baseball

Baseball har rødder i de gamle engelske spil rundbold og kricket, og det fik sin moderne form i 1845, da amerikaneren Alexander Joy Cartwright (1820-1892) udformede de grundlæggende regler. I USA opfattes spillet stadig af mange som landets nationalsport. I årenes løb er denne position imidlertid blevet truet af amerikansk fodbold og basketball.

Spillepladsen, marken, består af en outfield og en infield (field 'mark'). Infielden (kaldet The Diamond 'diamanten') er kvadratisk med en base i hvert hjørne.

Formålet med spillet er at score flere point (runs 'løb') end modstanderen i de ni perioder (innings), som en kamp varer. En inning omfatter den tid, det tager begge hold at angribe (være "inde" og slå) og at forsvare (være "ude" i marken).

Det angribende hold scorer runs ved, at dets gruppe af spillere, de såkaldte battere (slåere), på skift fra hjemmebasen forsøger at slå bolden reglementeret ud i marken med det ca. 1 m lange bat (boldtræ), uden at den bliver grebet, for dernæst at løbe banen rundt via de tre øvrige baser. En spiller, kasteren, fra det forsvarende hold kaster bolden diagonalt fra kastepladsen i infieldens midte de ca. 18 m ind mod det angribende holds hjemmebase, hvorfra batteren har tre forsøg til at ramme bolden. Bolden, der spilles med, er massiv og læderbeklædt. Den er lidt større end en tennisbold, men vejer næsten 150 g. Da en dygtig kaster med et overhåndskast kan sende bolden af sted med en hastighed på op til 145 km i timen, er det nødvendigt for visse af spillerne at anvende særligt beskyttelsesudstyr.

Almindeligvis når slåeren ikke at løbe alle baser igennem på én gang. Som regel må han gøre ophold undervejs. Lykkes det imidlertid, har han slået et homerun, også kaldet en homer.

Der må ikke være mere end én spiller på hver base ad gangen. Et angribende hold kan derfor højst have fire og mindst én spiller på banen ad gangen: Én slåer på hjemmebasen og op til tre løbere fordelt på de andre baser.

Et hold er færdig med at angribe, når tre af dets spillere er blevet dømt out ('ude af spillet') af en af de fire dommere. En spiller kan dømmes out, når vedkommende bliver kastet ud, dvs. ikke rammer bolden med battet i tre forsøg, eller hvis vedkommende bliver grebet ud, dvs. at forsvarsspillerne griber bolden, før den rammer jorden. Når en spiller løber til en lukket base, dvs. når en forsvarsspiller allerede har berørt basen med bolden i hånden, eller når han bliver berørt med bolden undervejs til en base, dømmes han også out.

Det forsvarende hold har fast ni spillere på banen, for hvem det gælder om at få givet det angribende hold tre outs, så det kan blive deres tur til at prøve at score runs: syv mand, som fordeler sig i marken, kasteren (pitcher) og en griber (catcher), der er placeret umiddelbart bag slåeren og hjemmebasen i catcherboksen.

Baseball er i årenes løb blevet udbredt på verdensplan, men dyrkes næsten udelukkende af mænd. Siden 1938 har der været afholdt VM for amatører, hvor især Cuba og Japan har været dominerende. I Japan findes der som i USA en professionel baseballliga. I 1992 kom sportsgrenen på OL-programmet; her vandt Cuba ligesom i 1996 og 2004, mens USA tog OL-guldet i Sydney år 2000.

I Danmark spilles langt mere softball end baseball. Spillet foregår på en mindre bane, og bolden er større. Softball spilles i skoleregi og af kvinder, mens baseball først og fremmest er et turneringsspil. På verdensplan er softball, som også stammer fra USA, langt mere udbredt end baseball.

• boldspil
• softball
• sport i USA