Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 28, 2016
Frederik Magle (født 1977) er en dansk komponist, koncertorganist og pianist. Han har skrevet orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker, især for orgel, deriblandt flere kompositioner på bestilling af det danske kongehus. Han komponerer ny klassisk musik og crossover mellem klassisk musik og andre musikgenrer og har som udøvende musiker opnået et ry som en orgelvirtuos, der også "kaster sig selv og kirkeorglet" ud i projekter – ofte med improvisation – der grænser op mod electronica, jazz og andre ikke-klassiske genrer.
Magle blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 16-årig, men stoppede her efter halvandet år for bedre at kunne arbejde selvstændigt med sine kompositioner. Som 17-årig vandt han den danske udgave af Eurovision Young Musicians, men nåede dog ikke blandt de tre bedste i den europæiske finale.
Første offentlige fremførelse af en af hans kompositioner fandt sted i Stubbekøbing Kirke kort før hans otte-års fødselsdag, og to år senere optrådte han for første gang på tv. I 2004 fik han opført den symfoniske suite Cantabile med tekster fra prins Henriks digtsamling af samme navn. ► Læs mere