Elisabeth (dronning)

Elisabeth, Isabella, 18.7.1501-19.1.1526, dronning. Født i Bruxelles, død på Zwijnaerde ved Gent, begravet i Skt. Petri klosterkirke ved Gent, 1883 nyttet til Skt. Knuds k. i Odense. E. blev efter sin fars død og under moderens sygdom opdraget af sin faster, regentinde Margrete i Nederlandene; blandt hendes lærere var den senere pave Hadrian VI. Efter sin tronbestigelse indledte Christian II som af handelspolitiske hensyn ønskede tilknytning til Nederlandene, og som også af andre grunde søgte forbindelse med det habsburgske hus, gennem kurfyrsten af Sachsen forhandlinger om giftermål med en af Philips døtre. Han ønskede oprindelig, bl.a. af hensyn til en eventuel arv, at ægte E.s ældste, smukke søster, men måtte tage til takke med E. hvis træk skæmmedes af Habsburgernes tunge underansigt. Ægteskabskontrakten blev sluttet i Linz 29.4.1514, 11.6.s.å. blev E. i Bruxelles ved prokuration viet til Mogens Gøye på kongens vegne, og n.å. førte Erik Valkendorf hende til Danmark hvor brylluppet og kroningen fejredes samtidig. E. der i begyndelsen af sit ægteskab følte sig ensom og uforstået satte sig hurtigt ind i de fremmede forhold, lærte dansk og brevvekslede fx med kongen på dette sprog. Efterhånden vandt hun sin mands hengivenhed, og selv kom hun til at omfatte ham med en beundrende og opofrende kærlighed som hendes breve indeholder rørende vidnesbyrd om. Året efter Dyvekes død fødte hun sit første barn. Under kongens hyppige rejser forestod hun regeringen under tilsyn af Sigbrit til hvem hun synes at være kommet i et ret fortroligt forhold. Hun fulgte Christian II i landflygtigheden og vandt med sin elskelige personlighed sympati for hans sag. 1523 var hun med ham i England, 1523-24 i Tyskland hvor hun sluttede sig til Luthers lære. Under rigsdagen i Nürnberg 1524, ved hvilken hun med virkning optrådte på kongens vegne, nød hun åbenlyst nadveren på luthersk vis, og siden holdt hun trods sin slægts modstand fast ved sin lutherske overbevisning. Politiske hensyn gjorde det ønskeligt at hun ikke blev betragtet som lutheraner, og Christian II søgte derfor over for hendes slægt at hævde at hun var død i den katolske tro, men efter hans hemmelige meddelelse til Luther nød hun på dødslejet nadveren i begge skikkelser.