Slægten Natskygge (Solanum) er udbredt over hele kloden. Det er urter eller buske med spredte blade. Blomsterne er endestillede og regelmæssigt 5-tallige. Frugterne er saftige bær. De fleste arter indeholder en række alkaloider, først og fremmest solanin, som i for store doser gør dem yderst giftige for mennesker. I meget små doser har solanin til gengæld vist sig at fremme immunforsvaret mod fx Salmonella-bakterier.[1]