Spring til indhold

Wikisource:Sletningspolitik

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Wikisources sletningspolitik beskriver vilkårene for, hvornår administratorer må slette sider. Selvom enhver bruger kan tømme en side, så forbliver siden tilgængelig og alle kan få adgang til ældre versioner gennem sidens redigeringshistorik. Når en side slettes kan sidens redigeringshistorik ikke længere ses af almindelige brugere, kun af administratorer. Det er kun administratorer, der har mulighed for at slette sider og gendanne slettede sider. Bemærk, at Wikisource ikke laver backup af slettede versioner, og at de slettede versioner kan forsvinde helt i tilfælde af alvorlige serverfejl, hvorved muligheden for gendannelse går tabt.

Sletning ved konsensus

[redigér]

Hvis du har mistanke om, at en tekst er et brud på ophavsretten, kan du anføre den på Wikisource:Sletningsforslag. Husk at tilføje skabelonen {{Copyvio}} øverst på tekstsiden. Hvis du mener, at en side ikke hører hjemme på Wikisource, kan du ligeledes anføre den på Wikisource:Sletningsforslag. Husk at sætte {{Slet}}-skabelonen på siden. Siden kan slettes, hvis der efter mindst en uge er enighed om, at den skal slettes.

Hurtig sletning

[redigér]

Wikisources sletningspolitik tillader, at administratorer uden nærmere diskussion kan slette sider, der opfylder en eller flere af kriterierne for hurtig sletning (disse er beskrevet nedenfor). Sletninger skal dog altid begrundes i beskrivelsesfeltet. Hvis en side er blevet slettet, fordi den opfyldte et af kriterierne for hurtig sletning, og du er uenig i sletningen, så anfør dit ønske om gendannelse på siden Wikisource:Sletningsforslag, hvorefter siden kan gendannes hvis der opstår enighed om det.

Generelt

[redigér]
  1. Meningsløst indhold eller historik. Herunder testredigeringer (eksempelvis "asdf" eller "Kan jeg virkelig lave en side her?"), åbenbar nonsens og simpel vandalisme.
  2. Genoplagt indhold, der tidligere er blevet slettet i henhold til denne sletningspolitik, med mindre indholdet er væsentligt omskrevet på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved sletningens begrundelse.
  3. Bandlyste bidragydere: Indhold, der er skrevet og redigeret alene af en bandlyst bruger efter at brugeren er blevet bandlyst, hvor der mulighed for dårlige intentioner. Gode bidrag fra en bandlyst bruger bør accepteres, men hvor dårlige intentioner må formodes, når de er en mulighed.
  4. Overflødige: To versioner af den samme tekst på forskellige sider, uden betydelige forskelle. Det bør dog først overvejes, om det er relevant at lave den ene af siderne til en omdirigeringsside.
  5. Udenfor målet: Når indholdet tydeligt rammer udenfor målet med Wikisource (såsom reklamer, bogbeskrivelser uden kildeteksten). Dette gælder ikke for værker/tekster, der hører til på andre Wikimediaprojekter (se Transwikificerede artikler).
  6. Brud på ophavsretten: Indhold, der tydeligt og beviseligt er et brud på ophavsretten, eller indhold, der tidligere er blevet slettet som brud på andres ophavsret.
  7. Bidragyderens anmodning: Sletning ved anmodning fra bidragyderen, hvis bidragyderen er den eneste, der har lavet væsentlige bidrag til indholdet, hvis anmodningen er givet i en god mening, og hvis indholdet er uvæsentligt for Wikisource.

Artikler

[redigér]
  1. Artikler, der er transwikificeret til andre projekter.
  2. Ubetydeligt indhold, uden en rimelig top-redaktion eller tidligere udgivelse i en væsentlig udgave (eksempelvis tante Olgas fotokopierede kogebog uddelt blandt familie og venner).
  3. Værker uden oplysninger om forfatterskabet, hvor der er gjort et rimeligt forsøg på at fremskaffe disse oplysninger samt på kontakt til den bruger, der tilføjede teksten. Bemærk at dette ikke gælder for værker, hvis forfatter er ukendt/anonym.

Blandet

[redigér]
  1. Vedligeholdelsessletning: sletning som del af en sideflytning eller sammenfletning af historikker, så længe handlingen, der nødvendiggør sletningen, er ukontroversiel.
  2. Unødvendige omdirigeringer der ikke har nogen væsentlig historikt.
  3. Omdirigeringer mellem navnerum fra artikelnavnerummet til et hvilket som helst andet navnerum.
  4. Unødvendige diskussinssider: en diskussionsside fra en slettet eller ikke eksisterende side.

Sletningsappel

[redigér]

Alle sletninger kan appeleres ved at fremsætte argumenter for en gendannelse på siden Wikisource:Sletningsforslag med præfikset Appel. For eksempel:

=== Appel [[Eksempel]] ===