Sekularisering er et begreb, der først blev anvendt om protestantiske fyrsters inddragelse af kirkens gods under Reformationen. I dag betegner begrebet mere generelt religionens svindende indflydelse på hhv. det politiske, institutionelle og det individuelle område.
Sekularisering refererer til processen med at adskille religion fra andre aspekter af samfundet, såsom politik, økonomi og kultur, og derigennem at reducere religionens indflydelse i det offentlige rum. Begrebet sekularisering har en kompleks historie, der strækker sig over flere århundreder og varierer i forskellige kulturer og regioner. Her er en kort oversigt over sekulariseringsbegrebets historie:
Sekularisering som et begreb har sine rødder i den europæiske oplysningstid (17.-18. århundrede), hvor der opstod en kritisk holdning over for religiøs autoritet og en øget betoning af individuel frihed og rationel tænkning. Dette førte i mange europæiske lande til en gradvis adskillelse af kirken og staten , hvor tidligere tæt sammenknyttede institutioner blev opdelt, og religionens indflydelse blev begrænset.
Industrialiseringen og moderniseringen i det 19. og 20. århundrede bidrog også til sekulariseringens proces. Økonomisk og teknologisk udvikling førte til en øget urbanisering, social mobilitet. Samfundet blev mere diverst, hvilket medførte en mere sammensat og mangfoldig kultur, hvor religionens rolle blev udfordret og reduceret.
Politiske og sociale forandringer især i det 19. og 20. århundrede, såsom opkomsten af nationalstater og den stigende betydning af individuelle rettigheder og friheder, har også haft indflydelse på sekulariseringen. I mange vestlige lande har dette ført til en adskillelse af kirke og stat, og en mere sekulær og rationel tilgang til politik og offentlig administration.
Videnskabelig opdagelse og kritisk tænkning har også spillet en væsentlig rolle i sekulariseringens historie siden det 17. århundrede. Udviklingen af naturvidenskaberne og en øget forståelse af verden baseret på evidens og rationel tænkning har udfordret traditionelle religiøse opfattelser og bidraget til en mere sekulær tilgang til samfundet og kulturen.
Kulturelle og sociale forandringer, såsom globalisering, multikulturalisme og individualisering især i det 19. og 20. århundrede, har også påvirket sekulariseringen. Øget kulturel mangfoldighed og eksponering for forskellige trosretninger og filosofier har ført til en relativisering af religionens rolle og en mere pluralistisk tilgang til samfundet.
Det er værd at bemærke, at selvom sekularisering har været en fremtrædende tendens i mange vestlige lande, er det ikke nødvendigvis en universel eller ensartet proces. Religion fortsætter med at spille en betydelig rolle i mange samfund rundt om i verden.
Et typisk eksempel på sekularisering er nationalstaters adskillelse af religion og stat, som da USA i 1791 vedtog det første tillæg til den amerikanske forfatning, som adskilte religion og politik i staten.
Et andet eksempel er det franske "Laïcité", som er et fransk koncept, der ofte oversættes til sekularisme. Det refererer til adskillelsen af staten fra religiøse institutioner og indikerer, at offentlige institutioner og deres repræsentanter bør være neutrale i forhold til religiøse anskuelser. Konceptet stammer fra den franske revolution og blev yderligere forankret i den franske kultur og lovgivning med vedtagelsen af loven om adskillelse af kirker og stat i 1905.
Nogle vigtige principper og aspekter af "laïcité" inkluderer, at religiøse symboler og ritualer generelt ikke er tilladt i offentlige institutioner, fx skoler. Dette er blevet særlig kontroversielt i forhold til debatter om tøj, som hijab (tørklæder), i offentlige skoler og andre offentlige institutioner.
Max Weber (1864-1920): Weber er en af sociologiens fædre, og han fremhævede ideen om "aftryllelse" (Entzauberung) som en karakteristik af den moderne verden. For Weber betød aftryllelse, at verden var blevet berøvet sin magiske og religiøse aura gennem rationelle og videnskabelige forklaringer. Han så sekularisering som en del af en bredere proces, hvor traditionelle autoriteter og trosforestillinger blev udfordret af rationelle og bureaukratiske strukturer.
Peter Berger (1929-2017): Berger var en prominent sociolog i sekulariseringsteori i det 20. århundrede. I 1960'erne foreslog han, at modernisering uundgåeligt ville føre til en tilbagegang i religion. Dog, i senere arbejde, reviderede Berger sin opfattelse ved at bemærke, at i mange dele af verden var religion stadig fremtrædende og dynamisk, trods modernisering. Han begyndte så at fokusere på ideen om pluralisme: hvor den moderne verden tilbyder en række livssyn, hvilket gør religiøs tro til et valg snarere end en selvfølge.
Steve Bruce (1954- ): Bruce er en britisk sociolog og en betydningsfuld fortaler for den klassiske sekulariseringsteori. Han argumenterer for, at modernisering fører til sekularisering, idet han peger på tilbagegangen i religiøs tro og praksis i det meste af Vesteuropa som bevis. Bruce ser faktorer som urbanisering, øget social differentiering og den videnskabelige udfordring af religiøse forklaringer som centrale drivkræfter bag sekulariseringen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.