gerningsmand
Uiterlijk
- ger·nings·mand
enkelvoud | meervoud | |||
---|---|---|---|---|
onbepaald | bepaald | onbepaald | bepaald | |
nominatief | gerningsmand | gerningsmanden | gerningsmænd | gerningsmændene |
genitief | gerningsmands | gerningsmandens | gerningsmænds | gerningsmændenes |
gerningsmand, g
- (juridisch) dader
- «En mildere straf kan være begrundet i gerningsmandens personlige forhold.»
- Een mildere straf kan zijn gerechtvaardigd in het persoonlijk gedrag van de dader.
- «En mildere straf kan være begrundet i gerningsmandens personlige forhold.»
- den formodede gerningsmand
de vermoedelijke dader
- ukendte gerningsmænd
onbekende daders
- gerningsmand in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog op website:ordnet.dk