Ubberud Kirke

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. Den romanske kirke kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af rå kampesten og teglsten.

Den romanske kirke er kun bevaret i dele af korets og skibets sydside samt skibets nordvestre hjørne. Alle oprindelige åbninger er gået tabt, men der har formentlig oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord samt små, højtsiddende vinduer.

På skibets sydside ses dele af den oprindelige gesimsdekoration. Her løber nu en lavt placeret frise af savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sene middelalder blev skibets nordside helt muret om og sydsiden fik nye, store vinduer. Herefter blev skibet forhøjet som forberedelse for de hvælv, der senere blev indbygget. Sammen med kirkens forhøjelse blev også triumfmuren, skibets mur mod koret, og østgavlen ombygget.

Efter at man havde opført hvælvene i skibet, udvidede man koret mod nord og øst, hvorved kirken fik sin irregulære form. Korets gavltrekant smykkes af en blænding, dvs. en murniche, der er udformet som et græsk kors. Blændingen er helt eller delvist fornyet i forbindelse med en ommuring af gavlspidsen i nyere teglsten.

Endelig blev et tårn opført i vest. Tårnet har kamtakkede gavle, og mellem kamtakkerne prydes det af en egnstypisk blændingsudsmykning, som består af syv vandrette bånd med hver tre savskifter. Våbenhuset på tårnets vestside er rejst i 1890.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens fod har form som et omvendt terningkapitæl, dvs. en søjle med et hoved udformet som en terning, der smykkes med et asymmetrisk ornament. Kummen er dekoreret med et rundbuet motiv og derunder en særdeles kraftig tovsnoning, hvilket knytter den til en lille gruppe af fonte i området.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den højgotiske periode omkring år 1300-1350. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen er fra omkring 1520-1530, og den er overført fra Lunde Kirke i 1685. Tavlen, der består af et midtskab og to sidefløje, har i midtskabet en friskulptur af Johannes Døberen stående på en konsol formet som en jordhøj. Han flankeres af evangelisterne og deres symboler: I nord Mattæus og Markus, i syd Johannes og Lukas.

Fløjene er vandret delt i to felter med relieffer fra Johannes Døberens liv og martyrium. I den nordlige fløj ses foroven Jesu dåb, og forneden Johannes prædiker i ørkenen. På den sydlige fløj ses foroven tilfangetagelsen og forneden halshugningen.

Prædikestolen fra 1616 er udført i renæssancen. Den har i fagene sirligt dekorerede arkader, hvori der er udsmykninger med reliefskårne plante- og blomsterornamenter. Fagene adskilles på hjørnerne af grupper af søjler med korintiske kapitæler (søjlehoveder) og dekorative bælter om bunden.