Knut Nystedt
Knut Nystedt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. september 1915 Christiania, Norge |
Død | 8. december 2014 (99 år) Oslo, Norge |
Børn | Trond Nystedt, Veslemøy Nystedt Stoltenberg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Musikkonservatoriet i Oslo |
Medlem af | Académie nationale des beaux-arts d'Argentine |
Beskæftigelse | Korleder, dirigent, universitetsunderviser, komponist, musiker |
Arbejdsgiver | Universitetet i Oslo |
Kendte værker | Variasjoner over den norske folketone ‘Med Jesus vil eg fara’ |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af St. Olavs Orden, Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden, Edvard-prisen, Spellemans-prisen for årets klassiske indspilning (1978) |
Eksterne henvisninger | |
Knut Nystedts hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Knut Nystedt (3. september 1915 i Oslo - 8. december 2014) var en norsk komponist og organist, mest kendt for sin kormusik. Han studerede komposition i Norge med Bjarne Brustad og i USA hos Aaron Copland. Han studerede orgel med Arild Sandevold og Ernest White, samt direktion med Øivin Fjelstad. Nystedt var organist i Torshov kirke i Oslo fra 1942—82 og underviste i korledelse ved Universitet i Oslo fra 1964—1985. Han var dirigent for Det Norske Solistkor i perioden 1950—90. Ligeledes stiftede han, og dirigerede, Schola Cantorum i perioden 1964—85. Koret, dirigeret af Kåre Hanken, udgav i 1999 en cd med Nystedts værker. Han var lærer for Carl Høgset, som senere etablerede Grex Vocalis og fremførte Nystedts musik. Koret Ensemble 96 har udgivet "Immortal Nystedt" (2005) med værker af Nystedt. Albummet blev nomineret i to kategorier ved Grammy Awards 2007. Det er det første norske album der er blevet nomineret i to kategorier, og det første album med musik af en norsk komponist, som er blevet nomineret til en Grammy.
Nystedt har modtaget St. Olavs Orden af 1. klasse (1966) og kommandør (2005). Han har ydermere modtaget en række priser og udmærkelser og var bl.a. æresmedlem af Fonoko (Foreningen af norske kordirigenter). I 2005 blev han hædret med en række jubilæumskoncerter i anledning af sin 90-års fødselsdag. Han udgav samme år bogen Dette er mit liv på Norsk Musikkforlag. De fleste af hans værker er udgivet på Norsk Musikkforlag og en række af dem er blevet indspillet i Norge og andre lande.
Priser og Udmærkelser
[redigér | rediger kildetekst]- St. Olavs Orden, 1. klasse 1966
- Spellemannprisen 1978 i kategorien klassisk musik/samtidsmusik for albummet Contemporary Music From Norway
- Norsk kulturråds musikkpris i 1980
- Årets værk for «De Profundis» af Norsk Komponistforening i 1984
- Professor Honorario ved Mendoza University Argentina i 1991
- Lindemanprisen i 1993
- Juryens ærespris under Edvard-prisen 1998
- Årets Korpris fra Norges Korforbund i 2002
- Kommandør af St. Olavs Orden i 2005
- Oslo bys Kunstnerpris 2005
Indspilninger
[redigér | rediger kildetekst]- Minsk Chamber Orchestra: Knut Nystedt
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Stemmer fra Musikken har lydklip med Knyt Nystedt (NRK)