Valgbarhed, de betingelser, en person skal opfylde for at kunne vælges til et bestemt offentligt hverv, fx medlem af Folketinget, et kommunalt råd (kommunalbestyrelse eller regionsråd) eller EU-Parlamentet. Valgbarhed er i Danmark nu tillagt enhver, der har valgret, medmindre pågældende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig som medlem. Mister et medlem sin valgbarhed i løbet af valgperioden, bortfalder vedkommendes mandat. I en sådan situation indtræder vedkommendes stedfortræder i det pågældende organ for resten af valgperioden.
Forstå aktuelle begivenheder
Grøn Trepart
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Mellemøsten i krig
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Krigen i Ukraine
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer (2)
skrev Flemming Gundersen
2024-11-27 valgbarhed mm
Begrebet valgbarhed:
Der er uklart, hvad forstås ved almindeligt omdømme og uværdig.
Er en fængselsdom nok, eller gælder det visse hovedgrupper som tyveri, vold, drab/mord, hæleri, økonomisk fallit? Hvem afgør om man er uværdig og dermed ikke valgbar? Altså hvad skal der til, for at man ikke er valgbar, eller mister valgret, og har det ændret sig over tid, fx ved 1915-grundloven.
Jeg spørger, fordi min oldefar i perioden 1901 til 1915 var sognerådsformand i en sognekommune. Han gik fallit med sin gård i 1915 og udtrådte af sognerådet. I sognerådsprotokollen for perioden 1915 står intet, hvilket jeg synes er mærkeligt. INTET, dvs. ikke engang en bemærkning om, at min oldefar er trådt ud (pga. valgbarhedsreglen) og man derfor har valgt ny formand!
Det var umiddelbart før den nye Grundlovs vedtagelse 5. juni 1915, som betød store forandringer, forbedringer for alle/de fleste? – af de 7 F’er, herunder fallenter? Gælder for dem også valgbarhed og valgret? Og havde han beholdt sin valgbarhed, hvis det var sket efter 1. juni 1915.
Findes der oplysninger, ja registre over hvem der i tidens løb har mistet valgbarhed og valgret, og er de offentlige? Fik min oldefar et officielt brev om, at han pr xx dato ikke mere var valgbar og dermed …. Ud!
Hvis I ikke kan svare, hvem skal jeg så spørge?
Flemming Gundersen, Viborg.
svarede Jørgen Elklit
Kære Flemming Gundersen,
tak for dit spørgsmål, eller rettere dine mange spørgsmål, som ikke uden videre er helt nemme at svare på. Men jeg vil prøve at tage hul på noget af det, du tager op.
Umiddelbart virker det jo mærkeligt, at der ikke findes noget i det pågældende sogneråds protokol fra 1915 om din oldefars exit. Måske kan der findes noget i sognerådets andre arkivalier, som normalt skal findes på landsarkivet for det område, sognet lå i. Måske kan landsarkivets personale hjælpe.
Der findes mig bekendt ikke registre over, hvem der er blevet erklæret "ikke valgbare", så det hjælper ikke.
Her skal du være opmærksom på, at der er forskellige regler for valgret og valgbarhed til henholdsvis Folketinget og kommunalbestyrelser og regionsråd (dvs. tidligere sogneråd og også amtsråd). De gældende regler kan man derfor finde i henholdsvis folketingsvalgloven og loven om valg til kommunale og regionale råd. Også tidligere var der forskel, og derfor skal du nok i første omgang søge til den kommunale valglov, der blev gennemført i 1908, hvor valgbarhedsbetemmelserne fremgår (og dermed indirekte, hvad der skulle til for at miste valgbarheden).
Måske kan man et eller andet sted finde en diskussion af, hvordan reglerne blev fortolket efter 1908 (og altså også i 1915), men egentlig tvivler jeg. Men at gå fallit med gården (eller anden virksomhed) har altså i hvert fald ført til fortabelse af valgretten. Som sagt er der forskel på de specifikke regler for folketingsvalg og kommunalvalg, og der er da også langt flere sager vedrørende medlemmer af de kommunale råd - og tænk på dengang, hvor der var mere end 1.200 byråd og sogneråd, hvor der må have været ganske mange sager, i nogle tilfælde jo også rejst for at genere politiske modstandere.
De nuværende regler om valgbarhed kan blandt andet findes på Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside, men de hjælper dig jo ikke, når du spørger om reglerne og deres tolkning i 1915.
Jeg vil som sagt tro, at skal søge hjælp på det relevante landsarkiv mht. din oldefars sag og i 1908-loven mht. de konkrete formuleringer af reglerne om valgbarhed til sogneråde og byråd.
Venlig hilsen
Jørgen Elklit
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.