Recep Tayyip Erdogan

Recep Tayyip Erdogan er født og opvokset i Istanbuls hårde bydel Kasımpaşa. Han gik først på en kommunal grundskole, siden på en Imam hatip-skole, der uddanner kommende imamer og prædikanter og dernæst på et sekulært gymnasium. I 1981 blev Erdogan uddannet fra fakultetet for økonomi og administration på Marmara Universitetet.

I 1983 genetablerede juntaen demokratiet. Erdogan meldte sig ind i Necmettin Erbakans nye parti Velfærdspartiet, som blev et afgørende parti i de næste årtier. Det var det første og vigtigste islamiske politiske parti, der fik succes i Tyrkiet. Med sit arbejde for Velfærdspartiet fik han fik sit politiske gennembrud, og han opnåede stor popularitet blandt befolkningen.

I 2001 stiftede Erdogan Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), som han blev leder af. Året efter fik partiet et stort flertal i parlamentet, og partiet kunne danne regering alene. Erdogan havde fortsat politisk forbud, hvilket forhindrede ham i at stille op, og medstifteren Abdullah Gül blev valgt som premierminister. I 2002 gennemførtes en valglovsændring, som sørgede for, at Erdogan kunne vælges ind i parlamentet. Efter fem måneder forlod Abdullah Gül premierministerposten, så Erdogan kunne danne en ny regering og overtage premierministerposten i marts 2003.

Siden dannelsen af sin regering i 2003 har Erdogan lagt vægt på en moderat konservativ politik med det erklærede mål at sikre tyrkisk medlemskab af EU. Han har af samme grund nedtonet sine islamistiske holdninger, mens hans ledelsesstil er blevet mere autoritær. Dette forhindrede ham dog ikke i at blive valgt til præsident med godt 51 % af stemmerne i 2014 ved et direkte valg. Han afløste igen Abdullah Gül, som havde bestredet embedet siden 2007.

Det var især de første ti år af Erdogans regeringstid op til præsidentvalget, hvor Tyrkiet havde økonomisk vækst og stabilitet. Det var særdeles den økonomiske fremdrift, der sikrede Erdogans magtposition i Tyrkiet.

Erdogan er blevet beskyldt for at splitte befolkningen og for at forsøge at indføre en mere islamistisk politik, men han har også opnået stor popularitet.

Erdogan vandt i 2017 knebent en folkeafstemning om en forfatningsændring, der styrkede præsidentens magtposition kraftigt. Der var store uregelmæssigheder op til og under afstemningen, og oppositionen havde vanskeligt ved at komme til orde.

I 2018 blev han valgt som præsident igen, men denne gang med større politisk magt og råderum. På det tidspunkt har han endvidere indikeret, at han vil gennemføre folkeafstemninger om dødsstraffens genindførelse samt om, hvorvidt Tyrkiets forhandlinger om EU-medlemskab skal fortsætte.

Efter 2018 begyndte det at gå hastigt ned for den tyrkiske økonomi, hvor uforudsigelige prisstigninger og høj inflation blev hverdag for borgerne. Desuden var Erdoğans stædighed for ikke at hæve renten kun begyndelsen på den tyrkiske økonomis nedtur.

I tyrkisk politik er der et velkendt udtryk, som også er blevet til et slagord, at "den, der vinder Istanbul, vinder Tyrkiet". Derfor har overborgmesterposten i Istanbul altid haft stor politisk og symbolsk betydning. Istanbul havde i 25 år haft en islamisk og konservativ overborgmester siden 1994, hvor Erdogan blev valgt til posten. Erdogan har flere gange nævnt lokalvalgenes betydning for at beholde magten i Tyrkiet, men særligt Istanbul som mest afgørende og betydningsfulde.

Til lokalvalget i 2019 mistede regeringspartiet overborgmesterposten både i Istanbul og hovedstaden Ankara til oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti. Ekrem Imamoglu blev overborgmester i Istanbul og Mansur Yavas (f. 1955) i Ankara. Lokalvalget anses som det første og største politiske nederlag, som Erdogan og Retfærdigheds- og Udviklingspartiet har lidt siden partiet blev grundlagt i 2002, som en reaktion på voldsomme prisstigninger, høj inflation og den ringe økonomi, som havde ekslakeret sig drastisk siden 2018. Dette har startet en del spekulationer i landet, og ikke mindst internationalt, om det var begyndelsen på en tilbagegang for regeringspartiet, og hvorvidt Erdogans magt ville svinde inden for de kommende år.

Den 6. februar 2023 fandt to katastrofale jordskælv sted i det sydlige Tyrkiet, hvor over 50.000 mennesker mistede livet. Det skabte især stor frustrations hos befolkningen i området, da myndighederne og nødhjælpsorganisationerne blev kritiseret for at reagere langsomt og rykke ud for sent til jordskælvsområdet. Erdogan erkendte, at der har været koordinerings- og logistiske problemer i de første to dage efter jordskælvene.

Kritikken har øget skepsissen hos befolkningen vedrørende skiftet fra parlamentarismen til prædentialismen tilbage i 2017, hvor meget af magten blev samlet hos præsidenten. Kritikken går bl.a. ud på, at ingen myndigheder eller uafhængige nødhjælpsorganisationer turde at handle på egen hånd uden samtykke fra præsidentembedet.

Erdogan havde fået politisk medvind efter det kraftige jordskælv tilbage i 1999. Dengang lovede Erdogan, at Tyrkiet aldrig igen skulle opleve det samme, og at der vil blive sørget for sikkerhed og kontrol i byggesektoren. Under Erdogans regeringstid blev der også opkrævet jordskælvskatter til jordskælvssikring, hvilket har skabt stor frustration efter dobbeltjordkælvet i 2023 og sat spørgsmålstegn ved tiltroen til Erdogan og regeringspartiet.

Dobbeltjordskælvet ansås som Erdogans største politiske udfordring ovenpå en årrække med økonomisk ustabilitet og nedtur, som endda fandt sted tre og en halv måned inden det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg den 14. maj 2023.

De fleste meningsmålinger havde forudset et nederlag til Erdogan til præsidentvalget, men han formåede alligevel at få 49,50 % af stemmerne. Selvom Erdogan kom under 50 % og dermed gik glip af en sejr i første runde, har valget bevist hans popularitet blandt de tyrkiske vælgere. Det på trods i lyset af de seneste fem års økonomiske nedtur og en voldsom naturkatastrofe op til valget. Erdogan fik flest stemmer fra provinserne i det indre Anatolien, langs sortehavskysten i nord og, til de flestes overraskelse, i de jordskælvsramte områder i syd.

Ingen af de tre præsidentkandidater fik over 50 % af stemmerne i første runde. Derfor skulle præsidentvalget afgøres i en anden runde mellem Erdogan og Kemal Kilicdaroglu den 28. maj 2023.

Erdogan havde inden kommunalvalget i 2024 fremhævet, at dette valg ville være det sidste i hans embedsperiode, da han ifølge Tyrkiets forfatning ikke kan stille op til næste præsidentvalg. Det er ifølge forfatningen kun muligt at være præsident over to embedsperioder. Erdogan sidder i sin anden embedsperiode efter skiftet fra parlamentarisme til præsidentialisme. Erdogans embede som præsident udløber i maj 2028.

Til kommunalvalget oplevede Erdogan og Retfærdigheds- og Fremskridtspartiet et historisk tilbageslag, idet partiet for første gang i mere end tyve år ikke blev landets største parti. Det Republikanske Folkeparti, som er i opposition, fik stor fremgang og fastholdt de tre største byer Ankara, Istanbul og Izmir, mens de også overtog flere større byer fra regeringspartiet i det midtvestlige Anatolien. Under valgaftenen udtalte Erdogan, at partiet vil respektere folkets beslutning, og at de internt i partiet vil evaluere årsagerne til valgresultatet.

• Tyrkiet
• Tyrkiets historie
• Tyrkiets forfatning
• Tyrkiets politiske partier
• Kemal Kilicdaroglu
• Muharrem Ince
• Sinan Ogan