forsøg
Uiterlijk
- for·søg
- Zelfstandig naamwoord: afkomstig van het Deense werkwoord forsøge
Naar frequentie | 1486 |
---|
forsøg
- gebiedende wijs van forsøge
enkelvoud | meervoud | |||
---|---|---|---|---|
onbepaald | bepaald | onbepaald | bepaald | |
nominatief | forsøg | forsøget | forsøg | forsøgene |
genitief | forsøgs | forsøgets | forsøgs | forsøgenes |
forsøg, o
- [2]: eksperiment
- [2]: prøve
- [2]: test
|
|
|
forsøg
- nominatief onbepaald onzijdig enkelvoud van forsøg
- forsøg in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog op website:ordnet.dk