Mælkesyre
-
D-Mælkesyre
-
L-Mælkesyre
Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre. Mælkesyrens sumformel er C3H6O3. Mælkesyres korresponderende base hedder laktat. Det indgår i mange biokemiske reaktioner, men kendes hovedsageligt fordi mange organismer danner det under iltfrie betingelser ved fermentering. Dette gælder naturligvis mælkesyrebakterier, men under lokal iltmangel kan vores muskler også producere laktat[1] og derved få energi fra glukose. Det sker f.eks. under en pludselig spurt, hvor kroppen ikke når at tilpasse åndedrættet til den pludselige stigning i iltbehov.
Mælkesyre i madvarer
[redigér | rediger kildetekst]Mælkesyre er primært fundet i mejeriprodukter. Kaseinet (ostestoffet) i fermenteret mælk koaguleres med mælkesyre. Selvom det kan fermenteres fra laktose (mælkesukker), udvindes det meste mælkesyre i kommerciel sammenhæng fra bakterier såsom Bacillus acidilacti, Lactobacillus delbueckii eller Lactobacillus bulgaricus til at fermentere kulhydrater fra ikke-mejeriprodukter som majsmel, kartofler og sirup. Derfor kan nogle produkter med mælkesyre i stadig være veganske.
Mælkesyre kan også forekomme i nogle færdiglavede produkter enten som pH-stabilisator eller som konserveringsmiddel (enten som antioxidant eller til kontrol af sygdomsfremkaldende mikroorganismer). Mælkesyre kan også benyttes som gæringsforstærker i rug- og surbrød.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |