Northwest Territories

Northwest Territories, NWT, administrativt område i NV-Canada; 1,2 mio. km², 41.000 indb. (2011).

Områdets vestlige del gennemstrømmes af Mackenzie River, rummer flere store søer og har ekstremt fastlandsklima; i Mackenzies floddal er der målt temperaturer fra +35 °C til −61 °C. Den lange kystlinje er isdækket det meste af året. En stor del af arealet er dækket af arktisk og subarktisk tundra foruden skovdækkede arealer i bl.a. Mackenziedalen. Skovgrænsen har i store træk været skillelinje mellem de to oprindelige befolkninger med inuit nord for og indianere syd for.

Yellowknife (16.541 indb., 2001) er hovedby; resten af befolkningen lever i spredtliggende bygder og småbyer. Hovedsproget er engelsk (78%), 3% taler fransk, mens otte indianer- og inuitsprog tales af resten. De fleste indianere tilhører dene-, cree- og métis-stammerne, mens inuvialuit, som bor mod NV, er den største inuitgruppe (se Inuvialuit).

NWT er rigt på råstoffer. Oprindelig skyldtes europæernes interesse for området jagten på skind, og senere blev der fundet zink, bly, sølv og ikke mindst guld, som var grundlaget for etableringen af Yellowknife. Nu er olie og gas langt vigtigere. Norman Wells, Mackenziedeltaet og NV-kysten rummer Canadas største olie- og naturgasforekomster. Udnyttelsen har givet anledning til flere konflikter med de oprindelige befolkninger.

Kystområderne blev udforsket, da søfarere i 1500- og 1600-t. søgte efter Nordvestpassagen, men først i slutningen af 1700-t. blev det indre af landet gennemrejst af opdagelsesrejsende fra pelshandelsselskaberne North West Company og Hudson's Bay Company. I 1821 overtog Hudson's Bay Company området, indtil det i 1869 overgik til Canada. Provinserne Manitoba, Alberta og Saskatchewan samt Yukonterritoriet blev 1870-1905 udskilt fra Northwest Territories. I 1999 udskiltes det østlige Nunavut Territory med inuit-hjemmestyre. I 1920'erne blev der ved Norman Wells gjort oliefund, ligesom der under 2. Verdenskrig blev udvundet uran ved Great Bear Lake.