovedstad. Med inddragelsen af de omliggende forstæder skabtes 1922 et Storprag. Skønt byen var skueplads for voldsomme kampe under en opstand mod tyskerne i 2. Verdenskrigs sidste dage, slap den relativt nådigt gennem krigen.

I Prag finder man nogle af Europas bedst bevarede bygninger og byområder fra middelalderen og 1600-tallet. Læs om Prags arkitektur og museer.

• Prags arkitektur og museer
• Tjekkiet
• Europas hovedstæder