relikvier

RELIKVIE Udsnit af Kristi ligklæde, siden 1578 opbevaret i domkirken i Torino. Relikviets oprindelse og ægthed er stærkt omdiskuteret.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Relikvier er rester af hellige mænds eller kvinders (helgeners) legeme, tøj eller brugsgenstande.

Faktaboks

Etymologi
Ordet relikvie kommer af latin reliquiae (pluralis) 'efterladenskaber, rester', af relinquere 'efterlade', af re- og linquere 'forlade, rejse bort fra, lade ligge'.

Ærefrygt for relikvier findes i mange religioner. I den katolske kirke og i de ortodokse kirker har relikvier siden oldkirken spillet en vigtig rolle i liturgi og fromhedsliv. Mange valfartssteder er fx knyttet til relikvier, og da relikvier let kan deles og transporteres, findes de i stort tal i mange kirker og klostre.

Ærefrygten for relikvier har bibelsk rod (2. Kongebog 13,21; Matthæusevangeliet 9,20 f.; Apostlenes Gerninger 19,12), men afspejler i kristen sammenhæng også troen på bibelhistoriens historiske sandhed (relikvier fra Jesus, Maria og apostlene) og på opstandelsen (frelsen omfatter også legemet). I et bredere religionshistorisk perspektiv har relikvier rod i forestillingen om, at et helligt menneskes åndelige kraft kan fastholdes i dets fysiske rester, i dets ejendele eller i genstande, der har forvoldt dets død.

I 1500-tallet tog Reformationen udtrykkelig afstand fra såvel helgener som relikvier, der derfor ingen plads har i de protestantiske kirker.

Relikvier i buddhismen

Som eksempler på relikvier inden for buddhismen kan nævnes det bo-træ, hvorunder Buddha fik oplysningen; stiklinger fra dette træ blev anbragt ved de tidlige templer. En stupa eller pagode er et relikviegemme, et relikvarium, hvis konstruktion symboliserer Buddhas frelsesvej. I Kandy i Sri Lanka opbevares ifølge traditionen Buddhas tand i Dalada Maligawa, Tandens Tempel, der årligt besøges af millioner af pilgrimme.

Relikvier i islam

I islam tages der som i protestantisk kristendom officielt afstand fra relikviedyrkelse; relikvier opfattes som afgudsdyrkelse. Men i de folkelige former af islam er relikvier udbredte, ikke mindst knyttet til hellige personers grave; valfarter til disse grave skaber kontakt med helgenernes baraka 'velsignelse'. I et forsøg på at komme relikviekult til livs under valfarten til Mekka har myndighederne fx moderniseret dele af helligdomsområdet, så selve de gamle bygninger ikke skal føre til relikviekult.

Relikvier i kommunismen

Selv i erklæret ateistiske lande findes en slags relikviekult, fx i den sovjetiske kult omkring Lenins og Stalins mausoleer og i den kinesiske kult omkring Maos mausoleum.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Ordenssamfund

Sebastian Olden-Jørgensen
lektor, ph.d., Københavns Universitet