biskop - Fra den tidlige historie til i dag

Bispevielse af Thomas Reinholdt Rasmussen. Søndag den 12. december 2021 blev han indsat som 59. biskop over Aalborg Stift i Budolfi Kirke i Aalborg. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen forestod indsættelsen. En del af ritualet omkring bispevielsen er iførelse af bispekåben.

Bispevielse

Af Bo Amstrup//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

En biskop er indehaver af det øverste kirkelige embede i et stift. Den danske folkekirke har 10 biskopper i Danmark og en i Grønland (2023).

Faktaboks

Etymologi: Ordet biskop kommer af græsk episkopos 'tilsynsmand', af epi- og afledning af skopein 'se, undersøge'.

Kirkeretligt er administrerende ledere af deres respektive stifter, og således fungerer de som melleminstans mellem Kirkeministeriet og de underordnede kirkelige myndigheder (provster, præster og menighedsråd), som de bl.a. bistår ved præsteansættelser.

Teologisk består deres opgave i at være åndelige vejledere for præsterne og menighederne. Danske biskopper vælges af stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer efter forudgående opstilling og modtager derefter kongelig udnævnelse efter kirkeministerens indstilling; se også bispevielse.

Tidlig historie

I den romerskkatolske kirke er biskopperne Kristi stedfortrædere og apostlernes efterfølgere. Biskoppen af Rom, paven, er overhovedet for bispekollegiet. På billedet ses pave Frans i 2019.

Pave Frans

Af Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Helt fra kristendommens tidlige tid er biskoppen blevet valgt af menighed og gejstlighed, i middelalderen af domkapitlet. I den romerskkatolske kirke medfører vielsen, at biskoppen som indehaver af apostlenes myndighed får særlige beføjelser såsom ordinations- og konfirmationsret, disciplinær- og læremyndighed samt forvaltningsopgaver; valget stadfæstes af pavestolen.

Ifølge de ældste kilder til oldkirkens historie blev hvervet som biskop varetaget af en af menighedens presbytere, dvs. ældste (heraf ordet præst), men det nærmere forhold mellem presbyter og biskop er ikke klarlagt. Under sig havde biskoppen et antal diakoner som hjælpere.

Udviklingen i synet på bispeembedet i de første århundreder fremgår bl.a. af skrifter af Ignatius ("det monarkiske episkopat") og Cyprian ("uden biskop ingen kirke, og uden for kirken ingen frelse"). Ignatius' forståelse af bispeembedet lever i nutiden videre i Østkirkens opfattelse af biskoppen som Kristi repræsentant; til en fuldt fungerende menighed hører altid en biskop.

Romerskkatolsk perspektiv

I romerskkatolsk perspektiv er biskopperne også Kristi stedfortrædere og efterfølgere af apostlene, som Jesus selv havde indsat som ledere af menigheden. Biskopperne står i apostolsk succession ved netop at være led i den lange kæde af tilsynsmænd fra apostlenes dage til nu. Som apostlen Peters efterfølger er biskoppen af Rom overhoved for bispekollegiet og har en særlig myndighed (se pave). Denne myndighed anerkendes også af de 23 unerede kirker.

Østkirken nøjes med at betragte paven som Vestens patriark på linje med de øvrige patriarker, fx Konstantinopels. Uden at acceptere pavens primat har anglikanismen og visse dele af lutherdommen (den svenske og finske kirke) bibeholdt den apostolske succession. Andre dele af af den protestantiske kristendom, fx folkekirken, har ikke bibeholdt den apostoliske succession eller tanken om den katoske biskop af Roms særlige primat.

Biskopper i Danmark efter Reformationen

Peder Palladius blev i 1537 den første lutherske biskop over Sjællands Stift. Udateret maleri af ukendt kunstner, Frederiksborgmuseet.

Frederiksborgmuseet.

Licens: Begrænset anvendelse

I Danmark blev den apostoliske succession afbrudt, da de katolske biskopper blev fængslet ved Reformationens indførelse i 1536, og Johannes Bugenhagen, som ikke selv var bispeviet, i deres sted indviede syv superintendenter året efter. Spørgsmålet om den apostolske succession har undertiden besværliggjort den fælleskirkelige diskussion om kvindelige præster og især kvindelige biskopper, som stadig afvises af den engelske kirke.

Nuværende biskopper i Danmark

I folkekirken er der for nuværende tidspunkt 11 biskopper. Peter Henrik Skov-Jakobsen i København (siden 2009), Peter Birch i Helsingør (siden 2020), Marianne Gaarden i Maribo (Siden 2017), Ulla Thorbjørn Hansen i Roskilde (Siden 2022), Mads Davidsen i Odense (siden 2023), Elof Westergaard i Ribe ( siden 2014), Marianne Christiansen i Haderslev (siden 2013), Henrik Wigh-Poulsen i Aarhus (siden 2015 – fra 2018 kgl. konfessionarius), Henrik Stubkjær i Viborg (siden 2014) og Thomas Reinholdt Rasmussen i Aalborg (siden 2021). Dertil kommer Paneeraq Siegstad Munk i Grønland (siden 2020).

Biskopperne er ligestillet, men Københavns biskop er primus inter pares (den første blandt ligemænd) og udgør således den første i rækken. Københavns biskop forestår bispevielsen, når en biskop indsættes.

Øvrige danske biskopper

Foruden folkekirkens biskopper har flere trossamfund en dansk biskop. Det gælder den katolske kirke, hvor Czeslaw Kozon siden 1995 har været biskop.

I Metodistkirken har man også en dansk biskop, som foruden Danmark også er biskop for hele Norden og Baltikum. Biskoppen har siden 2009 været Christian Alsted.

Færøerne

Når den grønlandske biskop regnes med og ikke den færøske skyldes det, at den færøske folkekirke (Fólkakirkjan) siden 2007 har været selvstændig; se Færøernes kirkelige forhold.

Kvindelige biskopper

I den danske folkekirke blev de første to kvindelige biskopper valgt i 1995 (Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, og Sofie Petersen, Grønlands Stift). Forud herfor var der i de gamle traditionelle kirker 13 kvindelige biskopper: fem metodistiske i USA, tre lutherske fordelt med én i henholdsvis USA, Tyskland og Norge samt fem anglikanske, heraf de tre i USA, en i Canada og en i New Zealand.

Fra 1990'erne har man i den økumeniske diskussion inddraget bispeembedet som en vej til fælleskirkelig tilnærmelse; se Porvoo-erklæringen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Kirkeret og kirkelig forvaltning

Simon Langeskov Jylov

cand.theol.