Varicocele er åreknuder i de blodårer, der omgiver sædstrengen. Varicocele kaldes også årebrok. Årebrok forekommer oftest på venstre side, men kan også optræde i begge sider på en gang. Det forekommer sjældent kun i højre side.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er nylatin og kommer af latin varix 'åreknude' og græsk kele 'brok'
Også kendt som

årebrok, varikocele

Grader af årebrok

I de mest udtalte tilfælde af årebrok kan åreknuderne ses gennem hudenpungen (scrotum), når manden står op. Fænomenet kaldes på engelsk 'a bag of worms'. I mindre udtalte tilfælde kan årebrok ses ved en ultralydsscanning af pungen, eller det kan fremkaldes ved, at manden tager en dyb indånding og holder vejret. Det kaldes Vasalvas manøvre.

Et lille varicocele giver ubetydelige gener. Større varicocele kan give ubehag i form af øget tyngdefornemmelse i pungen og ømhed ved aktivitet.

Årsag til varicocele

Testiklerne anlægges i fosterlivet på den bageste bugvæg på niveau med nyrerne. Fra den position vandrer testiklerne i løbet af fosterudviklingen ned gennem bughulen frem til forreste bugvægs nedre del og ud i pungen. Pulsårer, blodårer og nerver til testiklerne forløber stadig i voksenlivet langs denne vandringsvej.

Testikelvenerne

De blodårer, der udvikler åreknuder ved varicocele, starter i et vinrankelignende fletværk (plexus pampiniformis) i pungen og langs sædlederens vej op i lysken. Herefter overgår de i meget lange blodårer kaldet testikelvener (venae testiculares), som fortsætter på forskellig vis på højre og venstre side.

På højre side løber testikelvenen direkte skråt ind i den store hulvene (vena cava). Venstre testikelvene er 8-10 cm længere end højre. Den løber lodret op og møder den venstre nyrevene i en ret vinkel. Det forskellige indløb og det længere forløb af venstre testikelvene kan være en del af forklaringen på, hvorfor varicocele forekommer oftere i venstre side.

Venstresidigt varicocele

Den venstre testikelvene fungerer som en lang væskesøjle i opretstående stilling. Det højere turbulente flow og modtryk relateret til anatomien fører til en højere forekomst af åreknuder i venstre side. Venstresidigt varicocele er almindeligt og forekommer i 78-93 % af tilfældene. Mænd med udtalt venstresidigt varicocele har meget ofte også en vis grad af varicocele på højre side. I modsætning hertil forekommer isoleret højresidigt varicocele kun i 2 % af tilfældene.

En anden mulig medvirkende faktor til den højere forekomst af venstresidigt varicocele er 'nøddeknækkerfænomenet'. Ordet dækker over en relativ afklemning af venstre nyrevene mellem legemspulsåren (aorta) og den øverste krøs-pulsåre (arteria mesenterica superior).

Veneklapper i testiklerne

Veneklapper er et universelt ventilsystem til ensretning af blodstømmen i blodårerne på vej fra kroppens væv og tilbage til hjertet. En del mænd med varicocele har defekte eller fraværende veneklapper i testikelvenerne, men varicocele ses også hos mænd med intakte veneklapper.

Forplantningsevne

Varicocele kan forårsage nedsat produktion og forringet kvalitet af sædceller og bidrage til nedsat forplantningsevne. Behandling af varicocele forbedrer sædparametre som antal og totalt antal bevægelige sædceller og reducerer mængden af DNA-skader på sæd.

Behandling af varicocele

Oftest er der ikke grund til kirurgisk behandling af varicocele, men ved udtalte gener eller påvirket forplantningsevne kan tilstanden behandles kirurgisk. Varicocele kan behandles ved, at kirurgen gennem et lille snit i den nedre del af maven afsnører (underbinder) nogle af de blodårer (vener), der er svulmet op og ramt af åreknuder.

Andre teknikker

Der findes også andre teknikker til behandling af årebrok, bl.a. mikrokirurgi eller bevidst fremkaldelse af blodpropper i de blodårer, der er ramt af åreknuder, med små blodpropfremkaldende fjedre (coils) eller ved indsprøjtning af lægemidlet polidocanol.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig