Triade er en betegnelse for kriminelle grupper i Kina og lande med kinesisk befolkning. Triadernes historie går flere hundrede år tilbage. De formaliserede kriminelle grupper har deres oprindelse i hemmelige selskaber, der med politiske mål opererede skjult i opposition til datidens kinesiske herskere. Senere udviklede organisationerne sig til at være ansvarlige for en betydelig del af den organiserede kriminalitet i Kina.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk trias, triados tretal, trehed.

Triaderne regnes i dag for at være globale kriminelle aktører involveret i forskellige former for transnational organiseret kriminalitet, herunder bl.a. international narkotikahandel, kunstkriminalitet, grænseoverskridende hvidvaskning og miljøkriminalitet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig