Våbenhvile er en pause i kamphandlinger indgået efter aftale mellem de stridende parter. Våbenhvilen kan være tidsbegrænset, og/eller den kan gælde et afgrænset område. Våbenhvile er oftest første skridt til en egentlig fredsaftale mellem regeringer, som afslutter krigen.

Våbenhvile og våbenstilstand

Tidligere anvendte man betegnelsen våbenstilstand, men i dag er den nyere betegnelse våbenhvile næsten enerådende.

Undertiden ses begrebet våbenstilstand anvendt om en større aftale som leder hen til en endelig afslutning af konflikten, mens begrebet våbenhvile mere anvendes om lokale aftaler for et begrænset tidsrum eller geografisk rum, f.eks. så man får mulighed for at hente sine sårede. Nogen fast og veletableret definition på de to begreber findes dog ikke.

I 1907 blev der fastsat overordnede regler for våbenstilstand ved det såkaldte landkrigsreglement som blev undertegnet ved fredskonferencerne i Haag. Dengang anvendtes ordet våbenhvile ikke.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig