Kjeldearkiv:Brev frå Lesja til Amerika/1900-1905
Brev sendt fra Lesja til Lars Jøraandstad fra mars 1900 - 19. juni 1904
Fra Jakob Jøraandstad, mars 1900
I mer enn femti aar tilbage i tiden har her kommet breve fra Amerika (dette gode land) og folk har talt meget herom om dets frugtbarhet, om hvede og mange […], om høns og svin, om plov og harv og adskillige maskiner, om dollar, ja, alt dette er godt at have, og dersom det skulle være mangel paa saadant, saa ble det nok følelig for tilværelsen, da menneskene har saadant behov, derfor burde man være Gud takknemmelig ogsaa for disse ting. Omskjønt dette gaar for seg saaledes, saa skulle dog disse ting ikke være vor høyeste skat og kjæreste anliggende, for munden at tale om og pennen at beskrive, da det er forgjengelige ting. Vi ere ikke satt her blot for dette liv, da det er en kort gjennomgang, for vi skulle ved Guds og vaar Herre Jesu Christi naade blive dannet og beret til at tragte etter det som er her oventil, for Jesus vaar forløser gikk ind til Gud med sit blod, og fant en evig forløsning. Da svinder meget bort som engster, uroer og trykker en i tilværelsen og da begynder den fred i sjelen som overgaar al forstand og glede i den Hellige aand, og man bliver glad i haabet og alt bliver nyt.
Jeg leste en gang i vinter i et brev fra en ung kone i Amerika til sine foreldre følgende: ”At Jesu Fødsel, lidelse, død og oppstandelse ikke skulle være forgjeves […] paa eder.” Hvor forbauset jeg ble da jeg leste dette. Noget saa sant har jeg aldrig hørt eller lest i noget brev til vor egn fra hinsides havet. Ja, denne kvinde løftede den egte Sions fane høit. Under denne fane er livet – under denne fane er fred og ellers intet andet sted under solen. Under denne fane lider vi, forhaanes vi, bespottes vi. Her have vi og fryd og glede. Under denne fane fører vi striden, kampen og seieren, thi Christus Jesus er vort banner som har friet os fra mørkets magt. Vi er i et rige som ikke kan rystes av maaden vi hersker og regjerer. Lovet være Jesu navn i Evighet.
Jeg har modtaget et blad kaldet Broder Baandet. Jeg var glad i dette blad og da jeg havde lest det, blev jeg var at redaktøren var ikke at spøge med verken for Satan eller Antichrist, thi han var ikke en mand av de frygtaktige, som staar først paa […] listen. Aa jeg merker nu at det er du Lars som har sendt mig det, hvorfor jeg takker dig. Du vidste vel at jeg ikke var graadig paa nogen avis, men […] Ja, kjærligheden er det fuldkomneste baand. Kjærligheden falder aldrig bort.
Her i Lesja staar det sørgelig til. Det er som det aldrig skulle findes en bibel eller holdt en prediken om det store lys, Jesus […] Lysestige er flyttet og mørket er tykt som i Egypti land, den ene kjender ikke den anden fordi kjærligheden er bleven kold. Jeg merker paa dine breve at det begynder at dages hos eder. Det var saa gledelig at høre. O at nu ingen skulle forsømme Guds naades tid, og ingen skulle modtage Guds naade forgjeves, men kjende den tid vor Gud besøger folkene og kalder menneskene til sit rige og […] .Du maa hilse de hellige kjære brødre og søstre i Herren […]. Snart skal vi samles i den store riksforsamling. – Amen.
Og nu mine kjære sønner Hans og Lars […] Jakob Larsen.
Fra Anne Jøraandstad (u. dato / år)
Jeg sender dette med […]. Det er saa trabelt at vi ikke har tid til aa skrive til dig. Jeg staar for i Sven medens brylluppet på Stavem staar. Hans blev buden, men Johannes ikke. Fader og Johannes er hos Knud […] og syr til Iver Bjøknestuen. Jeg skal skrive siden. Du hilses fra Ingeborg Sven og fra mange som jeg ikke har tid til at nevne nu. […] Brenden og Syver H. Norderhus kjørde avlaust i brudeferden paa Stavem […]. Ingen tok skade, men 4 skjek gikk i stykker. Her meget sne, aldeles hardt føre. Du hilses fra din moder.
Fra Johannes Jøraandstad (u. dato / år)
Til broder Lars.
Nu skal Iver Bjøknestuen reise til Amerika og derfor vil moder sende dig et […] og et par hoser og vanter. I denne andledning vil moder at jeg skal skrive nogle ord, men jeg har ikke noget at skrive om. I dag, nei, i gaar var Hans i Brølloppet hos Jakob og Sofie Stavem og far og Johannes, jeg, var i Morken, i dag ligeledes. Hermed maa jeg slutte min lille skrivelse for denne gang. En flittig hilsen for denne gang.
PS. Anne Løftingsmoe gjør i dag kjole til Guri, du hilses fra henne. Da vi ingen bibel har kjøbt, sender jeg Oles bibel, vi kan kjøbe adt til Ole siden.
Fra Anne Jøraandstad, 3. mai (u. år)
Kjære søn Lars.
Tak for alle brevene som vi har modtaget fra dig. Det gleder os at høre at du er vel fremkommet til dit bestemte sted og at du er frisk og du har allerede begynt at pløie. Ja, det gikk som jeg tengte. Jeg mente bestemt at du skrev palmesøndag for da stod du saa klar i min erindring og det var nogen følelser i min sjel angaaende dig, som jeg ikke har ord at udtale. 30te april fikk vi brev fra Marit i Aalesund. Hun forteller hun har faadt brev fra dig og at du har været syg i 3 døgn og at det var ikke bedre at vente i det umulige veir. Det var at lege sig om aftenen og tengke paa at du var paa havet og naar jeg var mest bange lød det i min sjel: dig skal intet ondt vederfares og der skal ingen ulykke komme over dig. Paulin[?] og jeg var vis paa at du var ogsaa med der og da brevet kom motte jeg ærkjenne at Gud er trofast og barmhjertig og holder sine løfter, ja, ver den som paakalder Herrens navn skal frelses. Hva din fader angaar saa motte han baade i dag og forrige søndag have to stave for at gaa ud. Nu er han bra ijen til at gaa, men nu er han sverdt daarlig i hovedet, saa det er store smerter i blant. I Aalesund er det 4 forskjellige sygdomme sier Marit. Kjære Lars, da du reiste tengkte jeg at skrive op et stykke angaaende solstikk. Da er det best at verge sig ved at arbeide i skyggen eller hvor man ikke det kan, feste et lommetørkle under hatten eller huen. Er man rammet og falder overende, maa man bringes til et kjølig sted og koldt vand heldes over hovedet, og kroppen bades i koldt vand. Men hold ud en stund! Maa Gud bevare dig og fri dig fra alt ondt. Det er snart at posten kommer og jeg maa slutte. Vi gleder os at faa brev fra dig ijen. Lev vel og hils Anton og hans hustru. Hils Hans Haugen[?]. I gaar var Hans der, dem leste dit brev. Vi gaar og leser brevet til verandre. En flittig hilsen fra alle i hjemmet, din Moder.
Fra Jonas Thøring (u. dato)
[Siste ark i et brev fra Jonas Thøring, skrevet før han ble gift med Marit Jøraandstad. Jonas og Marit var da begge i USA.]
… jeg kommer tilbake. I gaar kveld var jeg til Berthold, ungdommen hadde et parti til inntekt for kirken. Der var en mengde folk og meget moro. Der er ofte saadane partis der, faar de forskjellige kirker. Jeg har været der to gange.
Hermed en flittig hilsen til dig fra din ven John Thøring.
PS. Skriv igjen. Hils din søster.
Ukjent avsender, ukjent dato
[To ark av et brev som verken har begynnelse eller slutt.]
[…] Vil du gjøre Iver Bjøkne opmerksom paa at han sender eller leverer dig saa du sender os, de 95 dollars. Jeg maa saa absolut faa dem i oktober eller november kan du hilse ham paa. Hvis du paa nogen maade kan faa […] dem du av ham i høst, saa skal du faa de 5 daler som er over 90 for dit bryderi. Her gaar alt sin jevne gang. Vi er friske og lever og trives got. Lille Anne skulde du set er stor og kjek blit. Du faar ha tak for portrettet. Anne kjente dig ijen straks hun fik se dig. ”Dæl e onkel” sagde hun og saa havde hun villet haft […] ogsaa.
Du vil vide nyhed, men her gives ingen nyhed, intet hender her verken got eller ondt. Livet i Lesje er lige saa ensformig og trist som paa Dakota prerien i et tørt aar.
Knud og Kari undres paa om du vil jøre dig en tur hid til høsten, det skulde vere ønskelig om saa skulde skje. Dem synes du har det svert naar vi taler om dine heste, maskinery, hus, agre og saadant som er adgang til at faa fat paa der.
De hilses saa flittig fra dem, ligeledes i Jøraandstad. Til sist en flittig hilsen til eder alle fra os tre.
Lille Anne sender sine tre onkler og sin tante sin beste hilsen og siger at ”døm skal kommaa at”.
Per Holøken har kjøbt sig en gaaard sør i Gudbrandsdalen for 1200 kroner. Her er sver hestepres. En gaardbruker på Harildstad i Kvikne solgte en hest i fjor sommer for 12000 [!] kr. Her har vi 2 heste og for snart den tredje. Lev vel alle søsken og skriv snart alle sammen.
Fra Jakob Jøraandstad. 13. marts 1900
Kjære søn Lars.
Vi har modtaget brev fra dig som var skrevet den 29de januar, og skulle altsaa for lenge siden været besvaret, men det maa beklages at jeg er af dem som ikke er snar til at give svar. Vi ser af dit brev at det staar godt til med eder, og at i ere friske og trives godt, og dette gleder os meget at høre det av eder selv, thi der hender saa meget av ulykker og skader på din side av havet ogsaa, og det er alene Guds naadige beskyttelse at takke for at man bliver friet fra det onde. Hva vi i Jøraandstad nu angår, saa maa vi fortelle eder at vi lever og ere alle friske, og over saadant maa ogsaa vi være vor Gud taknemmelige. Her i Lesje har været meget sygdom i blant folk, men mest i blant unge folk.
Du hilses saa hjertelig fra din moder, hun har det bestandig saa trabelt med at faa fram sit og kravle sig igjennom. Hun tenker saa ofte paa eder. Marit er ogsaa hjemme i vinter, hun beder at hilse fra hende. Hun holder naa paa at veve lerred. Hvor lenge hun bliver hjemme er mig ubekjent, det er ikke godt for mig at faa greie paa noget. Ole er paa Lysbakken i dag, vor lenge ved jeg ikke. John O. Lysbakken reiste i gaar til Christiania formedelst en sygdom som han havde paa høire side av halsen, da dokter Guldberg ikke torde befatte sig sig noget med den. Johannes er med Anton H. Torhol hos Amon Fladen[?] og syr – det siges at det er den siste kleding han syr føren han reiser til Amerika. I gaar reiste K. M. Kjelshus og 1 i søndre dito. Guri og Johs gaar paa skole i vær sin klasse og 3dje vær dag. Her i Lesje har været sterke vinde og meget koldt, men kun lidet sne. I dag har vi snee nok, sneeplogen gaar baade nordover og syd, men ikke godvær enda.
I Lesje er vist ikke mange uden at de maa kjøbe korn, og mel er nu dyrt. Det siges at den paagaaende krig er aarsag til at alt bliver saa dyrt. – I Jøraandstad har det gaaet noksaa tarvelig til i vinter, da vi ere mange, men vi ere dog […] hittil, gudske lov for det. Vi har ogsaa modtaget et brev fra vor Hans, og han skulde ogsaa havt brev fra os, men min porto rekker ikke til 2 brev, derfor maa jeg bede dig om at saa snart som mulig lade Hans faa læse dette brev thi jeg ved at han lenges efter at faa høre fra hjemme, og at han kommer os meget i hu, ligesom og vi ham, om enskjønt vi nu er langt fra hinanden, saa dør i nok ikke bort fra vores hjerter, thi vore børn er den største skat som Gud har givet os i verden, og er en […] for den tilkommende verdens herlighet. Hvor du eller Hans er eller gjør ved jeg ikke, men eders moder og […] at skrive til eder og i ere vel ikke lengere fra hinanden end at i kan lese sammen, da vi nu ikke har nogen særskilt hemmelighet til den ene fremfor den anden. Marit har vevet en uldvev til kleder paa […], saa har hun spundet 4 mork tona til B. Sta., og moder har modtaget 3 mork for hun spinder for B. Stavem. Paa Kornkveen er alle friske. Jeg vil nu slutte med dette og ønske om at i for være friske og befinde eder vel. Hjertelig hilsen fra eders fader, Jakob Jøraandstad.
PS. Mange reiser nu til A. fra Skogen, ti ere reist og 9 er det som skal reise, sør i bygden mange og 2 piger fra Brenden. Søn til Oline Doset, skredderen, er reist til Amerika.
Fra Jakob Jøraandstad. 19. november 1901
Kjære søn Lars.
Det bliver saa lenge førend vi skriver til eder, saa at i kan faa høre at vi lever, og hvorledes det er hos os i Jøraandstad, her jemme. Jeg har nu at fortelle eder at vi ere friske. Eders moder var for en tid siden syg og til sengs, men er nu igjen bra, men hun siger at hun er ikke helt bra. Hun beder mig at hilse dig og Hans hjertelig og i moderlig kjærlighet. Hendes tanker og tale er meget om eder og hos eder. Jeg holder paa med sying hjemme og med veden til brende paa ovnen. Eders søster Guri er jemme nu for at være til jelp for sin moder. Her er ikke mangel paa dem som har villet havt hende til at tjene. – Men vi behøve hjemme at have hende. Den 13de oktober sidsledes ble hun konfirmeret, den første av pigene den dagen. Dyktig til at lese, stor og staut og sterk. Johannes var en tid på Stueflot i sommer, Ole var paa Biri i et veianleg i sommer, og der ligte han sig godt og efter paa som vi høre og forstaar var han godt afholt af folket, unge og gamle – på mange maader. Nu holder de begge to paa med sying – hele tiden og de vinst ikke mer før jul end det allerede utlovede. Disse eders to brødre ere store av vegst og tillige sterke. Jakob skulle i dag vert i skole, men er ikke frisk, men oppe. Sk. Berg liker godt Jakob i skolen. Vi har en ko som skal kalve om 9-10 uger. Nu har vi ingen melk og det er heller ikke godt at faa melk – thi man siger at koen vil ikke melke i vinter. Ingen sau. Eders søster Marit var paa Lesjaverk i sommer som oppvarter og var godt ligt. Hun reiste til Trondhjem igjen den 1te oktober. Vi har nu haft en meget varm og tør sommer. Bekkene tørredes bort. En dag skulde jeg gaa til fjelds for at legge vand ned, men ingensteds fant jeg nogen […] i nogen myr, at jeg kunde vede mine skosole førend jeg kom til Motterutoppa. Nok med dette. Jeg maa bede dig at hilse Hans fra os alle her og ikke glemme hanses elskede og barn. Jeg skulde have skrevet et brev til dem, men jeg har kun 20 øre og jeg maa denne gang adressere til dig mit brev. Det er smaat med penger for mig. Lad Hans faa lese dette brev. Joh. og Ole tenker paa at finde vert sit portret til eder fam. […] Jeg har nu fortalt eder lidt om os. Jeg ønsker at disse liner kan finde eder friske og at alt maa være vel hos eder alle. Dersom i har tid og vil, saa vilde det være godt om jeg fik høre fra eder. Lev vel da. Jakob Jøraandstad.
Fra Anne Jøraandstad. 20 november 1901
Kjære sønner i vesten.
Jeg har lenge tengt at skrive til eder, men har ikke udført det, nu vil jeg skrive nogle ord. Dere skulle haft hvert sit brev, men det blir bare et nu. J. og O. vil skrive og sende portret til eder, dem holder paa at sy kleder, dem holder paa hos Johan Stavem. Dem har meget arbeid men penger er ikke godt at faa. Johannes var med Marit til hun reiste ved markedet paa Romsdalsnes, da gikk det mange penger. Johannes kjøbte 6 alen lerret for 18 øre alen, vi holder paa at gjøre sjorter av dem. Vi skal faa noget alle sammen deraf. Her har været svert varmt i sommer og tørt, saa det blev ikke meget på agnene med halm, men godt korn. Jeg vandet meget vordt eng, saa vi fik meget for og vi fik tre las med lo ogsaa. Vi har den paa Holset hos Hans. Vi har endnu ikke trusket for fader er ikke […] i den strenge kulden vi nu har haft. Nu er det sne-ver i dag. Fader har arbeidet meget til Ole Sven og ikke faadt betaling, for det er noksaa trabelt for dem ogsaa. Vi skulde paa Hoset at kjøre ve og mose, men det ser ikke laavende nu med at faa jem mose, for det sner fremdeles. Vi har bare en ko og en kalv, en oxe, han er baade stor og pen. Han bliver 1 aar ved kyndelsmess vi er nu melkeløs. Vor ko skal kalve en maaned efter Jul. Vi motte selge vaar haustbæru i vor for at betale noget og kjøbe mel til at leve af. Vi har nu meget foder og vi rispa 60 løvkorje og meget raakaa lauv og meget mose, saa vi slipper nok at kjøbe foder i aar og det er noget nydt for os i Jøraandstad.
Vi har modtaget to brev fra dig Lars og et fra Hans, siden vi skrev, det er noget for meget med at drøye her med at skrive og jeg tenker sa meget paa eder som ere reiste fra jem og fedreland og ikke kan faa saa godt som brev fra jemmet. Gjører ikke saa mine kjære sønner, men skriver til os, det gleder os meget at høre fra eder. Baade Jakob og jeg bliver baade gamle og svage. Jeg var paa Stavem og stekte paa med Brit, og der tolte jeg ikke den varme ovn og døren mest aaben, jeg blev syg og laa i nesten 3 dage. I sommer var det den strengeste sommer vi har hafdt, den strenge hede og aldt gikk i rasende fardt, fader slo og jeg stelte med foret og bar det ind for det meste om natten for den strenge […] om dagen. Hvorledes er det med Marit og lille Anne Hansen. Vi fikk hilsen fra dem ligeledes fra Hans med Knudt Stuen. Vi har en liden ting til lille Anne, et lidet underskjørt med hekling paa naar nogen reiser did skal vi sende det. Hils Marit saaa meget fra mig, jeg synes jeg ser hende. Da vi skiltes ved Holset den bededag den siste dag hun var her, jeg tengte ikke det var siste gang jeg saa hende da. Ja, maa Gud forbarme sig baade over eder og os alle, at vi motte samles der hvor ingen […].
Lars, Hans og Marit, dere hilses fra alle i jemmet, fra Sven, fra Stavem, fra Stenbakken, fra Kornkven, fra Stuen, fra Amundstad saa vidt vi ved ere alle friske og aldt er paa det gamle her. Erland Holset døde i sommer og auksjon var paa hans dødsbo i høst. Vi har hørdt at det blev godt aar hos dere i aar, det gleder os meget at høre. Vi hørte at det blev noget regn og blaasdt i trusketiden, hvorledes gikk det med eders hvede. Motte det gaa godt. Det ønskes at det maa gaa eder vel i baade det aandelige og det legemlig. Lever nu vel og ver hjertelig hilset fra eders moder Anne Jøraandstad.
Fra Jakob Jøraandstad. 6. mars 1902
Kjære søn Lars.
I dag er det 5 ar siden du reiste fra barndomshjemmet til Amerika. Efter dine siste skrivelser til mig av 3dje januar og 6te februar, ser jeg at det staar godt til med eder, og at det har gaat godt med dig hele tiden, det kan jeg vel slutte deraf, at du er kommen i en saa god stilling, og at det er nok meget at takke Gud for at han har ført dig saaledes hittil. I Lesje kunde det paa ingen maade gaadt således til om du har været her. Her i vaare grender bliver det mer og mer øde og tomt, og folk hilser og undrer seg over hvorledes det skal bli sidst paa.
Svar: Ja, jeg har modtaget 40 kroner fra dig Lars. Tak for den gave. De var meget velkommen, vi havde fornødent bruk for dem strax. Disse fugle var meget skyre, de reiste hid og did, men Gud være tak, de jorde godt der de for hen. I Jøraandstad er det nokså bra. Ole har vært syg i 4 dage, men er nu bedre igjen. Anne har været meget daarlig i lengre tid, og har til dels ogsaa ligget til sengs i blant, men det er dog bra at Guri er jemme og jelper sin mor og os alle. Hun er stor og sterk og duelig og paapasselig til å jelpe til. Jeg er meget bekymret for min Anne, hun har taget meget af paa sine krefter. – Jeg vil sette alt i Guds hånd. Jeg vil ikke tale stort om mig selv, jeg har det noksaa trabelt med at skaffe ved til brendsel i ovnen, og om aftenene saa er jeg tret. Kr. og Ingeborg Stavem vil saa jerne faa brev fra dig. Naar vi treffer dem saa blir talen tilslut om en Lars, og Ingeborg begynder med hovedet på fald og begynder at graate om en Lars osv. De har nu 3 børn og kan snart vente en til. De har sladderaktige tjenere og forholdet mellom disse ektefolk – meget flaut, men saa faar den stakkels hustruen som oftest skylden, men det sidste er meget tvilsomt. Jeg skal nu hilse dig fra din mor og sige dig at hun blev saa hjertelig glad over at du er kommen i en […] og vi med. Den glede overgaar alt andet i verden thi da begynder man først at leve og blive glad, i haabet om at faa nyde den tilkommende herlighet som er i vente for alle dem som her har kjempet i troen for den tro som en gang er over […] de hellige.
Eders broder Jakob er nu skolegut, han er stor og sterk efter alderen og har særdeles gode evner til mangehaande ting. Jeg tenker meget og ofte paa hvorledes det kan blive med ham, om saa kan blive at hans foreldre kan blive taget fra ham, men ogsaa de øvrige af dem som et menneske kan kalde sine. Men man bliver dagstøt bunden i troen og i haabet paa den Gud som er de faderløses fader og som hører deres raab om frelse og forløsning fra den nærværende onde verden.
Jeg skal have havt to breve som skal være fremkommet til eder saa fremt alt er vel til lands og til hafs, og jeg ved ikke andet end at jeg i et af dem skrev at adressen til Marit endres til
Mis. Marit Jøraandstad, adr. Aksel Nergaard, Kjøbmandsgaarden N2, Trondheim. Marit taler meget om Amerika. Til slut […] Guds naade og hans Hellige aand fra eders foreldre, Moder og Fader i Jøraandstad.
PS. Jeg maa bede dig om at du lader vor elskelige søn, Hans, faa lese dette brev.
Fra Jakob Jøraandstad. 29. april 1902
Min kjære søn Lars.
Da det nu er saa lenge siden jeg skrev til dig, og lengere er det siden jeg hørte fra dig, saa vil jeg nu skrive nogle ord til dig. Lidt fra meg. Og naar du ser min skrivt, saa kan du sige som Marit, ”da vet jeg at du lever”, og ”gid at du kunde leve lenge”, føyer hun til. Det kan vel ikke blive saa ret lenge heller, thi den 23de april var jeg 72 aar. Men det er noget som jeg ikke er bange for. Hidtil har Herren julpet mig, men han siger ogsaa: ”indtil alderdommen og graa haar vil han løfte og bære og lader innkomme – og de skal være saftige og grønne.” Her jemme er det ikke som det burde være, thi det er alt for splittet og adspredt og sønderrevet. Det bifalder du ogsaa, naar vi blot tar hensyn til at her er vel mange som kan skrive, men de bryr sig ikke om sine sødskende der langt borte fra foreldre og brødre og søstre. Jeg tør ikke sige at kjærligheden er helt død, det kunde kanskje være at jøre dem uret, og derimod kan sødskendes kjærlighedsliv være tilhyllet og dog være tilstede. Ungdomsforvildelsene her i Lesje ere store og mange og være […] og faa med. Vi ere bra friske her jemme, men Anne har ofte været meget syg i blant. Nu har vi bra veir, men ingen ager er bar for sne endnu. Jeg sa i gaar til Johannes, dersom jeg har havt porto saa har jeg villet skrive baade til Hans og Lars 2 breve. ”Ja,vil du det saa ska de naa bli porto”, sa han. Marit er betenkt nu paa at reise til Amerika, og er meget glad for at hun faar anledning til at reise. Hun har skrevet til os om at hun vil reise fra Trondhjem den 14de mai klok. 10 om aftenen. Maria Stor-Rise er død og begraven. 8 dage i dag siden var det hendes begravelses dag. […]
Nu kom Joh. og Ole hjem fra Søndre Hage og skal til auktionen paa Bjøkne. Mari Nistuen Bjøkne er død og de er […] sager som skal selges. Johan Holbakken har kjøbt Bjøkne. Det blir vist meget sen vaaronn hos os i Lesje. Det blir et meget simpelt brev du for nu, men det er likar noget enn slet intet. Kanske du kunde faa tid til at skrive mig til, saa vil det være velkomme at faa høre noget om dit velbefinnende. Jeg haaber alt er vel hos eder. Jeg skal sende dig din moders hilsen saa hjertelig som tanker kan, men atpaa alt maa jeg faa skrive min hilsen ogsaa til dig Lars fra din gamle fader Jakob Larsen.
Fra Anne Jøraandstad. 25 desember 1904
Kjære søn Lars.
I gaar modtog vi 40 kroner, fra dig Lars. Takker hjertelig derfor, det kom til rett tid, da vi intet har faatt inn til jul, ikke af det lille vi skulle haft for arbei heller. Vi faar nu betale Hanna Fliti 20 kroner, Syver Nøisom 6 kr., Kari Jørsta 5, som jeg laante da fader blev syg og en og anden liden skyld. Det er saa godt for ver krone man betaler tilbage, for det er tungt at være skyldig. Jeg siger dig og dine søskende hjertelig tak for eders hjelp, har vi ikke haft eders hjelp nu, saa har det ikke blit rart i Jøraandstad nu, vi har intet fortjent paa lang tid. Formaar heller ikke at gjøre noget til nogen fortjeneste. Motte tage Guri hjem, vi tengte hun skulle faadt tjent sig litt i vinter. Men menneskets hjerte optenker sin vei, men Herren stadfester dens gang, havde vi ikke haft Guri nu, saa har vi vært rent i beit, da jeg endnu intet kan udrette ude. Fader har ligget nesten 3 uger og er fremdeles daarlig. Lille Jakob har taget 6 ruper, han solgte 3 juleeftan, kjøbte gryn og sukker og to kager. Du kan tro han er glad naar han kommer med dem. Han gaar alene bortover til Steenhovdae og […] er saa kaldt og uver, men Jakob er mundter og glad naar han faar gaa.
Fredag og lørdag før jul var det uver og i dag, juledag […], vi ser dem som reiser til kirken. Anden og tredje juledag var det klar himmel og pendt veir, men meget kaldt. Fjerde dag meget uveir og 5th dag austyrju, 6 dag ligesaa igjen meget kaldt. I dag nyttaarsdag, meget kaldt veir. Hans var her 5tedag og brødte opp draaje og jalp lille Jakob med at faa jem ved. Vi har tre las i Lordalen som vi maa […] jem naar veiene bliver opbrødt igjen, 6 maasaahauger paa moen i Hage, kjørte to i høst, dem mente at kjøre de andre ogsaa, men havde ikke tid da. Jeg ved ikke nu da det er kommet mer sne om vi for dem til at kjøre. Dem er meget billige paa sin kjøring. Fader arbedde en stor […] til Ole Holset […]. Arbeidede den jemme og skulle have 4 kroner for den, men endnu ikke fodt dem. Det var faders siste arbei før han blev syg. Han er nu i forbedring, men ikke […], han stod nu op og sider ved ovnen og varmer sig, det gaar meget ved. Vi maa gjøre op ver nat og stundom to ganger paa natten. Han taaler ikke vi setter noget for at tette ovnen, den maa være aaben bestandig og derfor maa vi brende meget og nu er det kaldt.
Koen som Hans fik, kalvede anden juledag en fin kokalv, aldeles lig sin mor. Hans var glad i den og vil have kalven. I gaar fik Jakob en rupe og en […]. Han saa en stor flok rensdyr, 200 stykker ved Svartsteinhøe […]. Fra Marit har vi ikke haft brev siden i februar forrige vinter. Hils hende hvis hun vil modtage hilsen fra sit ringe hjem. Jeg kommer hende i hu, nat og dag. I gaar kveld var det juletrefest i Kjelshus. 25 øre inngangen. Guri var der, der var meget folk. Saa paa Stavem, dem spørger efter Lars, taarene staar i øinene på Ingeborg naar hun taler om da du var hos dem. Nu var Rønnug 8 aar i høst og saa har dem tre guter og en pige. Du hilses fra Stavem. Gamle Ole hilser dig og saa jeg synes aldt er saa rart nu det er lige som at alt haster mod enden, og Jesus kommer snart for at hente sit folk. Derfor vaagen til ver tid at i kunne agtes verdige til at undfly alle disse ting som ske skal og blive staaende for menneskens søn, da skal suk og skrig og pine ikke være mer. Thi de første ting ere vegne bort, da skal de retferdige skinne som solen i deres faders rige. Jeg har intet at skrive som kan interessere dig, men jeg vil skrive at dere kan høre at vi ere i live og ere i forbedring, men de […] Hver den som paakalder Herrens navn skal blive salig, hilses med Johannes 3dje K, 16de vers. O lad ingen verdens forfengelighet […]. Dit hjerte […]. Hjertelig hilsen fra din fader, fra Guri og fra broder Jakob. Lev vel kjære Lars, din moder.
PS. Tilslut en hjertelig hilsen til dig og Johannes og Ole, bliv ikke tret av at skrive til eders gamle foreldre. Jeg er nu saavidt at jeg laver maden og vasker op efter den, men ikke gjør jeg noget ude. Jeg taaler det ikke endnu. Fader er saavidt at han er oppe lit ver dag, men jeg er nu saa gammel som Sven broder var da han døde. Jeg er i mit 59ende år, tiden iler fort. Maae ingen savnes da paa den store dag, men at alle vi maa staa ved Jesu høire side, det give Gud for Jesu skyld.
Fra Jakob Jøraandstad. 19. juni 1904.
Til min kjære søn Lars.
For at du ikke skal tenke at jeg er aldeles bortkommet, saa maa jeg skrive nogle ord til dig, og fortelle lidt om jemme. Det er ikke nu som i forrige dage, thi da vare vi mange, men nu er vi blot 4 mennesker i Jøraandstad. Vi ere bra friske, og lever bra. Influensa har været noget til hinder for friskheden og triveligheden, men ogsaa til hinder for arbeidsdrivten. Jeg kan ikke sige andet en det at influensaen har været meget mild i forhold til hvad den har været paa de fleste steder her i bygden, thi vi har hørt at 3 og 4 har ligget til sengs paa en gang. Disse har ogsaa til dels været meget medtagne.
Det er nu forbi med vaaronnen og vi ere komme til vatnaonnen. Ageren og engemarken vor er ganske bra. Vi har havt tørt veir, kolde dage og netter. Ageren og til dels poteten har her taget skade av kulden, men ikke vaar markeng. Ageren er meget daarlig her paa mange steder til at det lider saa langt paa sommeren. Man har nu holdt paa med tømmerfløytingen som nu er slut her, men tømmeret er ikke kommet lenger enn til sydover til Torhol bro og saa videre. Syver Riisløkken var hos os i aften og han har været med i arbeidet i dag og har havt 3 kroner om dagen, men nu vilde han slutte fordi at vandet blev saa kaldt da de naade Loravandet at han ikke kunde taale det for longene. Sidste dagen han var med drog de stokker i sandet og til og med havde de 2 heste for at kjøre tømmeret fordi vandet var for lidet og dersom her ikke kommer regn før tømmeret lige over sommeren.
Jeg skal hilse fra S.R. og han roste vor god du var at være med. Han fortalte om noget […] at han fik engang ¼ tobak, det har han aldrig faat hos nogen. Ja, alle i Amerika og her taler om dig med høyaktelse, saa at det er rart at undres over. […] kan faa en saadan omtale og eftermele – det synes jeg er noget stort. Det samme gjelder ogsaa dine brødre – J. & O. her. De største skatte som vi har havt her er vegen fra oss, og vor mange tunge savn vi har havt siden deres tid. Ja, jeg kunde ønske og sige: O i alle bortdragne traner og svaler, ville i ikke vende tilbage igjen, om kun for en liden stund – til det første hjem og de tilbakeblevne der. Faafengt maa det vel være at vente noget saadant for mig.
Dog har jeg høstet meget godt fra eder siden hin tid og lever I og det gaar eder vel, saa kan jeg vel ogsaa nyde den opplivende glede at høste mer. Din moder ligger nu paa sengen og prater og skal sige dig for brevet du skrev til hende saa mange tak og for det gode indhold. Ak, vor sort og forkuet tilværelsen er nu her. Lesje – dette er ikke overdrevne udtrykk. Jeg skulde ønske om der var nogen av eder som kunde have anledning til at sende os lidt til onnetiden, vi har havt det smaat for penger nu en tid. Jeg maa vel slutte med dette, det blir nesten ikke vært at leses. Haanden vil ikke lyde commando og indholdet la la paa fransk - betyder – saa som saa. Lever nu vel. Jeg er glad for vær gang jeg hører at ingen ulykke har rammet eder, thi jeg frygter for at indeværende sommer vil komme med mange ulykker. Jakob Jøraandstad.
|
Brevsamlinga Brev frå Lesja til Amerika er avskrift av ei samling Norgesbrev sendt til Lars Jøraandstad (1873–1941) fra hans mor Anne (1846–1907), far Jakob (1824–1907), søsken Hans (1874–1965), Marit (1877–1951) og Johannes (1879–1918) og svoger Jonas Thøring. De originale brevkopiene er oppbevart på Lesja med kopi i Volda. Avskriftene er gjort av John Einbu. |