Irkut MC-21
MC-21 | |
---|---|
Type | Passagerfly |
Producent | United Aircraft Corporation |
Designer | Irkut Corporation og Jakovlev Design Bureau |
Status | Under udvikling |
Produceret | To prototyper bygget.[1] |
Irkut MC-21 (russisk: МС‑21 Магистральный Самолёт 21 века, tr. Magistralnyj Samoljot 21 veka; dansk: ~ Det 21. århundredes passagerfly) er navnet på en serie af tre to-motorers narrow body passagerfly udviklet og produceret af Irkut og Jakovlev Design Bureau, der er en del af United Aircraft Corporation (UAC).[2] Flyene er af mellemdistancetypen med plads til 150-212 passagerer.
Designet er baseret på Jakovlevs tidligere design for den to-motores Jakovlev Jak-242, der aldrig er blevet sat i produktion. Jak-42 er en videreudvikling af den tre-motorers Jakovlev Jak-42. Ifølge en udtalelse fra den russiske vice-premierminister Dmitrij Rogozin vil serieproducerede MC-21'ere få navnet Jak-242.[3][4]
Flyet er planlagt til at afløse de aldrende Tupolev Tu-154 og Tupolev Tu-204/214, der fortsat er i tjeneste i en række tidligere sovjetstater,[5] og var planlagt til at blive leveret i 2016,[6] men de første leveringer er blevet forsinket.[7]
Den første MC-21-300 var færdigproduceret den 8. juni 2016 og fløj første gang den 28. maj 2017. Basismodellen MC-21-300 blev godkendt til kommerciel passagerflyvnig af de russiske luftfartsmyndigheder den 28. december 2021.[8] Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev indført en række sanktioner mod Rusland, herunder mod Irkut Corporation[9] og United Aircraft Corporation.[10] Det europæiske flysikkerhedsagentur EASA indstillede alt arbejde med typegodkendelsen af MC-21.[11] For at omgå sanktionerne forsøger Irkut at fremstille flyet ved brug af russiske komponenter og motorer. Irkut meddelte i april 2022, at det forventes, at udskiftningen af vestlige dele med russiske dele vil være gennemført i løbet af 2–3 år, og den russiske regering forventer, at de russiske komponenter i MC-21 vil udgøre 97% i 2024, hvorved flyet er uafhængig af import af komponenter.
Udvikling og design
[redigér | rediger kildetekst]MC-21 blev oprindeligt designet med et indhold af komposit på 33%, hvilket vil stige til 40-45% som følge af en ny type vinge af komposit udviklet af Sukhoi Civil Aircraft Company,[12] et datterselskab af Sukhoj, der også indgår i United Aircraft Corporation.
Motorerne til flyene bliver leveret af Pratt & Whitney, der leverer PW1400G til Irkut Corporation.[13] Varienten MC-21-310 vil dog blive fremstillet med russiske Aviadvigatel PD-14 motorer.[8]
Andre leverandører til MC-21 er bl.a. United Technologies Corporation, der gennem Hamilton Sundstrand[14] og Goodrich[15] leverer bl.a. forsynings- og kontrolsystemer. Andre leverandører er Rockwell Collins og Avionika, der leverer avionik[16] og californiske Zodiac Aerospace, der leverer til kabinen, herunder vand- og affaldssystemer.
UAC planlægger, at MC-21 vil blive 10-15% mere effektiv end tilsvarende fly fra Airbus og Boeing og at flyet vil være 15% lettere, have 20% lavere driftsomkostninger samt 15% mindre brændstofforbrug end Airbus A320.[12] Prisen for en MC-21 forventes at være $35 millioner.[17]
Pr. januar 2015 er produceret to prototyper. De første leverancer af det færdige fly var forventet gennemført i 2017,[18] men er løbende blevet udskudt.[19] [8] Indførelsen af sanktioner mod Rusland har yderligere forsinket udviklingen, og Irkut og den russiske regering forventer nu, at flyet kan leveres i 2024-25.[20]
Varianter
[redigér | rediger kildetekst]Den grundlæggende MC-21-300 er designet til at kunne medbringe ca. 180 passagerer i en enkelt klasse og følges op med varianterne MC-21-200 med ca. 150 passagerer og MC-21-400 med plads til 212 passagerer. Varianterne omfatter tillige "Long Range" (LR) modeller. En mindre variant, MC-21-100 var planlagt, men blev opgivet for ikke komme i konkurrence med UAC's Sukhoj Superjet 130.[21] der er tillige overvejet at udvikle varianter til brug for fragt og som business jets.
- MC-21-200
- Mellem 130 og 165 sæder; tilsvarende fly Airbus A319, Boeing 737-700 og Bombardier CS300
- MC-21-300
- Grundmodel med mellem 160 og 211 sæder; svarende til Airbus A320, Comac C919 og Boeing 737-800.
- MC-21-310
Som MC-21-300, men med russiske motorer.
- MC-21-400
- Planlagt forlænget model med op til 230 passagerer, tilsvarende Airbus A321, Boeing 737-900ER, 757-200 og Tupolev Tu-204-100/214.
Specificationer
[redigér | rediger kildetekst]MC-21-200 | MC-21-300 | MC-21-400 | |
---|---|---|---|
Cockpit crew | To | ||
Antal sæder | 162 (1 klasse, tæt) 150 (1 klasse, standard) 136 (2 klasser, standard) |
198 (1 klasse, tæt) 181 (1 klasse, standard) 152 (2 klasser, standard) |
230 (1 klasse, tæt) 212 (1 klasse, standard) 178 (2 klasser, standard) |
Sædebredde | 82 cm (standard) og 76 cm (tætpakket) | ||
Længde | 35,9 m | 41,5 m | 46,7 m |
Vingespan | 35,9 m | 36,8 m | |
Højde | 11,4 m | 11,5 m | 12,7 m |
Maximum startvægt | 67.000 kg | 76.180 kg | 87.230 kg |
Lastekapacitet | 37,4 m3 | 53,3 m3 | 70,1 m3 |
Rækkevidde | 5.000 km | 5.500 | |
Motorer (x 2) | Aviadvigatel PD-14A Pratt & Whitney PW1428G |
Aviadvigatel PD-14 Pratt & Whitney PW1431G |
Aviadvigatel PD-14M |
Max. thrust (x 2) | 123 kN 12.500 kgf; 28.000 lbf |
140 kN 14.000 kgf; 31.000 lbf |
153 kN 15.600 kgf; 34.000 lbf |
Ordrer
[redigér | rediger kildetekst]Efter afviklingen af MAKS airshow 2013 steg det samlede antal af ordrer på flyet til 276 stk. ifølge Irkuts salgs- og marketingdirektør.[25][26]
Dato | Selskab | EIS | Type | Note | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|
MC-21-200 | MC-21-300 | MC-21-400 | Optioner | ||||
1. september 2010 | Aeroflot | 2016 | 50 | 0 | [27] | ||
7. juni 2010 | Crecom Burj Resources | 2016 | 25 | 25 | [28] | ||
21. juli 2010 | Nordwind Airlines | ? | 3 | 2 | |||
21. juli 2010 | VEB Leasing | ? | 15 | 15 | |||
18. august 2011 | Ilyushin Finance Co. | 2019 | - | 28 | - | 22 | [29][30] |
23. august 2011 | Rostec | 2017 | 15 | 35 | - | 35 | [31][32] |
16. september 2011 | IrAero | ? | - | 10 | - | 10 | [33] |
27. august 2013 | Transaero | ? | - | 6 | - | - | |
27. august 2013 | UTAir | ? | - | 10 | - | - | |
30. august 2013 | Red Wings Airlines | 2019 | - | 10 | - | - | [34] |
Total | 257 | 84 |
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Tilsvarende fly
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "MC-21 programme proceeds to assembly phase". Flightglobal.com. 31. januar 2014.
- ^ ":: -21". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2014. Hentet 26. december 2014.
- ^ "MS-21 aircraft will be powered by another engine and its designation will be changed to Yak-242". Russian Aviation, News 24 October 2013. Hentet 2013-10-26.
- ^ "Russia to revive Yak-242 name for Irkut MC-21". Flightglobal.com. 25. oktober 2013. Hentet 31. juli 2014.
- ^ Russia's United Aircraft 2009/08/11
- ^ Семейство ближне-среднемагистральных пассажирских самолётов МС-21, UAC's hjemmeside Arkiveret 19. oktober 2014 hos Wayback Machine (russisk)
- ^ Irkut is developing the MS-21 narrowbody and aiming for first flight in 2014 Flightglobal
- ^ a b c Airbus and Boeing face new competition from China and Russia, dw.com, 17. januar 2022
- ^ "Irkut Research and Production Corporation PJSC". opensanctions.org (engelsk). Hentet 2022-06-10.
- ^ "PJSC United Aircraft Corporation". opensanctions.org (engelsk). Hentet 2022-06-10.
- ^ Kaminski-Morrow, David (2022-03-25). "MC-21, Tu-204 and Superjet among types affected by EASA certificate suspension". Flight Global (engelsk). Hentet 2022-06-10.
- ^ a b "Sukhoi wins bid to build wings for new MS-21 passenger plane". Moskva: RIA Novosti. 13. marts 2008. Arkiveret fra originalen 14. marts 2008. Hentet 2008-12-18.
- ^ Pratt & Whitney and Irkut Sign Agreement for PurePower PW1400G Engine for MS-21 Aircraft Family, deagel.com, 5. Juni 2012
- ^ "Hamilton Sundstrand Announces $2.3B Deal With Irkut". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2009. Hentet 25. januar 2015.
- ^ Reed Business Information Limited. "SINGAPORE 2010: Goodrich wins MS-21 flight control system deal". Hentet 26. december 2014.
- ^ Western next generation engines power to MS-21 and C919 selection at flightglobal.com
- ^ rian.ru, 12. december 2006
- ^ The first serial MS-21 in 2017 Historialotnictwa by Google-Translate
- ^ MC-21: Russians hail new airliner as better than Boeing or Airbus, theguardian.com, 9.6.2016
- ^ Новости, Р. И. А. (2022-04-07). "Мишустин рассказал о планах по импортозамещению узлов и агрегатов МС-21". РИА Новости (russisk). Hentet 2022-06-10.
- ^ Russia's United Aircraft to develop new twin-jet , FlightGlobal, 2012-09-04
- ^ MS-21 Arkiveret 19. oktober 2014 hos Wayback Machine at uacrussia.ru
- ^ PD-14 engine family at avid.ru
- ^ PW1000G Engine at pw.utc.com
- ^ "New MC-21 orders". Take Off Magazine,November 2013. Arkiveret fra originalen 24. december 2013. Hentet 2013-11-30.
- ^ "MAKS: Irkut adds 82 orders and commitments for MC-21". Flight Global, 29. august 2013. Hentet 2013-09-29.
- ^ "Aeroflot plans up to 50 MS-21s as part of effort to support Russia's airliner industry". Flightglobal.com. 1. september 2010. Hentet 1. september 2010.
- ^ Malaysia's CRECOM to buy 50 Russia-produced MS-21 jets, RIAN, 2010-07-21
- ^ Новости Aviation EXplorer: "Ильюшин Финанс Ко." займется продажей самолётов МС-21
- ^ "MAKS: Ilyushin Finance orders 28 MS-21s". Hentet 23. august 2011.
- ^ "Rostekhnologii and IFC sign for up to 135 MS-21s". Hentet 23. august 2011.
- ^ Irkut
- ^ IrAero will acquire 10 MS-21s - News - Russian Aviation - RUAVIATION.COM
- ^ MAKS: Red Wings signs for Russian jets and Q400s, Flightglobal.com, 30. august 2013 (engelsk)
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Irkut MC-21 på Irkuts hjemmeside (russisk)