Wilhelm 1. (preussisk konge og tysk kejser)

Vilhelm 1., Wilhelm, 22.3.1797-9.3.1888, preussisk konge fra 1861 og tysk kejser fra 1871. Vilhelm blev prins af Preussen og tronfølger, da hans barnløse bror, Frederik Vilhelm 4., besteg tronen i 1840. I 1848 gik han ind for en voldelig nedkæmpelse af Martsrevolutionen og kommanderede i 1849 de preussiske tropper, der knuste opstandene i Pfalz og Baden. I 1858 overtog Vilhelm regentskabet for sin psykisk syge bror og indledte den såkaldte ny æra, da han, bl.a. under indflydelse af sin liberalt indstillede hustru, Augusta, erstattede et konservativt ministerium med et moderat liberalt. Som nyudråbt konge i 1861 kom Vilhelm i strid med det liberale parlamentsflertal om en preussisk hærreform, en modsætning, der udviklede sig til en egentlig forfatningskonflikt. På konfliktens højdepunkt overvejede Vilhelm at abdicere, men lod sig dog overtale af krigsminister von Roon til at blive med Bismarck som ny ministerpræsident. Den efterfølgende hårde kurs over for parlamentet skabte det tætte forhold mellem Bismarck og Vilhelm, hvor kongen/kejseren i det følgende kvarte århundrede i afgørende spørgsmål lod sig råde af sin ministerpræsident/kansler.

Efter den tyske sejr i Den Fransk-tyske Krig blev Vilhelm den 18.1.1871 i Spejlsalen i Versailles udråbt til kejser over den nye tyske nationalstat, og han havde som konstitutionel monark vidtgående beføjelser, især som hærens øverstkommanderende.

I 1878 blev Vilhelm udsat for to attentater og blev alvorligt såret ved det andet. Attentaterne blev af Bismarck brugt som anledning til at få vedtaget Socialistloven, rettet imod socialdemokratiske aktiviteter.