Bettina Heltberg

Bettina Heltberg voksede op på Frbg. sammen med en tre år ældre broder i et udpræget kulturelt interesseret hjem og var nært knyttet til begge forældrene. Moderen, den kendte forfatter Grethe H., var hjemme hos børnene og tog sig meget af dem, så de som mindre ikke mærkede, at hun arbejdede ihærdigt med at skrive. Faderen underviste i litteratur på Metropolitanskolen, hvorfra Bettina Heltberg blev gammelsproglig student i 1960. Derefter gik hun på Privatteatrenes Elevskole og fik eksamen i 1963. Hun ønskede denne uddannelse, efter at hun med succes havde været engageret i at spille skolekomedie, og desuden støttede hendes moder idéen. Men allerede i elevtiden var hun klar over, at hun ikke på længere sigt ville være skuespiller, og hun sluttede efter at have været aktiv i faget i et års tid. I 1964 debuterede hun med romanen Apéritif, som gav hende gode anmeldelser for en rammende ungdomsbeskrivelse i et klart og åndfuldt dansk sprog. Efter i flere år at have været politisk interesseret, bl.a som socialdemokratisk partimedlem, flyttede hun i 1964 til Århus for at studere statskundskab ved universitetet. Her boede hun på kollegium og blev snart inddraget i studenterpolitisk arbejde. I en gruppe ligesindede moderat venstreorienterede kæmpede hun for studenternes egen indflydelse i Studenterforeningen. Med gennemslagskraft hævdede hun, at foreningens mødeform var kørt fast i stivhed, fordi en fed bræmme af honoratiores omgav møderne med en slags kyskhedsbælte. Det vakte opsigt, da hun som 22-årig i 1965 blev valgt som Studenterforeningens ledende senior og dermed slog den radikale gymnasierektor Bernhard Baunsgaard, der var opstillet af det afgående seniorat.

I 1966 giftede Bettina Heltberg sig med studiekammeraten og partifællen Svend Auken, der var i fuld gang med en politisk karriere. Hun fik tre børn i ægteskabets første seks år, fortsatte studierne med støtte af hushjælp og blev 1972 cand.scient.pol. Hun var sekretær i Kulturministeriet 1972-74, og en overgang flyttede familien til en villa i Gentofte. Ægtefællens politiske arbejde førte dem imidlertid 1974-78 tilbage til Århus, hvor han havde sin valgkreds. Selv var hun redaktør af det socialdemokratiske tidsskrift Ny Politik 1975-77. Fra 1968 havde hun været medarbejder ved Politiken og skrev bl.a. mange tv-anmeldelser, et arbejde, der var foreneligt med hendes familieliv. I 1976 udgav hun Kvindesag, som var den første skolebog om kvindebevægelsens historie og kvindernes særlige levevilkår. Hun gik ind for seks timers arbejdsdag til alle og fandt det bedst, at begge forældre til små børn havde halvdagsarbejde. En løsning i den retning var det umuligt at finde frem til i hendes eget hjem, hvor hendes mand, der blev minister 1977, ofte var fraværende, og hun derfor måtte indrette sin tilværelse efter ham og børnene. Hun engagerede sig i stigende grad i sit arbejde på Politiken, hvor især hendes samarbejde med redaktør Harald Mogensen var inspirerende og udviklende. 1979-86 var hun avisens litteraturredaktør, men trådte tilbage, da hun blev ramt af en alvorlig sygdom. Efter at være blevet helbredt ønskede hun først og fremmest at arbejde som skrivende kulturmedarbejder, men blev desuden lederskribent og medlem af lederkollegiet. Hun har i årevis været en flittig anmelder af litteratur, teater og tv samt kommentator og debattør på et særdeles bredt felt.

Auken blev i 1987 formand for Socialdemokratiet, men under stor mediebevågenhed udfordrede familiens gamle ven Poul Nyrup Rasmussen ham i 1992 på formandsposten og vandt det for partiet historisk unikke kampvalg. Kort efter blev ægteskabet mellem Auken og Bettina Heltberg opløst. I 1996 udgavhun i Hvor der handles en analyse af forløbet, set fra hendes fremskudte tilskuerposition. Den meget personlige bog, som hun også kalder Erindringsbilleder, handler bl.a. om moralsk nedslidning i politik. Hun kontrasterer sin families klassiske humanisme med pragmatismen i den politiske kultur og perspektiverer formandsopgøret ved at sammenligne det med den blodige magtkamp mellem Cæsar og Brutus, sådan som Shakespeare har tolket den i tragedien Julius Cæsar. Værket har været vanskeligt at rubricere, og en anmelder kaldte det en uhørt krydsning uden sidestykke i dansk litteratur. Men mange har udtrykt beundring for hendes mod, og læsernes begejstring medførte Weekendavisens litteraturpris 1996. Bettina Heltberg, som i mange år har fordybet sig i Shakespeares værker, udgav 1999 Resten er tavshed med en række analyser af forfatterskabet.

Bettina Heltberg har været medlem af bestyrelsen for Tryg Trafik fra 1974, af Filmjuryen 1974-76 og af Statsministeriets Medieudvalg 1994-96. Hun har aldrig været aktiv i nogen del af den organiserede kvindebevægelse, men har højlydt udtrykt sin interesse for kvinders vilkår. I særlig grad har hun lagt vægt på børnenes forhold, og hun har længe kritiseret, at børnene oftest er ganske fraværende i ligestillingsdebatten. I Hvor der handles var børnenes betydning for familie- og samfundsliv et centralt tema, som tankevækkende nok overhovedet ikke blev berørt i den omfattende diskussion af bogen. I årtier har Bettina Heltberg været en seriøs og indflydelsesrig meningsdanner. Med stor rækkevidde er hun slået igennem i kraft af sine meningers mod og sin åndfulde humor, ofte endda med selvironisk bid.