genchip

Genchip, DNA-chip, gene microarray chip, DNA array, analysehjælpemiddel, der muliggør en systematisk undersøgelse af genudtryk og DNA-sekvensvariationer. På overfladen af en genchip er der anbragt rækker af ordnede punkter indeholdende DNA-strenge fra forskellige kendte gensekvenser, hvis antal kan variere fra få hundrede til mere end 45.000 pr. chip. Ved lavdensitetschips med lille tæthed sættes DNA-molekylerne fast på 2,5 cm×7,5 cm store objektglas eller små nylonmembraner vha. robot- eller inkjet-teknologi. Ved højdensitetschips med stor tæthed syntetiseres DNA-strengene direkte på en 1 cm×1 cm stor siliciumchip ved en kombination af fotolitografi og fotokemi, som har visse lighedspunkter med den teknologi, der anvendes ved fremstilling af computerchips.

Princippet i genchipanalyser er baseret på de enkeltstrengede DNA-stykkers evne til at binde sig (hybridisere) til en komplementær RNA- eller DNA-streng. Ved undersøgelse af gener udtrykt i et givet væv isoleres cellernes RNA, som derefter opformeres vha. forskellige enzymatiske reaktioner, fx med polymerase, og mærkes med et fluorescerende stof. Det opformerede og mærkede RNA bringes i kontakt med chippens DNA-sekvenser, og det RNA, der bindes til chippens DNA, påvises ved laserscanning af mikrochippen, hvor det lyser op. Styrken af de enkelte hybridiseringssignaler er et udtryk for mængden af de forskellige messenger-RNA (mRNA) i cellerne.