Mikhail Gorbatjov

Faktaboks

Mikhail Gorbatjov

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov

Født: 2. marts 1931, Privolnoje (Rusland)
Død: 30. august 2022, Moskva

Mikhail Gorbatjov.

Gyldendal.

Licens: Begrænset anvendelse

Mikhail Gorbatjov var en sovjetisk og russisk politiker. Han var generalsekretær for Det Kommunistiske Parti 1985-1991 og Sovjetunionens præsident 1990-1991. Gorbatjov gennemførte reformprogrammerne glasnost og perestrojka i Sovjetunionen. Internationalt huskes han bl.a. for sammen med USA's præsident Ronald Reagan at have underskrvet flere aftaler om nedrustning. Gorbatjov var særdeles vellidt i Vesten, men blev aldrig rigtig populær blandt sine egne.

Opvækst og karriere i Kommunistpartiet

Mikhail Gorbatjov og Ronald Reagan i Reykjavík oktober 1986, hvor de mødtes om at afslutte den kolde krig.

Gyldendal.

Licens: Begrænset anvendelse

Mikhail Gorbatjov blev født i Nordkaukasus, og efter jurastudier i Moskva 1950-1955 var han aktiv i partiarbejde i sin hjemegn. I 1971 blev han medlem af Centralkomitéen og i 1980 af Politbureauet. Efter Konstantin Tjernenkos død i marts 1985 valgtes Gorbatjov med et snævert flertal til Kommunistpartiets generalsekretær.

Den 1.10.1988 efterfulgte han Andrej Gromyko som formand for Den Øverste Sovjets Præsidium og blev dermed formelt statsoverhoved. Efter forfatningsændringer i december 1988 bekræftedes og styrkedes Gorbatjovs position, da den nyvalgte Folkekongres 25.5.1989 udpegede ham som formand for Sovjetunionens Øverste Sovjet. I marts 1990 valgte Folkekongressen Gorbatjov til den nyoprettede præsidentpost.

Mikhail Gorbatjovs reformer

Oprustningen under den kolde krig førte til et sikkerhedsdilemma for både øst- og vestmagterne og til initiativer til afspænding og rustningskontrol. Efter en tilspidset periode i begyndelsen af 1980'erne kom der atter skred i nedrustningen og afspændingen med de såkaldte START-forhandlinger, hvis første resultat blev INF-aftalen 1987 om afskaffelse af mellemdistanceraketter. Medvirkende til optøningen i dialogen mellem supermagterne var i høj grad Sovjetunionens nyudpegede leder, Mikhail Gorbatjov, der her ses sammen med USAs præsident, Ronald Reagan, under topmødeforhandlingerne i Reykjavík oktober 1986 forud for INF-aftalen.

ukendt/Polfoto/A.P. Photo.

Licens: Begrænset anvendelse

Mikhail Gorbatjov repræsenterede en generation uden samme ideologiske og erfaringsmæssige bindinger til Revolutionen og 2. Verdenskrig som tidligere sovjetiske ledere. Gennem en systematisk uddannelse havde denne generation tilegnet sig et mere varieret og bredt verdens- og menneskesyn end de tidligere slægtled.

Glasnost og perestrojka

Kort efter sin tiltrædelse som generalsekretær iværksatte Gorbatjov under slagordene glasnost og perestrojka et storstilet reformprogram, der dog skulle gennemføres inden for de bestående politiske rammer. Programmet søgte at skabe større økonomisk effektivitet og gav udstrakt frihed til virksomheder foruden teknologisk og økonomisk bistand fra Vesten. Kulturlivet blev frigjort fra politiske menings- og smagsdommere, og fra 1988 udbyggedes programmet med politiske reformer. Sovjetterne skulle styrkes som folkevalgte organer, bl.a. gennem opstilling af flere kandidater ved valgene.

Udenrigspolitik

Sideløbende med de indenrigspolitiske reformer lancerede Mikhail Gorbatjov et udenrigspolitisk program, der skulle fremme afspændingen og stoppe våbenkapløbet; den kolde krig skulle bringes til ophør gennem dialog og tillid mellem supermagterne. Som en følge af afspændingspolitikken godkendte Gorbatjov Tysklands genforening og Østeuropas frigørelse fra Sovjetunionen. Dertil kom, at Sovjetunionen tiltrådte en stribe nedrustningsaftaler, samt at tilbagetrækningen af sovjetiske styrker fra Afghanistan, som han havde iværksat, blev afsluttet i 1989. Året efter tildeltes Gorbatjov Nobels Fredspris for sin indsats for fred og nedrustning.

Gorbatjovs dalende popularitet og Sovjetunionens endeligt

Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin i 1991.

Gyldendal.

Licens: Begrænset anvendelse

Mikhail Gorbatjovs økonomiske reformer led imidlertid skibbrud, først og fremmest fordi han alt for længe havde været i vildrede med, i hvilken retning de skulle gå. På den ene side skabte perestrojka en blivende politisk pluralisme, på den anden side kom pluralismen i kombination med landets generelle politiske umodenhed til at blokere for de materielle forbedringer, der skulle overbevise befolkningen om reformernes berettigelse. Gorbatjov var særdeles vellidt i Vesten, men blev aldrig rigtig populær blandt sine egne.

Helt afgørende for perestrojkas forlis og Sovjetunionens opløsning var de nationale kræfter og modsætninger, der med den nye åbenhed kom til udtryk i et omfang og med en styrke, som hverken Gorbatjov eller Kommunistpartiet havde taget højde for og derfor for sent erkendte.

I forhold til disse bevægelser kom Gorbatjov derfor ofte til at stå som bevarer af den gamle orden frem for som reformator. Hans forsøg på at skabe en fornyet union bar indtil sommeren 1991 mere præg af at ville bevare så meget som muligt af centralmagtens kompetence frem for at ville imødekomme republikkernes ønsker.

Gorbatjovs fratræden fra præsidentposten

Efter det mislykkede kup mod Gorbatjov i 1991, Augustkuppet, blev han alvorligt svækket. Han opgav posten som generalsekretær, og forsøgene på at forny unionen blev umuliggjort af de kraftige opløsningstendenser, der kulminerede med dannelsen af sammenslutningen af uafhængige stater, SNG, i december 1991. Som en præsident, der reelt var uden land, nedlagde Gorbatjov sit embede.

Siden ernærede Mikhail Gorbatjov sig som forfatter og foredragsholder. I 1996 opstillede han uden succes ved det russiske præsidentvalg.

Læs mere i Lex

Sovjetunionens historie

Eksterne links

Gorbatjovs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sovjetunionen

Jon Reinhardt-Larsen

Post.doc., ph.d., Københavns Universitet