Spring til indhold

Roger B. Taney

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Roger B. Taney
Personlig information
Født17. marts 1777 Rediger på Wikidata
Calvert County, Maryland, USA Rediger på Wikidata
Død12. oktober 1864 (87 år) Rediger på Wikidata
Washington D.C., District of Columbia, USA Rediger på Wikidata
GravstedSt. John's Cemetery Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
Politisk partiDemokratiske parti, Føderalistpartiet Rediger på Wikidata
FarMichael Taney V Rediger på Wikidata
MorMonica Brooke Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnne Arnold Phebe Charlton Key Taney Rediger på Wikidata
BarnAnne Arnold Taney Campbell Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDickinson College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDommer, advokat, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverFinansministeriet (USA) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Roger Brooke Taney (født 17. marts 1777 i Calvert County i Maryland, død 12. oktober 1864 i Washington, D.C.) var en amerikansk advokat, dommer og demokratisk politiker kendt som landets 11. justitsminister i perioden mellem 20. juli 1831 til 14. november 1833 og som landets 12. finansminister i perioden mellem 23. september 1833 til 25. juni 1834. Brooke Taney var også landets femte højesteretsdommer i perioden 28. marts 1836 til 12. oktober 1864, alle embeder under præsident Andrew Jackson.

Taney blev udeksamineret fra Dickinson College i 1795, og efter at have studeret retsvidenskab på et advokatfirma i Annapolis i Maryland blev han indvilget i advokatforeningen i 1799. I samme år blev han også indvalgt i Maryland House of Delegates, men efter at have tabt omvalget flyttede han til Frederick County hvor han arbejdede med sin advokatpraksis. I perioden mellem 1816 til 1821 var Taney medlem af Marylands delstatssenat før han i 1823 flyttede til Baltimore, hvor han fortsatte med sin advokatpraksis.

Fra 1827 til 1831 gjorde Taney tjeneste som attorney general for delstaten Maryland, før han samme år blev udnævnt til justitsminister af daværende præsident Andrew Jackson. Den 23. september 1833 blev Taney udnævnt til finansminister uden godkendelse af senatet under en såkaldt recess appointment, og da denne udnævnelse udgik blev Taney formelt nomineret til at gøre tjeneste i embedet, men senatet afslog at bekræfte udnævnelsen i 1834. I 1835 blev Taney nomineret som meddommer af præsident Jackson til at efterfølge Justice Duvall, men senatet afslog igen at bekræfte en udnævnelse.

Den 28. december 1835 nominerede Jackson ham som landets næste højesteretsdommer efter John Marshall, noget senatet godkendte den 15. marts 1836. Taney gjorde tjeneste som højesteretsdommer i 36 år, noget som er den anden længste periode af alle højesteretsdommere i USA. Roger Brooke Taney døde den 12. oktober 1864 i Washington, D.C. i en alder af 87 år. Som højesteretsdommer var han med på at sværge præsidenteden for præsidenterne Martin Van Buren, William Henry Harrison, James Knox Polk, Zachary Taylor, Franklin Pierce, James Buchanan og Abraham Lincoln[1].

  1. ^ "The Lincoln Bible". World Digital Library. 1853. Hentet 2013-09-02.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Efterfulgte:
John M. Berrien
USA's justitsminister
1831–1833
Efterfulgtes af:
Benjamin Franklin Butler
Efterfulgte:
William John Duane
USA's finansminister
1833–1834
Efterfulgtes af:
Levi Woodbury