Yemen.
Yemen.
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Houthierne opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime med udgangspunkt i en shiamuslimsk retning, zaydiyya-islam, der især findes i Yemen.

Faktaboks

Etymologi

Ansar Allah betyder Guds Støtter eller Guds Hjælpere. Bevægelsen kaldes almindeligvis houthierne efter Hussain al-Houthi, der blev dræbt i den første Sa’dah-krig i 2004.

Houthierne deltog i demonstrationerne i Yemen under Det Arabiske Forår i 2011, og i september 2014 tog de kontrol med hovedstaden Sana’a. I 2024 kontrollerer de fortsat hovedstaden og mere end 70 % af Yemens befolkning, primært i det nordvestlige Yemen.

De er en del af den såkaldte modstandsakse og har især gode forbindelser til Hizbollah. Siden 2011 har de foretrukket navnet Ansar Allah i formelle sammenhænge.

Houthierne har siden november 2023 angrebet den internationale skibstrafik i Det Røde Hav. De forklarer selv, at angrebene udføres for at støtte palæstinenserne i konflikten med Israel. Det har givet houthierne et nyt regionalt og internationalt publikum. De blev i januar 2024 udpeget af USA som en terrorgruppe.

Houthi-bevægelsens historiske udvikling

Houthi-demonstration.
Houthi-demonstation i maj 2024 i sympati med palæstinenserne i Gazastriben og mod USA's angreb mod Yemen. Siden 2003 er bevægelsens slogan, "Gud er stor, død over USA, død over Israel, forbandelser over jøderne, sejr til Islam" blevet brugt offentligt. Sloganet kaldes ofte blot for "råbet" eller "skriget".
Houthi-demonstration.
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Zaiditerne, der typisk kaldes fem-imam-linjen fordi de anser Zaid (død i 740), sønnesøn af Husayn ibn Ali, som den femte og sidste legitime imam. De kom til det nordlige Yemen i 800-tallet, hvor de etablerede sig.

Det nordlige Yemen blev historisk regeret af en zaidi elite, men var nominelt en del af Osmannerriget fra 1520 til 1636 og igen fra 1849 til 1918. Da Osmannerriget kollapsede, udråbte Imam Yahya, der havde hersket siden 1904, et Zaidi monarki, kaldet Mutawakkilite Kongeriget (på dansk Kongeriget Yemen), med sig selv som konge.

Borgerkrigen i Nordyemen

I 1962 gennemførte republikanske officerer et militærkup, der førte til en borgerkrig i Nordyemen. Republikanerne vandt krigen og oprettede den Arabiske Republik Yemen, der fra 1978 blev ledet af Ali Abdullah Saleh.

Borgerkrigen førte til en fundamental ændring i elitesammensætningen i det nordlige Yemen, hvor stammeledere fik mere magt på bekostning af zaiditterne. De nye ledere indgik i klient-forhold med Saleh, hvilket førte til stigende økonomisk ulighed. Samtidig skete der en spredning af salafisme og wahhabisme. Denne spredning var støttet af Saudi-Arabien, men skyldtes også intern utilfredshed med den zaiditiske religiøse elite, der forsøgte at fastholde deres sociale og religiøse privilegier på trods af revolutionen i 1962.

Houthi-familiens indflydelse

I løbet af 1980’erne og 1990’erne blev denne rivalisering stadig mere intens. Saleh-regeringen støttede primært sunni-positionen, mens zaiditerne blev stadig mere kritiske overfor den yemenitiske stat. Houthi familien spillede en central rolle i forsvaret af zaidi-yemenitisk kulturarv. Badr al-Din al-Houthi, og især hans søn, Hussain al-Houthi kom til at spille en central rolle med dannelsen af De Troende Unge (al-Shabab al-Mu’minin). De Troende Unge fokuserede på sommerskoler og andre aktiviteter for at revitalisere zaidi-identiteten.

Denne bevægelse beskrives ofte som en forløber for den nuværende Houthi-bevægelse. Efter terrorangrebet den 11. september 2001 og Irak-krigen fra 2003 blev houthierne mere fokuserede på modstanden mod USA og Israels indflydelse i regionen. Houthierne begyndte at bruge deres slogan offentligt for at udtrykke modstand mod Saleh-regimet. Deres slogan lyder: "Gud er stor, død over USA, død over Israel, forbandelser over jøderne, sejr til Islam."

Sa’dah-krigene 2004-2010

Fra 2004 til 2010 udkæmpede houthierne og regimet seks krige, kaldet Sa’dah-krigene. Hussain al-Houthi blev som den første leder af houthierne dræbt i den første Sa’dah krig i 2004. Bevægelsen ledes nu af Abd’ al-Malik al-Houthi, der ligesom Hussain al-Houthi er søn af Badr al-Din al-Houthi, men med dennes fjerde kone.

Bevægelsens øgede indflydelse siden 2011

Houthierne brugte det politiske vakuum, der opstod i forbindelse med det arabiske forår i Yemen, til at øge deres kontrol med store områder i det nordlige Yemen. Samtidig med at de deltog i den Nationale Dialog Konference (NDC) og derigennem øgede deres politiske indflydelse, nedkæmpede de militært deres modstandere i det nordlige Yemen.

Den 21. september 2014 tog houthierne kontrol med hovedstaden Sana’a i samarbejde med den tidligere præsident Saleh. Store dele af den yemenitiske hær var fortsat loyale overfor Saleh på trods af, at han ikke længere var præsident. Houthierne fejrer nu denne dag som begyndelsen på den 2. republik, fremfor den 26. september, der markerer Yemens overgang til at være en republik i 1962.

Den 21. januar 2015 tog houthierne kontrol med præsidentpaladset og satte transitionspræsidenten, Abd Rabbuh Mansur Hadi, i husarrest.

Hadi flygtede i februar 2015 til Aden, den tidligere hovedstad i Sydyemen, som han udråbte til midlertidig hovedstad. Houthierne fortsatte deres militære kampagne, men endte med at trække sig tilbage fra Aden. Frontlinjerne har siden været relativt fastlåste. 150.000 menes at have mistet livet i direkte kamphandlinger.

Houthiernes organisation

Abd’ al-Malik al-Houthi.
En yemenitisk demonstrant løfter et portræt af houthiernes leder, Abd’ al-Malik al-Houthi, under en ceremoni til fejring af profeten Muhammeds fødsel.
Abd’ al-Malik al-Houthi.
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Abd’ al-Malik al-Houthi er houthiernes leder. Mange i den inderste cirkel kommer fra houthi-familien, har kæmpet med houthierne i de seks Sa’dah-krige eller har en personlig relation til houthi-familien via ægteskaber.

Houthierne har opbygget et effektivt propaganda- og medieapparat. Men der er begrænset viden om bevægelsens øverste beslutningsstrukturer.

Houthierne og staten

Da houthierne tog kontrol med hovedstaden Sana'a, fik de også kontrol over ministerier og centrale statsinstitutioner. I konfliktens første fase integrerede houthierne en stor del af det eksisterende militære og administrative personel, og udpegede loyalister som tilsynsførende (mushrifin). Gradvist har houthierne taget fuld kontrol med de tidligere statsinstitutioner.

De har også oprettet en parallel regering ledet af en statsminister, der implementerer bevægelsens beslutninger. Abd' Malik al-Houthi fungerer som den øverste leder, selvom han ikke har en formel position i den houthi-kontrollerede stat.

Houthierne har udgivet en national vision for den yemenitiske stat, der retorisk understreger ønsket om en republikansk stat med fokus på lighed, social retfærdighed, økonomisk udvikling og retssikkerhed.

Der er begrænset ytringsfrihed i de houthi-kontrollerede dele af Yemen. Deres interne modstandere har anklaget houthierne for at være anti-demokratiske og ønske at genoplive en version af det historiske yemenitiske kongerige.

Houthiernes militære ressourcer

Det vurderes, at houthierne fik kontrol over 60-70 % af den yemenitiske stats militære kapaciteter igennem alliancen med Saleh og overtagelsen af Sana’a i 2014. Det inkluderer kampvogne, artilleri og luftværnsvåben. Houthierne tog også kontrol med Yemens luftvåben samt strategiske missil- og kystforsvarsstyrker.

Houthierne har efterfølgende udbygget deres militære kapaciteter. Dette er sket ved at modificere ældre våben, overførsel af militært isenkram fra Iran og opbygning af en intern våbenindustri med støtte fra trænere fra Iran og Hizbollah. Houthierne råder nu over små og mellemstore droner med rapporterede rækkevidde op til 2.000-2.500 km, inklusive drone-både og -ubåde, ligesom de har udvidet deres arsenal med flere og mere langtrækkende ballistiske missiler.

Det religiøse element

Huthierne trækker på zaidisme, men ser sig samtidig som en revolutionær bevægelse. I den forbindelse spiller forelæsninger fra Hussain Badr al-Din al-Houthi en central rolle. Det har ført til konflikt med mere traditionelt indstillede zaidier, der mente, at al-Houthis lære stred mod den oprindelige forståelse af zaydiyya-islam.

Der er desuden sket en kulturel tilnærmelse til tolv-imam-linjen af shiismen, der findes i Iran.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig