Spring til indhold

Berlins distrikter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Berlins distrikter og bydele.

Berlin er både en by og en af Tysklands delstater. Byen er opdelt i tolv distrikter (tysk: Bezirke), også kendt som administrative distrikter, med hver sin distriktsforvaltning, selv om alle distrikterne er underlagt Berlins bystyre og delstatsregering.

Hver distrikt består af flere officielt anerkendte bydele (tysk: Ortsteile). Disse bydele har ofte en historisk identitet som tidligere uafhængige byer, landsbyer eller landkommuner. De blev forenet i 1920 som led i dannelsen af Storberlin. Bydelene har ikke deres egne politiske organer, men er anerkendt af byen og distrikterne i planlægnings- og statistisk sammenhæng. Ofte identificerer berlinerne sig mere med bydelene end med distrikterne.

Da Storberlin blev etableret i 1920, blev byen opdelt i 20 distrikter, hvoraf de fleste blev navngivet efter den største lokalitet i området, ofte en tidligere by eller kommune. I 2000 bestod Berlin af 23 distrikter, idet der var lavet tre nye distrikter i Østberlin. Ved en administrativ reform i 2001 blev disse slået sammen til de 12 distrikter, der udgør byen i dag. Der er i alt 96 anerkendte bydele som listet nedenfor.

Berlins tolv distrikter.
Distrikt Befolkning

pr. dec. 2020

Areal

in km²

Charlottenburg-Wilmersdorf 343.592 64,7
Friedrichshain-Kreuzberg 290.386 20,2
Lichtenberg 294.201 52,1
Marzahn-Hellersdorf 269.967 61,7
Mitte 385.748 39,5
Neukölln 329.917 44,9
Pankow 409.335 103
Reinickendorf 266.408 89,5
Spandau 245.197 91,9
Steglitz-Zehlendorf 310.071 103
Tempelhof-Schöneberg 332.140 53,09
Treptow-Köpenick 236.722 168,42

Distrikter og deres bydele

[redigér | rediger kildetekst]